søndag, oktober 19, 2008

SINDIG SØNDAG

Lykken er at kunne sove længe, at kunne slå vækkeurene fra, også det indre, og så vågne af sig selv, liste ud af sengen, lidt vand i hovedet, en tandbørste i munden, en børste igennem håret, lidt præsentabel tøj på og så ind til bageren efter rundstykker, aviser og to kager.

Hjemme har landmanden lavet te, og mens jeg dækker bord, tænker jeg over, hvordan jeg fra barnsben af er blevet vænnet til dette at dække bord.
Jeg sætter ikke poserne med rundstykker og kage på bordet, en lille kurv med en dækkeserviet til brødet, og en lille tallerken til kagerne. Marmeladen kommer heller ikke på bordet i det indkøbte glas, men hældes over i syltetøjskrukker. Osten står i sit ostefad, teen kommer dog ind i termokanden, da vi altid har te på kanden.


I dag bliver lysene tændt, det er jeg blevet bedre til, før hen syntes jeg, vi sad så kort tid ved bordet, så jeg var bange for at glemme lysene.

Morgenmaden blev nydt med tid til at snakke, mange dage har vi ikke tid til det, for en af os er altid på vej til noget andet. I dag var der tid til at høre om landmandens tur til Korsør i motorcykelklub regi, vi griner lidt af, at alle øst for Storebælt konsekvent bliver omtalt som københavnere af landmanden. Jeg har fortalt ham, at I er meget mere nuancerede end som så.


Formiddagsgæster til landmanden melder sig på telefonen, så jeg tager mig sammen og får opvasken fra i forgårs til side. Blomster bliver vandet, og jeg får ideen til et efterårsfad. Datterens fad sammen med de bloklys, der blot har stået til pynt i bryggerset, og pyntegræskar, som vi har fået af en gårdbutik. Jeg hygger mig.

16 kommentarer:

  1. Ja, for søren da, du hygger dig sandelig. Det er dejligt at læse om!

    SvarSlet
  2. Nina, tak :-) og nu hygger jeg mig lidt ved bloggen ;-)

    SvarSlet
  3. UHM, ren søndagshygge. Skønt! ;-)

    SvarSlet
  4. Det er en rigtig søndag :-)

    Fortsat god fornøjelse med den, Lene :-)

    SvarSlet
  5. frk. bibo. det er sådan det er :-)

    tak i lige måde Liselotte :-)

    SvarSlet
  6. Sikke en hyggelig start på en søndag! Jeg sidder her og morer mig over betegnelsen Københavner. Jeg har det lidt på samme måde, alt øst for Sjællands odde er København og alle der bor der Københavnere! Jeg ved det er meget mere nuanceret, men det andet er nemt. Så jeg nikker og griner en smule.

    SvarSlet
  7. Jeg sidder også og smiler af betegnelsen om "Københavnerne". Her taler vi bare om dem fra "fastlandet"!
    Sikke en dejlig morgen, jeg elsker din beretning :-)

    SvarSlet
  8. Oline, vi hygger os :-) Det er også så besværligt at finde ud af om de kommer fra Nord-vest-syd sjælland eller om de faktisk er københavnere ;-)

    Johanne, hvor stor skal øen være før det er fastland? For ellers er det jo kun os jyder, der er fra fastlandet ;-)

    Dagen i dag har vist været en dejlig morgenstart for mange af os :-)

    SvarSlet
  9. Da jeg var yngre(og havde noget mere temperement) blev jeg så tosset og vred, når jeg blev kaldt Københavner...jeg følte mig ikke spor storbyagtig...og der var så laaangt til København fra (dengang) Slagelse...
    ;-D

    SvarSlet
  10. Anne, vel er der det, og landmanden ville også betakke sig for at blive kaldt århusianer :-)

    SvarSlet
  11. nej vel, men der må også være temperementsforskelle på en nordenfjords fra og så en fra Aarhus :-)
    Eddies tante fra Hals, mener jo heller ikke at hendes mand er halsbo, selvom han har boet der i
    55-60 år...nej nej han er fynbo!!
    ;-) ( det er jo også svært at hamle op med tanten, der er barnefødt i Hals og ydermere bor i barndomshjemmet)

    SvarSlet
  12. Anne, og jeg bliver aldrig vendelbo :-)

    SvarSlet
  13. Og det er ret sjovt at tænke på, HVOR mange jyder og andet godtfolk der bor herovre i København. At kende en 2.& 3. generations københavner er lidt af en sjældenhed :-) Forsat god søndag.

    SvarSlet
  14. Gitte, lige nøjagtig ;-) men som man siger, for vorherre er vi alle jyder ;-)

    SvarSlet
  15. Det er dejligt at pusle om et pænt bord - jeg sætter heller aldrig fade og gryder på bordet - kun portionsanrettet... det giver da meget mere plads til at sætte lys og hygge!

    SvarSlet
  16. Nille, her dyrker vi også portionsanretninger efter vi er blevet reduceret til to personer :-)

    SvarSlet