Lige pludselig røg jeg tilbage i tiden, til den gang hvor jeg ammede mine børn. Jeg tog det meget alvorligt, hvad jordemoderen havde sagt.
Så jeg fandt en kop te, et glas vand, en bog og en baby frem, og så satte jeg mig i en god stol, mit barn fik lov til at ligge i fred og ro, ingen forstyrrelser, mobiltelefonen var ikke opfundet endnu, og jeg tog ikke telefonen, hvis den ringede.
Og den fornemmelse af fredfyldthed, når de efter arbejdet for føden faldt i søvn, og jeg sad der med deres rolige vejrtrækning som eneste musik, den fornemmelse fik jeg lige nu.
Udenfor er der ved at mørkne, herinde er lys tændt rundt omkring, fjernsynet kører sagte og landmanden sidder stille i lænestolen, af og til bliver åndedraget lidt dybere, roen er ved at sænke sig, det føles rart og trygt, lige som dengang.
Sikke en skøn sammenligning. Følelsen kender jeg og den er vidunderlig :-)
SvarSletSkønt :-)
SvarSletAnita, det er det den er :-)
SvarSletBelle blues, nemlig :-) og velkommen her :-)
Det med amningen kan jeg ikke rigtig forholde mig til (det er der nok en grund til)
SvarSletFor mig var det at sidde ved siden af sengen og lægge en varm hånd på ungernes mave, når den gjorde knuder.
At holde mørkning, det kan jeg forholde mig til - men det kan mine børn ikke!
En skøn sammenligning. Jeg kender begge fornemmelser. Tryghed og tilfredshed ved tingenes tilstand.
SvarSletJeg bliver da helt varm ved den fortælling - det er jo lige der livet er så stærkt. Tak :-)
SvarSletEli, men jeg tror det er den samme trygge fornemmelse, hvor man ubevidst følger barnets åndedrag og lader roen forplante sig :-)
SvarSletJohanne,den fornemmelse er guld værd :-)
Selv tak Birgitte :-)
*suk* dejligt billede Lene :-) tak for det :-))
SvarSletvelbekomme Anne :-)
SvarSletDu er så god tl at beskrive stemninger !
SvarSletTak Miri :-)
SvarSlet