Allerede ude på badeværelset fornemmede jeg det, de matterede ruder afslørede trods alt, at der var en del sne på ruderne. Og i køkkenet fik jeg syn for sagen, der er kommet en del sne i nat, alt er dækket med et tykt lag sne. Da landmanden kom ind i køkkenet var hans første kommentar; åh nej vi har ikke mere fuglefrø.
Der var en sand stimlen sammen ved fugletræet, store og små fugle sloges om de smuler, der var der. Landmanden skyndte sig at spise morgenmad, og så knuste vi nogle mejsekugler sammen med nogle solsikkefrø. Nu er landmanden kørt til byen for at hente forsyninger til fuglene, jeg har skovlet sne foran huset og startet vaskemaskinen.
Der er musik i radioen, varme i huset, en vaskemaskine, der snurrer, en tørretumbler, der snurrer endnu mere, der er lunt tøj på kroppen, jeg kan sagtens klare en dag indenfor. Der er bøger, der kan læses, der er strikketøj, der kan strikkes, der er kager, der kan bages, der er aftensmad, der kan forberedes, nå ja der er også skuffer, der kan ryddes op i og ditto skabe. Det sidste er det mest kedelige, men nok det weekenden burde indeholde. Jeg tror dog, jeg starter med at læse en bog om at få sat sit rod på plads. Jeg har taget testen i bogen og den viste, hvad jeg godt vidste, at jeg er en kombination af et naturligt ordensmenneske og en samler. Kommer du til mit hus nu, vil du møde et ryddeligt hus, er du derimod den type, der kigger i skabe og skuffe og på loftet, vil du opdage et sandt inferno. Jeg smider ikke ud, det kunne jo være, jeg kunne bruge noget af det. Min mor var lige sådan, og derfor ved jeg fra oprydningen i mine forældres hus efter min mors død og min fars flytning til plejebolig, at jeg vil have styr på rodet, inden jeg dør. Min mor havde samme intention, men da hun gik på efterløn, blev hun kræftsyg nogle år efter, og så blev energien de sidste 12 år brugt på gode oplevelser og alt det hun havde lyst til. Og jeg ville prioritere på helt samme måde. Derudover så havde min mor fem børn, der efterlod alt det, de ikke havde brug for, og som min mor så satte på loftet. Jeg har trods alt kun to børn, der har gjort det samme. Det sjove er jo så, at først i februar kommer der en boligartikel i en af de større aviser med min datter, og der fokuserer man blandt andet på hendes genbrug af tøj, så der kommer noget af mit gamle tøj til sin ret.
Om det bliver oprydning eller strik, der kommer til at fylde weekenden, ved jeg ikke. Men jeg vil nyde den snefyldte weekend. God weekend til dig. Mon du har fået sne hos dig?
Ja, det havde de sagt.. for flere dage siden :-)
SvarSletDet er altså service til fuglene at han ligefrem kører til byen efter foder til dem.. de må være godt forkælede jeres havefugle.
Mht oprydning.. ak ja... har en kone med samme hang til at gemme alt hvilket giver et par årlige slagsmål når der skal ryddes ud og væk.. og vi har ikke pladsen til at gemme alt hvad der kunne blive godt at have - en dag.
Håber hun lærte noget da hun skulle rydde sine forældres hus.
Men rigtig god weekend fra os herovre hvor vi stadig venter på sneen og ikke forventer nær så meget som I har fået...
Overleveren, det siger så noget om mit fokus eller mangel på samme ;-) Fuglene nærmest sloges om de smuler, der var. Nu er der mad til alle, og alle er glade. Her i huset ligner vi desværre hinanden på det punkt, det kunne være rart med en, der kunne sige fra. Og selv tak, håber I får sne.
SletJo tak, vi har rigeligt i det midtjyske, og det drysser stadigvæk :) Her strikkes varme sokker, der bliver nok også bagt brød, men hamsteren/samleren bag denne skærm kasserede sækkevis af tøj sidste weekend, så der er fred på den front lidt :)
SvarSletAnonym, her drysser det ikke mere, til gengæld skinner solen herligt. Dejligt med lune sokker og nybagt brød. Jeg foreslog min mand at vi skulle kigge på vores klædeskabe, hmm vi har nu sat os i hver sit rum med fjernsyn og computer tændt, vi er ikke gode til at støtte hinanden i oprydning af skabe :-)
SletJa de har lovet sne i hele landet i dag.. Det er lige begyndt her i Roskilde :-)
SvarSletDen artikel glæder jeg mig til at se, giver du et praj om hvilken avis og hvornår man skal kigge efter den?
Gid lørdag hos jer.
Tak, Inge. Jeg kan hermed konstatere at jeg hører og ser for lidt nyheder ;-) Jeg mener det er i politiken d. 1/2, men er i tvivl, så derfor skrev jeg det ikke.
