Frisører har et stort forbrug af ugeblade, sådan må det være, for de fleste læser jo kun ugeblade hos frisøren. Nu har jeg været ved frisør, lyse striber, farve på vipperne, opdatering af al sladderen, så kan jeg lidt igen ;-)
Landmanden leverer kartofler til en gårdbutik, og af og til sender de blomster med ham hjem. Sidste gang var det tre store flotte alpevioler, som blev placeret rundt i huset.
De får mig til at tænke på min mormor, hun havde altid de flotteste alpevioler. Der var godt at være hos mine morforældre, jeg nød at kunne læse lidt af hvert, mosters Puk bøger eller mormors blad Søndags-BT, i dag kaldet ugebladet Søndag.
Hjemme hos min mor var det Alt for Damerne, jeg læste, indtil min mor blev sur på bladet og syntes, hun kunne bruge pengene bedre andetsteds.
I de første år som udeboende købte jeg aldrig blade, men nu er jeg tilbage ved Alt for Damerne. Jeg kigger aldrig på modebillederne eller indretningssiderne, det siger mig intet, men interviewene holder jeg af at læse og de små anmeldelser af bøger ligeså. Sund siderne, som ethvert dameblad med respekt for sig selv, jo har, er også gode at læse og blive inspireret af.
I denne uge er mormors gamle blad også blevet købt, for der fulgte en lille kogebog med, som jeg godt ville have. Så må vi se, om den kan inspirere, eller om den kommer hen til alle de andre kogebøger, og så laver jeg det, som jeg plejer.
Lene, alpeviolerne minder mig om min far - efter mor døde, så fik han alpeviolerne til at blomstre i et væk :D
SvarSletDe minder mig også om en klient jeg havde inden jeg blev færdig som sygeplejerske - han kunne også noget med alpeviolerne ;)
Sjovt som vi bliver farvet af vores omgivelser i valg af ugeblade, når vi da ikke lige er ved frisøren :P Det er skønt at få lokkerne sat :D
Else, ved frisøren kan alt ske ;-)
SvarSletAlpevioler er bae saa smukke. Jeg havde nogen i en kurv udenfor fordoeren sidste aar, det tror jeg vi skal have igen i aar, men jeg skal lige finde den helt rigtige farve. :)
SvarSletJeg skal godt nok ogsaa have tid til haar og bryn i denne weekend, hvis ikke jeg vil have aviserne til at skrive om en omvandrende hoestak i Londons gader!
Tina, Nu vil jeg holde øje med nyhederne, for omvandrende høstakke er nok ikke et vanligt syn i London ;-)
SvarSlet