De gamles hjem?

Det er ved at blive en vane; landmanden tænder op i brændeovnen, når han kommer ind. Han brygger te, og jeg laver et par knækbrød med ost til hver og så falder vi ned i hver vores sofa med ansigtet vendt mod flammernes skær. Udsynet er dog hæmmet af en tablet for landmandens vedkommende og en bærbar for mit vedkommende. Der slappes af, det er ikke altid, der bliver talt sammen, vi nyder stilheden og varmen.
Snapshot af eftermiddagsstunden: På bordet står en vase med tulipaner, de er visne, men holder sig strunke og er smukke i deres sidste alder. Tekanden sender små lyde, og ingen gider rejse sig for at skrue låget bedre fast. Gider og gider, landmanden kan ikke høre det, for han har høretelefoner på og hører musik. Indimellem begynder han at synge højt, der er hyggeligt og understøtter min påstand om, at han ville være et godt aktiv for mit kor, men det preller af på ham. Istvan giver sig højlydt til kende, han fornemmer, at der hygges i stuen, så han vil også være med. I dag havde landmanden købt fastelavnsboller, og de er spist med velbehag, de fylder godt, så aftensmaden bliver vist en meget let løsning.

Til landmandens fødselsdagsfest fortalte han, at en af mine niecer til jul havde sagt, at han da ikke var gammel. Det var man ikke som 60årig. Da landmanden så spurgte hende, hvornår man så var gammel, svarede hun: 65 år! Så måske er det her ikke de gamles hjem, men det er hyggeligt.