SletMasser. Faktisk så meget at jeg var en ganske lille smule hysterisk indtil manden gik i gang med sneskovlen på gårdspladsen. Jeg er fire dage over termin nu, så jeg har stort behov for at vide at bilen kan komme ud af garagen.
SvarSletGad vide om din landmand deler samlergenet? Hos os er det en evig udfordring at en gerne vil gemme, og en har trang til at smide ud og skabe luft.
God snevejrsweekend til jer. Det lyder til at du kan finde ud af at kombinere pligt og nydning på passende vis.
Tak i lige måde Laura, godt du fik ryddet gårdspladsen, I har nok ikke en traktor, som var min trøst med snestorm i lovning og en nært forestående fødsel for 29 år siden :-) Pøj pøj med det hele.
SletOg min mand er også samler :-)
Hvor ser det idyllisk ud. Jeg læste en artikel fra femina, hvor der stod at man skulle samle alt man havde af en slags på det samme sted for bedre overblik. Så man ikke snød sig selv i forhold til hvor meget man havde af hver slags. Jeg havde mere end jeg regnede med af nogle ting. Det lyder som om du også har en del :-)
SvarSletLivsgimt, jeg elsker sne, det gør alt smuk og giver et ganske særligt skær. Det lyder som en god ide eller at man får ryddet op i sine skabe, så man ved hvad man har. Vi har megen plads og dermed også mange skabe, skuffer og andet gemmevækgrej, så huset rummer ufattelig meget bag lågerne :-)
SletUps! Det kan jeg vist godt nikke genkendende til, men efter års arbejde er jeg blevet bedre til at sælge/smide ud/give væk. Smukke snebilleder og meget sne i forhold til på Sjælland.
SvarSletTak Husmor, jeg køber faktisk ikke meget af brugskunst og andet til huset, jeg får jo noget indimellem og har også fået noget fra mine forældres hjem samt min datters kasserede ting :-)
Sletja, også sne i Sorø, det måtte dog godt have ventet til klokken 21.15, for på det tidspunkt slutter Sorø bys Kyndelmissearrangement/Lysfest. VI har mange udendørs arrangementer på programmet og på biblo deltager vi også og får givet mange gæster, hvis sneen fortsætter :)
SvarSletJa, giv et praj, når artiklen kommer :)
Anne, men det må gøre byen smuk til sådan et kyndelmissearrangement. I kan synge I sne står busk og urt i skjul ;-)
SletHer syd for Roskilde kommer der sne nu, men i meget små mængder.
SvarSletDet forekommer at være en god plan at få styr på samle-til-hobe-genet. Men det er næppe let. Så - god fornøjelse.
Tak,Jørgen, jeg kan godt fornemme, at det mest er her i Jylland, at det sner. Og faktisk er det vist mere, de ting jeg får af den ene eller anden årsag, som jeg ikke kan slippe, for jeg køber meget sjældent noget til mit hus. Men når man som jeg kan få hovedpine af at smide små stofstykker ud, som er rester fra da jeg i tidernes morgen syede tøj til min børn, så skal der arbejdes noget med motivationen for at rydde op og smide ud :-)
SletÅh den oprydning..., hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne holde det ryddeligt bag skabsdøre og i skuffer. Det starter altid godt, men så........
SvarSletEva, jeg trøster mig med at udenfor skabe og skuffer er der ryddeligt :-)
SletSne: Herregud 10 fnug, der vel bliver til to cm, når de falder på det samme sted.
SvarSletFuglene: Hvor er I dog gode ved jeres fugle, og det er godt, for de kan jo ikke finde noget, når det har sneet. Jeg kunne godt tænke mig at sætte et foderbræt op, men jeg ved ikke, om fuglene kan finde om mod nordsiden; faktisk har jeg aldrig set en eneste fugl i de syv år, jeg har boet her.
Hanne, i følge min datter fik København heldigvis sne, for hun var ved at tage flyveren hjem, da hun så mine billeder i morges :-)
SletMange boligkomplekser har forbud mod fodring af fugle, ved jeg fra datteren, men det er nu hyggeligt at se på
Vi fik sne i dag, men slet ikke i de smukke mængder du kan byde på :)
SvarSletPernille, jeg nyder sneen, så længe det varer :-)
SletJa - og jeg elsker det. Laget er vist lidt tyndere end dit, men det lyser så smukt op og jeg bliver glad. Her i huset er vi begge samlere, suk. Den ene (undertegnede) også ordensmenneske, mens den anden er et rodehoved. Jeg tænker meget over alt det vi efterlader, men det er frygteligt svært at smide udmærkede ting ud - måske får man brug for det? Og helt sikkert hvis det kasseres!
SvarSletBenedicte, bogen jeg læser anbefaler at man stiller spørgsmål til sine ting og på den måde bliver afklaret med om man virkelig skal beholde det. Det vil jeg øve mig i :-)
Slet