Jeg satte mig op for at slå alarmen fra, som jeg plejer.
Og så kunne jeg godt mærke, at noget var ikke, som det plejer at være.
Og noget er der så stadigvæk.
Jeg er svimmel, noget så svimmel, og det udløser kvalme i siddende/stående/gående position. Jeg har det bedst i liggende stilling. Så ingen arbejdsdag til mig i dag. Jeg læser sundhed.dk, jeg læser om svimmelhed, om virus på balancenerven, om stillingsbetinget svimmelhed ( også kaldet øresten) og det jeg godt ved, at svimmelhed er et meget hyppigt symptom og et uspecifikt symptom. Der er så mange sygdomme, hvor svimmelhed kan indgå, så jeg har besluttet mig for, at det nok er virus på balancenerven, det har så bare at være en mild virus, jeg har ikke lyst til flere dage på langs.
Allermest har jeg lyst til at råbe, at jeg ikke har tid til det her, men det er der jo ingen, der har. Så jeg øver mig i at blunde/sove, træne gang, når kvalmen er forsvundet efter sidste træning og så i øvrigt fokusere på det, jeg kan gøre liggende. Og har du erfaring med pludselig indsættende svimmelhed, så hører jeg gerne om dine erfaringer.
God onsdag til dig.
Jeg gad godt, at min liggende position var i disse omgivelser :-) |
Åh, hvor ubehageligt for dig.
SvarSletJeg har erfaringer som ligger langt tilbage (1976) Jeg var først i 30erne og vågnede en nat med følelsen af, at jeg blev slynget rundt i en centrifuge. Det var skræmmende. I lang tid (5 mdr.) blev jeg virkelig svimmel ved stillingsskift, som fra stående til liggende og fra liggende til stående og ved en bestemt bevægelse med hovedet. Jeg var til forskellige neurologiske undersøgelser (det var tiden før skanning) og bortset fra nystagmus, var der ingen unormale fund. Jeg var kun sygemeldt i få dage og lærte at gebærde mig med det. Men jeg husker tydeligt den aften, jeg kunne lægge mig i seng, uden at det hele snurrede rundt. Da var der også gået 5 mdr, men fra da gik svimmelheden langsomt væk.
Jeg havde ikke kvalme, og det var en formildende omstændighed.
Dengang var der ikke tale om øresten. Jeg har mødt flere, som har haft stor gavn af de bevægelser med hovedet, som de fleste læger kan udføre. (for at flytte ørestenen) .
Jeg ville helt sikkert have taget imod den behandling, hvis den havde været tilgængelig dengang.
Jeg vil ønske dig rigtig god bedring. Jeg forstår fra det, du skriver, at du mener, det er en virus. Og så tager det den tid, det tager. Jeg håber, din dag, dine dage må blive tålelige. At du kan hvile og slappe af. God dag til dig.
Tak Betty, sikke en omgang du havde dengang og ja det lyder som øresten. Du er sej, at du kunne gå på arbejde så hurtigt.Min studiekammerat fik det og det udløste desværre samtidig et angstanfald, så hun kunne ikke tage mod behandling og måtte tage afslappende medicin en hel sommer før hun var ovenpå igen.
SletNår jeg tror det er virus, skyldes det at jeg ikke kan udløse svimmelhedsanfaldet med stillingsskift af hovedet, jeg kan godt blive lidt svimmel ved for mange skift med øjnene, men jeg får mere kvalme nu end svimmelhed.
Åh din stakkel, så ubehageligt. Ønsker god bedring
SvarSletTak Kisser, jeg har det eget bedre nu og jeg satser på at være frisk i morgen til at arbejde
SletGod bedring! Det lyder slet ikke rart.
SvarSletTak Hanne, det er det heller ikke. Når man som jeg nærmest aldrig er syg, så håndterer jeg rigtig dårligt to sygemeldinger inden for en måned :-)
SletDet er en virus, og den går hurtigt over. Basta!
SvarSletGod bedring :-)
Tak fruen i midten, basta vi er enige, og det går fremad :-)
SletJa - den slags nedlæggelser kommet altid ubelejligt. Rigtig god bedring - jeg håber du hurtigt er fuld af vigør igen KH Anette
SvarSletTak Anette, ja det håber jeg også, nu har jeg jo fået købt kjole og gave :-)
SletØv for den dag. God bedring - håber, at det hurtigt er ovre.
SvarSletTak Mette, det går fremad, så jeg håber jeg er frisk i morgen :-) Mine børn og svigersøn kommer jo snart hjem, det skal jo nydes.
SletØv hvor træls.. Rigtig god bedring.
SvarSletInge, tak :-)
SletGod bedring - jeg håber virkelig det er noget kortvarigt - det Betty beskriver, er da ualmindelig væmmeligt!
SvarSletOg tænk hvis det bare hjalp at råbe ...
Ellen, det håber jeg også. Jeg tror ikke jeg har øresten, men selv virus på balancenerven kan vare ved i lang tid, men jeg satser på hurtig bedring. Lige nu er det dog tvivlsomt om jeg kommer på arbejde i morgen - vi får se.
Slet