LØRDAGSRAPPORTEN

Dagen har været god, der har været meget rolig og stille på afdelingen. Der er stadig patienter, som er hårdt ramt, men det er slet ikke i de mængder, som var gældende hele efteråret og henover julen. Og hvad skyldes det så? Ja det er der ingen forklaring på, vi får sådanne rolige perioder indimellem, nogle gange varer de en dag, andre gange et par uger, men de er tiltrængt. Vi lader op, og jeg nød i dag at have tid til at introducere en ny kollega i den praktiske sygepleje. Jeg holder allermest af bedside-undervisning, sygepleje til mennesker med apopleksi skal læres ude ved patienten, det er ikke til at forklare ellers. Jeg kan godt fortælle om teorier, vi kan også øve lejringer, mundstimulation, guidning og forflytninger på hinanden, hvilket vi også gør, men det altafgørende for læring er at få indarbejdet i praksis. Man kan meget nemt på en travl dag slå det hen og sige, det prøver jeg i morgen. Hvorimod når man først har fået det indlært og lagret både i hjerne og krop, ja så kommer det helt af sig selv, når man står ude ved patienten.

Og så en lille historie om mig og eftervirkningerne af min sygdom i jul. Jeg er stadig energiforladt og træt, jeg sover også dårligt, men jeg kan høre fra mine søstre, som også blev nedlagt, at sådan har de det også. Datterens fødselsdag kommer hvert år bag på mig, gaver er altid købt i sidste øjeblik, for hvad var der tilbage på ønskesedlen efter julens gaveregn. Denne gang var gaven nem, det var penge til gode oplevelser, så der blev sendt mails med gavekort. Jeg syntes dog også, at datteren skulle have et fysisk fødselsdagskort. Så trods det at jeg havde ondt i halsen og var mega træt efter den dårlige omvendelse til dagvagt, strøg jeg ind i en butik på vej hjem, fik købt kort og frimærke, ud i bilen og skrive kort, lægge det i tilhørende kuvert, skrive adresse på, opdage at kuverten ikke ville klistre sammen, ind i butikken og få kuverten tapet til og ud i postkassen med det brev. Så var det blot at håbe på, at postvæsenet oppede sig, så brevet nåede frem næste dag.

Næste dag havde jeg fridag, langsom opstart, ned til postkassen og tømme den …!

Godt gættet, der lå brevet til datteren, jeg havde skrevet vores egen adresse på som modtager og afsender. Sms af sted til datteren: nu rabler det for din mor! Sød sms retur: godt du trods alt skrev jeres egen adresse på. Ja jeg ville også have været bekymret, hvis jeg havde skrevet min barndomsadresse på! Nu var jeg bare irriteret på mig selv. Det er så over nu, nu kan jeg bare grine af det.

Forleden dag skrev jeg så flot, at en daglig gåtur ikke var til forhandling, men skulle ske, det må jeg så erkende, at det er. “Egon”, politiets anbefalinger og min egen oplevelse af blæsten har aflyst gåtur efter arbejde i dag. Jeg satser på, at gåturen i morgen bliver til noget.  God lørdag aften til dig.