Mænd forstår det aldrig, der er jo masser af tøj i skabet, så hvordan kan kvinder stå med et tøjproblem? Måske ligger noget af forklaringen i en fortælling fra hverdagen på gården. Jeg syntes, landmanden skulle købe nyt tøj til sin fødselsdag, det mente han ikke var nødvendigt, jeg havde i sommer købt en skjorte til ham, som klæder ham utrolig godt, den kunne han bruge sammen med et par sorte bukser og en jakke. Jeg synes også, den er rigtig flot til ham og havde tænkt, at en ny skjorte i samme farver sammen med nye bukser ville være en god ide. Jeg har ikke været på toppen siden min sygdom i julen, og derfor var der ikke energi til, at jeg sørgede for nyt til ham. Så det blev sådan, han så rigtig godt ud, også uden nyt tøj.
Jeg orker/gider jo ikke at shoppe, men jeg vil rigtig gerne have nyt tøj. Jeg kan bare aldrig finde noget og slet ikke om vinteren. De mørke farver fratager mig al energi, og jeg vil så gerne have farver, men ikke alle slags farver. Der er farver, som stjæler den smule farve, jeg har i min hud, og der er andre farver, som fremhæver øjnenes blå farve og får mig til at se mindre bleg ud. Jeg har også taget en beslutning om, at jeg vil være kjolepige, både i hverdag og til fest, det kræver bare, at jeg får fundet nogle hverdagskjoler. Så lige nu drømmer jeg om at genoptage syningen, for jeg ser så mange fine hjemmesyede kjoler rundt omkring på blogge.
Tilbage til festen, jeg beskrev jo her, hvordan jeg søgte og til sidst fandt en kjole. Lidet anede jeg dog, at den kjole var kjolen! Sjældent har jeg fået så mange komplimenter. Og alle var vilde med kjolen, selv en gæst til en anden fest på hotellet måtte komplimentere mig på toilettet for kjolen, og som alle andre spurgte hun til mærket, og jeg kunne aldrig huske det (det kan jeg heller ikke nu), så man så konstant kvinder, der kiggede i min nakke for at se mærket. Kjolens snit passede mig perfekt, den sidder til der, hvor den skal og skjuler mave og deller med sit løsthængende skørt. Nu ved jeg, hvilket kjolemønster, jeg skal gå efter. Og så passer det mig perfekt, at der er trekvart ærmer i kjolen, jeg ville få det alt for varmt med lange ærmer. Farver er en videnskab, jeg har fået taget en farvetest en gang, og det er typisk, at hvis jeg bærer de “gode” farver op mod mit ansigt, så får jeg næsten altid komplimenter. Havde nogle af de mange andre farver på kjolen været den bærende farve, så havde jeg lignet havregrød, men denne farve er en af mange farver, jeg godt kan have tæt på mit ansigt.
Så her er jeg, tæt på midnat og meget træt og glad efter en god dag:
Og mærket på kjolen? Se det er først nu, hvor jeg kigger på mærket, at det går op for mig, at det er dansk, og at der er masser af farverige kjoler på deres hjemmeside.
ENIG, det er et fantastisk godt køb, du har gjort dig der, Lene. Du ser rigtig godt ud :) Go' mandag.
SvarSletMette
Tak Mette, jeg får helt lyst til at købe flere kjoler ;-)
SletDet kan jeg godt forstå :)
SletMette
Hej Lene. Det er en skøn kjole. Det ligner en, man bare føler sig hjemme i :-) Og i øvrigt, et dejligt indlæg om jeres fest. Mange hilsner herfra. Jette
SvarSletTak Jette, jeg følte mig virkelig hjemme i kjolen, og der var plads til al den gode mad :-)
SletDet er da en super flot kjole du var heldig at finde og skønt billede du deler med os KH Anette
SvarSletTak Anette :-)
SletKom lige til at tænke på om du har kigget på Desiguals kjoler? KH Anette
SvarSletAnette,jeg har kigget i butikker, men der har de tendens til de mørke kjoler, så jeg skal vist have tjekket internettet, for jeg har mødt kvinder i skønne kjoler derfra :-)
SletSuperflot kjole. Jeg har det svært med at finde kjoler. Men dette mærke vil jeg skrive mig bag øret. Jeg troede først, det var af mærket Mongul, for de har mange klædelige kjoler i sjove farver.
