EN SNEGL PÅ VEJEN

Tungheden i mine øjne og mit hoved ville ikke fortage sig, desperatheden over ikke at kunne falde i søvn, efter at have været oppe for at sige god morgen til mændene i mit liv, steg, så til sidst fattede jeg kameraet og gik ud for at dokumentere tristheden i vejret.

DER ER IKKE TRIST DERUDE, luften er dejlig, fuglene er allerede i gang med morgensangen. Sneglene boltrer sig, der er grønt overalt, og der er grøde i luften.


Disen hænger stadig som en dyne og gør det lidt mørkt, men når man er ude i den, er den bare frisk og livgivende.

Laika kan ikke finde ud af, om hun må følge mig, så hun bliver siddende ved gården, indtil jeg, langt om længe, giver signal til, at hun må komme.


Blomsterne inklusive mælkebøtter har endnu ikke foldet deres blomsterblade ud.




Dråberne hænger overalt og minder mig endnu engang om et af verselinjerne fra min yndlingsmorgensang:

”Små bitte dråber af glæde hænger i græsset.”


Glæde er det jeg føler nu, sjælen føles let og det gør øjnene også.

Må I få en god dag

BEGYNDELSE OG AFSLUTNING

Heges kommentar til forrige indlæg fik mig et kort øjeblik til at tvivle, men så gik jeg ud og så i kalenderen.

I Danmark starter ugen mandag, så søndag bliver afslutningen på ugen, det synes jeg så også falder i tråd med skabelsesberetningen, hvor Gud efter 6 dages hårdt arbejde lader syvendedagen blive hviledagen.

Der er mennesker, der knokler hele tiden, aldrig holder fri, de tror, at de når mere. Fakta er dog, at koncentration og arbejdsindsats efter et stykke tid bliver forringet, vi har alle brug for at blive ladet op.

Her i huset er søndag hviledag, dog undtaget når mennesker og dyr har brug for pleje og pasning. Men hvad angår alle skæve helligdage, ja så er jeg gift med en mand, som mener, at det er dovne mennesker, der har fundet på dem, så hvis han har tid, så holder han fri ellers ikke :-)

Min arbejdsdag begynder snart og slutter nær ved midnat. Der er ikke to dage, der ligner hinanden, jeg kan prøve nok så meget at planlægge hjemmefra, men det holder aldrig. Det er vel egentlig også det jeg godt kan lide, og så er jeg sammen med gode kolleger, det kan løfte enhver dag.

WEEKENDARBEJDE OG KIRKEGANG

I går aftes havde jeg en god fornemmelse i maven, da jeg tog hjem. Trods en meget trist situation så kunne jeg mærke, at en familie følte sig taget om og taget vare på. Om familien så er her i aften, det ved jeg ikke, i så fald er jeg glad for, at jeg har to vagter tilbage, så får de lov til at have samme sygeplejerske flere aftener i træk.


Morgenstunden har ikke guld i mund her i Nordjylland, det drypper lige så stille, så de der stauder, som stadig ikke er flyttet, de får også lov til at stå tæt sammen i dag.


Det er søndag, der ligger to store aviser og venter, jeg er kun lige begyndt mit søndagsmorgenmåltid men jeg har smagt på osten med valnødder i, uhm det var godt.


Sønnen er draget af sted for at hente fætter med familie, så de kan komme til gudstjeneste. Jeg er en af dem, der ville ønske, der var flere aftengudstjenester om søndagen, jeg gider ikke jage af sted søndag morgen, jeg vil sidde stille og fredelig og nyde dagens begyndelse. Men at slutte min weekend med sang og ord til eftertanke, det kunne jeg godt tænke mig.


Ha en god søndag

MARKARBEJDE

Kornet er sået nu, så i dag er det kun landmanden, der arbejder, og ”mæ sil” som skal i aftenvagt.

Markerne til kartoflerne er ved at blive gjort klar, de bliver pløjet, og næste skridt er harvning og gødskning. Jeg syntes førhen, at de talte i koder, når de snakkede om, ”du tager lige mark 7 på langs og så giver du den en krog bagefter”

En krog? Ja jeg følte mig lidt ligesom kvinden i reklamen for Oddset, som har sine egen billeder af hvad en skovtur i fodbold betyder.

