torsdag, januar 08, 2015

EN KVINDE

Af andre årsager har jeg i dag gennemkigget mine billeder fra de sidste år, og det er underligt, hvordan man hurtigt glemmer små episoder i ens liv, også selv om mange af dem er blevet fortalt her på bloggen. Undervejs i processen var det helt tydeligt, at hvis der var billeder med hygge og gåture, så dukkede datterens billede også op. Hun har en evne til at få hverdagen til at være nærværende og smuk, hun insisterer på at gøre noget ud af selv en kop hyldebærsaft. Samtidig viser hun også sin mor, at man ind imellem gerne må trække stikket ud og bare slappe af med blade og ikke få dårlig samvittighed over ikke altid at være på. Jeg forundres tit over, når jeg ser mine to børn som voksne mennesker, at jeg rent faktisk er mor til dem, for jeg synes, de er så skønne mennesker at være sammen med. De har deres fejl, jeg kan også blive irriteret på dem, men hold da op som jeg respekterer dem og elsker dem. Og i dag fylder denne skønne kvinde år. Vi har sunget fødselsdagssang for hende, der er sendt kort og mails med gavekort til hende. Egentlig havde jeg taget fri for at kunne fejre datteren i hovedstaden, men heldigvis har hun lige nu fået godkendt et fire ugers praktikforløb, så hun skal arbejde i dag og jeg skal arbejde i weekenden. Der går dog ikke så længe, før end hun og lillebroderen kommer herover for at fejre deres far, så indtil da vil jeg nyde billederne af hende og sende gode tanker og ønsker om et godt praktikforløb, som forhåbentlig kan åbne døre andre steder.

DSC03939

Hjertelig tillykke med fødselsdagen til min kloge datter.

P1000128

30 kommentarer:

  1. Tillykke med din skønne datter. Selvfølgelig er hun klog, smuk og dejlig med de forældre. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, jeg ved hvad jeg er god til og hvad jeg ikke er god til, hun er sin ganske egen :-)

      Slet
  2. Tillykke med hende :-)

    SvarSlet
  3. Kære LeneTillykke med din datter (jeg havde en gang en lærer praktikant - der en gang i min poesibog skrev De bedste børn man i verden har er dem der er født i januar - både hun og jeg har også fødselsdag i denne månde) KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette, uha det vers vil jeg ikke fortælle gemalen, han har nemlig også fødselsdag i januar ;-)

      Slet
  4. Tillykke med din datter - hun er vist ikke faldet så langt fra stammen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen, hun har nogle evner, som er langt fra stammen ;-)

      Slet
  5. Tillykke med datteren. Det er jo et at livets undere; at blive velsignet med voksne udgaver af de små!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne, det må jeg sige ja til, smukt formuleret, tak :-)

      Slet
  6. Det må da være skønt, at have opfostret sådanne dejlige unge mennesker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne, det er det også :-)

      Slet
  7. Tillykke med din datter. Jeg vil krydse fingre for, at praktikken vil bringe hende ud af skabet og ind et eller andet sted, som hun synes, er spændende ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Fruen i midten, det håber jeg også og linket viser hendes første artikel ;-)

      Slet
  8. Stort til lykke med datteren din.
    "Stakkels" børn der skal ligge i et skab. Skønt billede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kisser, ja det var ikke os, der fandt på det. De elskede det skab, og vi lod det stå tomt så længe at de slet ikke gad kigge ind i det, da vi først fyldte det med "det pæne stel" :-)

      Slet
  9. Til lykke med din datter. Ja, det er interessant at følge vore voksne børn og dejligt, når relationen skifter fra forældre-barn til en voksenrelation, synes jeg. Min datter har fødselsdag i morgen, og jeg håber, at blæsten ikke forhindrer mig i at komme med færgen til Jylland, så jeg som planlagt kan fejre dagen med hende. Nu prøver jeg endnu en gang, om jeg kan lægge en kommentar her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er nu kommet en rubrik, hvor man kan klikke, at man ikke er en robot. Den fungerer, så nu kan jeg igen lægge kommentar her hos dig. Måske kan andre også gøre det igen. :-)

      Slet
    2. Tak Ilse, jeg håber du kan komme over og fejre din datter, Hjertelig tillykke med hende :-)

      Slet
    3. Og Ilse, hvor er det godt at den mulighed nu er der, så man kan kommentere, dejligt at du gad blive ved :-)

      Slet
  10. Tillykke med din datter og gode ønsker om, at praktikken giver pote i fremtiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, det håber vi også :-)

      Slet
  11. Tillykke med din datter. Sikke et smukt navn på det sted hun skal i praktik.

    Det er dejligt at se sine børn trives.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva, og lige så skønt det er at se dem trives, lige så hårdt er det, når de har det skidt, så vi glæder os over at begge har det godt nu :-)
      Og faktisk er hun i praktik og artiklen er hendes første ;-)

      Slet
  12. Tillykke med hende og sikke et skønt billede med storesøster, der ligger helt stille og lillebror, der kæmper for at finde ud af hvordan man nu egentlig lige skal ligge i en skænk :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak moster Tulle, godt set, men det er nu også svært at få vendt sig med en blenumse :-) Han så meget op til sin søster, og det gør han stadig

      Slet
  13. Tillykke med hende og fantastisk billede. Så kan ingen skænk da drømme om mere :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Livsglimt, nej vel :-)

      Slet
  14. Et forsinket tillykke til og med din datter, ikke kun med fødselsdagen, men også med praktikstedet.

    Jeg bliver også beriget med guldkorn fra mine guldklumper. Og samtidig kan en irritation eller lignende også finde indpas, de her mindst lige så hurtigt forsvundet til fordel for den store kærlighed der er og har været fra de blev til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Abildjyde, heldigvis forsvinder irritationerne hurtigt og så står kærligheden tilbage :-)

      Slet