søndag, oktober 12, 2008

SOL OG SOMMER

Sommer er vel så meget sagt, men der har været det mest fantastiske solskinsvejr i dag. Lige det perfekte vejr til en motorcykeltur, vi var fire nordjyske motorcykler, som kørte sammen til kaffemøde syd for Odder.

Ikke noget med motorveje sådan en dag, så vi fik tid til at nyde landskabet, og som altid ser jeg meget mere fra bagsædet af motorcyklen end på passagersædet i en bil.


Nede omkring Randers findes der nærmest ikke sorte marker, alt er sået til med vinterafgrøder og det gir jo et helt andet landskab at se på. Grønt og frodigt så der ud overalt, og træerne i læhegnene flammede smukt i sammenspil med solen.


Der blev sparket dæk, spist lagkage (vigtig!), udvekslet erfaringer om dit og dat, lavet aftaler om næste års træf i Tyskland, vi har fundet et dejligt fællesskab, og det gror langsomt tættere og større.


Turen hjem gik forbi min fødeby, min far er på weekend hos lillesøster1, så vi nøjedes med at kigge fra vejen og sendte ham en kærlig tanke.

Solen formåede ikke at varme os op til sidst, så vi har beholdt det gode termoundertøj på og lavet en kande skoldvarm te, så vi kan få varmen. Mine fem fridage er strøget af sted, det har været godt, nu venter arbejdsugen, jeg føler mig ikke klar, men når uniformen kommer på og rapporten begynder, så er jeg klar igen.

5 kommentarer:

  1. Det ser ud til at have været en skøn tur i har haft

    SvarSlet
  2. Syd for Odder - hmm ca. 8 km SØ for Odder ligger Bjørnkær voldsted - rigtig spændende sted at besøge

    http://kortlink.dk/wikipedia/5vdn

    ikke langt herfra ligger den smukt restaurerede Gylling Mølle
    http://www.moellearkivet.dk/index.php?id=1000&mill=136

    Nå det havde i jo slet ikke tid til i dag - ;-)

    SvarSlet
  3. Annette, det var hyggeligt og afslappende :-)

    Eli, vi drak jo kaffe og spiste boller og lagkade, men det andet have været mere sundt :-)

    SvarSlet
  4. Kaffe, boller og lagkage er nu heller ikke at sige ski' te'!!

    Det er meget værre at vi lige har spist pandekager - for vi har slet ikke været ude i dag - fruen er 'lidt' hæmmet af en kikkert operation i knæet i onsdags

    SvarSlet
  5. Eli,uhm pandekager er min livret :-)

    SvarSlet