søndag, januar 04, 2015

AT FÅ BEGYNDT

Morgenen starter tidligt, men ikke tidligere end at jeg har fået sammenlagt syv timers søvn. Det gør godt. Aftenvagten var god, vi fik tid til samtaler, tid til at guide en patient i bad, tid til kollegialt samvær over aftensmaden. Det var dejligt.

P1010537

Morgenen er startet, som de fleste søndage gør hos os, med blødkogt æg, rugbrød og lune rundstykker. Vi nåede lige at spise færdig, inden lastbilen, der skal hente kartofler, kørte ind på gårdspladsen. Nu har jeg skænket te i søndagskruset og vil i gang med at læse min kollegas opgave. Jeg elsker at læse andres opgaver, jeg bliver klogere for hver gang. Fingeren stritter stadig, men jeg øver mig i at inddrage den. Det er skræmmende, så hurtigt man kan vænne sig til ikke at bruge den. Det er faktisk lidt som mennesker, der er ramt af en blodprop, og som har nedsat kraft i den ene arm. De vænner sig til ikke at bruge den, og det er noget skidt, for selv om det går langsommere, så det at bruge armen gør, at der hele tiden sendes stimuli op til hjernen, og dette er med til at sørge for, at der skabes nye veje for nervecellerne. Ja i nogle områder har man endda set, at nye nerveceller dannes. Nu har jeg ikke haft en blodprop, men bare det at der er plaster på fingeren, så gør det, at kroppen automatisk forsøger at undgå brugen af den finger. Og jeg bliver også helt træt i mine hænder, når jeg bruger fingeren på tastaturet, fordi min motorik  og koordination ikke er den samme som tidligere. Det er ikke så sært, at mennesker med apopleksi ofte er meget trætte, der er så mange ting, som der sker for dem både fysisk og psykisk.

Morgenstunden med englesang blev nydt, en god begyndelse og jeg er klar til søndagens arbejde. Må du få en god søndag.

P1010533

PS og så blev jeg helt glad, da jeg opdagede de små spæde skud på min jule/påskekaktus. Jeg plantede den nemlig om lige før jul og regnede ikke med, at den ville blomstre før til påske.

P1010539

18 kommentarer:

  1. Lene, jeg elsker simpelthen at læse med på din blog. Du fortæller så mange gode og brugbare ting.
    Ønsker også dig en skøn søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Kisser, for dine ord :-)

      Slet
  2. Sådan en vagt, hvor det hele er i flow, giver kræfter til de sure vagter.
    Det er jo fantastisk, som mennesket kan kompensere og skabe nye funktionsmuligheder. En sølle finger eller lignende, kan give stof til eftertanke.... det er vist sundt for os andre! Apoplexierne står virkelig med nogle udfordringer.
    Fantastisk som din kaktus skyder. Den bliver flot ....

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, jeg synes alt ved kroppen får mig til at tænke i apopleksi, arbejdsskade ;-)

      Slet
  3. Hvor er din kaktus smuk. Har lige mistet 2 der ellers har stået smukt siden 2006 hvor jeg fik dem. Det var de sidste jeg fik af min far før jeg mistede ham. Spekulere over om jeg kan gøre et eller andet ved dem, så de er ikke smut ud. En omplantning etc. giver jo af og til held.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, min blomst er ikke blevet plantet om i årevis, så jeg er taknemlig for at den tilsyneladende har klaret det :-)

      Slet
  4. Jeg har en gammel veninde i Odense, der for ca. 12 år siden blev ramt af en blodprop i hjerne (eller måske var det en hjerneblødning - eller er det det samme?). Da jeg lærte hende at kende for 11 år siden kunne hun næsten intet med den højre arm, men hun har hele tiden kløet på med krum hals, fx gået til varmtvandsgymnastik, og nu kan hun virkelig mange ting med den arm fx skære brød og hænge vasketøj op. Det er fantastisk, hvad hun har trænet sig op til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, det er så dejligt at høre om :-)

      Slet
  5. Hyggelig søndag! Og sjovt med englespil - som da jeg var barn:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte og englespillet blev købt, netop fordi det mindede mig om min mormor. Og datteren insisterer på at vi skal blive ved med at have det fremme, selvom det er noget anløben :-)

      Slet
  6. Øv med din finger - det kunne dog være gået rigtig galt, så vidt jeg kunne læse.
    Spændende med dannelse af nye veje for nervecellerne. Man skal huske det, når man bliver ramt af den eller den anden sygdom, så man husker sig selv på at træne, træne, træne. Men så er det jo lige, om man kan huske det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, ja det var godt at man refleksagtig stopper :-)

      Slet
  7. Ja, det er forbløffende så hurtigt man kan vænne sig til (visse) nye vaner - det er vist også meget nemmere at tillægge sig nye end det er at vænne sig af med gamle, mon ikke?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, gamle vaner hænger bedre ved end man tror :-)

      Slet
  8. Oj, god bedring med den vonde fingeren, Lene. Bra sammenlikning ifht apoplexia.

    Og godt nytt år!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elisabeth, og fingeren har det godt nu :-)

      Slet
  9. Jeg synes godt om din beskrivelse af vores evne til at kompensere for begrænsninger hvad enten de er opstået som følge af "arbejde på egen hånd" eller af andre årsager, som fx apopleksi.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jørgen, det giver i hvert fald mening for mig :-)

      Slet