SINDIG SØNDAG

Lykken er at kunne sove længe, at kunne slå vækkeurene fra, også det indre, og så vågne af sig selv, liste ud af sengen, lidt vand i hovedet, en tandbørste i munden, en børste igennem håret, lidt præsentabel tøj på og så ind til bageren efter rundstykker, aviser og to kager.

Hjemme har landmanden lavet te, og mens jeg dækker bord, tænker jeg over, hvordan jeg fra barnsben af er blevet vænnet til dette at dække bord.
Jeg sætter ikke poserne med rundstykker og kage på bordet, en lille kurv med en dækkeserviet til brødet, og en lille tallerken til kagerne. Marmeladen kommer heller ikke på bordet i det indkøbte glas, men hældes over i syltetøjskrukker. Osten står i sit ostefad, teen kommer dog ind i termokanden, da vi altid har te på kanden.


I dag bliver lysene tændt, det er jeg blevet bedre til, før hen syntes jeg, vi sad så kort tid ved bordet, så jeg var bange for at glemme lysene.

Morgenmaden blev nydt med tid til at snakke, mange dage har vi ikke tid til det, for en af os er altid på vej til noget andet. I dag var der tid til at høre om landmandens tur til Korsør i motorcykelklub regi, vi griner lidt af, at alle øst for Storebælt konsekvent bliver omtalt som københavnere af landmanden. Jeg har fortalt ham, at I er meget mere nuancerede end som så.


Formiddagsgæster til landmanden melder sig på telefonen, så jeg tager mig sammen og får opvasken fra i forgårs til side. Blomster bliver vandet, og jeg får ideen til et efterårsfad. Datterens fad sammen med de bloklys, der blot har stået til pynt i bryggerset, og pyntegræskar, som vi har fået af en gårdbutik. Jeg hygger mig.