Det hjalp, da jeg stoppede som sygeplejerske og startede med at køre traktor herhjemme. Nu ved jeg, på langs betyder, at man harver lige op og ned ad marken, og det skal være lige, skal jeg hilse og sige, så gødningssprederen kan køre efter sporene. Det var jeg faktisk ret god til, og første gang jeg stod og betragtede en mark 650 x 200 meter, hvor sporene efter harven var snorlige, så var jeg så stolt. Se det var noget ved, her kunne man se med det samme, at arbejdet var vel udført, sådan er det ikke altid med sygepleje, der har man tit følelsen af aldrig at være færdig.

Harve i krog gør man for at få jorden helt findelt. Hvis du forestiller dig en rektangulær mark, så starter man i et hjørne, kører skråt over til den anden side, så man rammer halvvejs ned, så skråt over igen så man rammer hjørnet forneden, drejer rundt og kører tilbage på samme måde. Sådan bliver man ved, indtil hele marken er harvet, og på denne måde bliver jorden harvet to gange. Det kunne jeg også finde ud af, så jeg følte mig vældig god, da markarbejdet var slut.

Landmanden er i fuld sving, først hen til grisene og så lige ind og få en kop formiddagste og så ud igen, dagen skal ikke spildes. Jeg kan godt føle mig doven, jeg sidder her og strikker, drikker te og blogger, så jeg må også til at komme op i omdrejninger.


Snart kan jeg nyde moreltræet, som jeg indtil sidste år troede var et japansk kirsebærtræ, i fuld blomst.



Ha en god lørdag.

EN ORDENTLIG TONE

Vi var mange, der havde det rigtig dårligt, da sagen om behandlingen af de udviklingshæmmede på institutionen Strandvænget kørte hen over skærmen. Vi hørte igen og igen den hårde svinske tone, de blev tiltalt med, og vi græmmede os.

Dengang var der kolleger, der sagde spagfærdigt, kunne vi holde til at få et skjult kamera med os hele tiden. Det håber jeg, men dagens klumme i mit fagblad giver en anden vinkel at anskue problematikken på. Han forsvarer ikke de ansatte, men han funderer over arbejdsgiveres og politikeres holdning til, når medarbejdere udtrykker bekymringer over kvaliteten af deres ydelser, og hvad det kan gøre ved det enkelte menneske.

Har han ret? Jeg synes generelt, at vi i Dagens Danmark siger ting meget mere hårdt i dag end tidligere, så ja jeg kan godt følge ham derhen, at når vi så er presset i dag, så griber vi hurtigere til den grove sprogbrug.

LIDT FOR HURTIG

Ind imellem når jeg læser et indlæg, jeg har lagt ud på bloggen, så kan det få en sidebetydning, som jeg ikke tænkte på i første omgang.

Jeg elsker at komme i andres hjem og se hvordan de indretter sig, jeg elsker at få nye ideer, men mest af alt elsker jeg, når jeg fornemmer, at huset og dets beboere hænger sammen. At indretningen ikke er dikteret af, hvordan moden er lige nu, men af hvordan det menneske, der bor der, har lyst til at bo. Et hus der præger præg af de forskellige menneskers interesser, af at der f. eks bor små børn der etc.

Så til alle jer med marokkanske bakker, jeg kan godt lide dem, jeg bliver bare så træt af blades ensidighed. Tit fornemmer jeg ikke de forskellige menneskers præg på deres bolig.

På et forældremøde i min datters klasse i 4.-5. klasse følte klasselæreren det nødvendigt at sige, at hun håbede, at forældrene ville hænge det kunstværk op, som børnene havde lavet i håndarbejde, og ikke bare putte det i en skuffe. Som barn i en familie, hvor der hang børneproduktioner overalt, og som selv har videreført det, så var det helt underligt at høre, at nogle forældre syntes, at det ikke passede ind i boligen.

Vi er forskellige vi mennesker, det er så også det, der er sjovt her i blog land, for jeg møder mennesker, jeg aldrig ville have mødt i det virkelig liv, og de pirker jo til min opfattelse af verden, så jeg kan blive lidt klogere på mennesker omkring mig.

KLOG FRA MORGENSTUNDEN AF

Sådan en dejlig morgenstund, manden er gået ud, sønnen skal møde sent og jeg skal i aftenvagt. Jeg smuttede lige under tæppet med et ugeblad.

Først den kvalme, jeg efterhånden tit får ved læsning om det lækre nye, man da er nødt til at have. Den lækre bolig, som lige rummer det specielle touch, der er in nu, hvide møbler, hvide vægge, marokkanske bakker med lys og planter, rokokkospejle mig her og der, forskellige stole og dog så ensartede ved et langbord, alt nysseligt og så smukt. De dyre sko, man absolut må have, det lækre tøj af dyre designere, jeg får kvalme af forbrugsniveauet.