SvarSletTak Conny, mærket Mongul kender jeg ikke, det må jeg have tjekket :-)
SletDet er da også en superflot kjole! Og hvor er det et godt billede af dig :-)
SvarSletSjovt med de farver, ikke? Jeg har også fået lavet en farvetest - det var noget af en øjenåbner, skulle jeg hilse og sige. Jeg elsker rødt, men jeg kan overhovedet ikke bære den farve og har da heller ikke gjort det siden testen for 11 år siden. Det er ret tankevækkende, at det tit mere er farven på tøjet og ikke tøjet i sig selv, der udløser komplimenter.
Tak Ellen, og jeg kan bruge rød, men også koral, som jeg aldrig tidligere havde brugt. Men ja farven gør meget. Da jeg første gang tog en koralfarvet bluse på, fik jeg så mange kommentarer om at jeg så så godt ud og så frisk ud (jeg var mor til to børnehavebørn på 4 og 5 år ;-) Og jeg kan selv se hvordan min hudfarve og mine øjne bliver helt anderledes.
SletHvor er du fin i en flot kjole :-)
SvarSletFruen i midten, tak :-)
SletJa, det er en underlig mekanisme, der af og til træder i karakter - "hvad skal jeg tage på?"
SvarSletDet er en meget flot kjole du har på, og som den klæder dig.
Kissser, tak :-)
SletOg når man som jeg har smukke og stilsikre søstre og svigerinder, så kommer den mekanisme tit, men ofte orker jeg ikke finde nyt tøj ;-)
Det er en ualmindeligt klædelig kjole og lækre farver. Den med trekvarte ærmer er jeg også med på. Måske skulle man kigge efter et mønster, så man kunne sy lidt....
SvarSletEva, tak og med dine syevner kan du let få syet en smuk kjole :-)
SletI passer godt sammen...kjolen og dig..flot snit og skønne farver. Det er så dejligt når man lige finder det rigtige og det gjorde du da her :-)
SvarSletTak Anne :-) jeg nød at have kjolen på :-)
SletPiiiiiift.. jeg ser en flot kvinde i en lækker kjole.. :-)
SvarSletDet er SÅ fedt når man rammer det helt rigtige, og det har du gjort der.
Tak Inge, jeg skal stole på min trang til farver :-)
SletSkøn kjole - og bestemt ikke en man ser hver dag, men dig klæder den virkelig. Hvor var det godt at landmanden fik sådan en dejlig fest. Tillykke med ham og kjolefundet.
SvarSletBenedicte, tak. Ja umiddelbart troede jeg ikke på kjolen, men godt jeg prøvede den :-)
SletDet er en rigtig smuk kjole - du må i gang med synålen selv, for det er en rigtig god beslutning at du vil til at være kjolepige.
SvarSletJeg går alt for meget i bukser, men kan mærke, at jeg er begyndt at kigge lidt mere efter kjoler og nederdele - og det ville William have elsket!
Kærlig hilsen Marianne
Tak Marianne, jeg holder af fornemmelsen ved at have kjole eller nederdel på :-)
SletHvor må det være dejligt at kunne sy! Der har jeg ikke tålmodighed til!
SvarSletCharlotte, jeg havde en gang, lad os nu se om jeg stadig kan sy og har tålmodighed :-)
SletTil lykke med landmanden. Det lyder som en dejlig fest for en dejlig mand. Og sikke en herlig idé med en bog om Istvan ... godt tænkt og fotograferet af landmandens smukke kone.
SvarSletIlse, tak og jeg er selv så glad for den bog, billederne kommer mere til sin ret nu :-)
SletHvilken charmerende kone din mand har.
SvarSletJørgen, tak :-)
SletDet er da også en skøn kjole :)
SvarSlet