Så til Tine Bryld og en mor med teenager, som er ved at æde moren op i serviceringskravene. Se det kender jeg jo til, for det er os selv, der har vænnet dem til, at mor er uundværlig, mor stryger, hjælper med lektier, kræver aldrig noget til gengæld. Det svære er at få sat grænsen, få vendt kajakken, jeg har ikke fundet opskriften endnu, men prøver.

Så lidt sundhed og masser af opskrifter, men jeg får næsten aldrig prøvet dem.

Gode artikler, som bliver gemt, til jeg har lidt mere tid.

Små anmeldelser af film og bøger. Strik er in, der kommer snart en film om en garnbutik i New York, ”strik signalerer, at du har kontrol med tiden og dermed prioriteringer i dit liv” nå det er derfor jeg har genoptaget strikning, men jeg strikker godt nok lidt for lidt til, at det har nogen signalværdi.

Klummen i ugens Alt for Damerne handler om, at skribenten har opdaget, at en weblog har stjålet en af skribentens tidligere klummer, og det giver så inspiration til en klumme om tyveri.

En masse tanker er sat i sving og oveni det hele så læser jeg hos Ella og Liselotte om organdonation, så min hjerne er allerede i fuld sving. God morgen til jer alle.

STIV AF KULDE

Hele formiddagen regnede det, så jeg troede, at græsslåning skulle vente til i morgen, men ifølge landmanden var græsset tørt nok nu.

Så sønnen og jeg tog hver sin tørn efter aftensmaden, han tog rabatterne, og jeg tog selve plænen, men at sidde på sådan en havetraktor i stiv kuling, det er godt nok koldt.

Nu er det gjort og det pyntede.

EN NY SYNSVINKEL

Therese gav mig en ny vinkel til at få ændret noget, der har irriteret mig længe.

Slankekure er et afsluttet kapitel for mig, de blev droppet undervejs i sygeplejeuddannelsen med erkendelsen af, at bevidsthed om sine vaner(trøstespisning/belønningsspisning), kost(indtag af kalorier) og motion(forbrænding af kalorier) måtte være vejen frem.

Regelmæssigheden ved at bo sammen med en landmand satte så også sine spor, jeg smuttede ikke så let ned og købte en softice eller en gang pommes frites som i Aalborg. Små måltider hver tredje time og motion gjorde, at vægten lå rimelig stabil.

Så kom jeg hjem og arbejdede, og man forbrænder altså ikke så mange kalorier ved kartoffelsortering som ved mange skridt ude på en sygehusafdeling, så der smuttede lige 10 kg på i de 11 år.

De blev så tabt ved at gå tilbage og kigge på kosten og vanerne og øge motionen.

Om sommeren, hvor vi de sidste tre somre har boet i sommerlandet 6 uger uden vægt, har jeg måske taget 2 kg på max, men de er hurtig smuttet, når vi kom hjem. Men i sommer var det anderledes, der var mange fester og rejser med mere fed mad, mere vin og mindre motion.

Jeg ved jo godt, hvad problemet er, men først da jeg for sjov klikkede ind på madlog, skete der noget. Her fik jeg jo syn for sagen, at brød, om end groft, med gode oste tæller tungt i et kalorieregnskab. Og her kan jeg også taste mine egne opskrifter ind, så nu ved jeg, hvor mange kalorier jeg får, når jeg vælger pandekager til aftensmad som i går.

Det er sjovt, og jeg kan jo mærke på min krop, at jeg er god ved den lige nu. At morgenmaden søndag svarer til en halv dagsration vidste jeg godt, men så må jeg bare være lidt mere påpasselig til hverdag, for jeg skal stadig ha brie og anden lækker ost, ligesom is, slik og kage ikke skal udelukkes. Jeg bliver lige mindet om, at den går altså ikke hver dag.

Og Liselottes kardemommeboller, de er også noteret for i dag, uhm dem elsker vi, og de er nemme at bage.

SURPRISE !

Forårskoncerten i år måtte jeg tage til alene, landmanden havde ikke tid, men han ærgrede sig, da jeg kom hjem og fortalte om aftenen.

At sønnen skulle deltage, vidste vi godt, han har musik på højniveau, og det hold deltager altid. Men at han skulle synge solo, det havde han ikke fortalt.

Der stod han sammen med to smukke unge kvinder, som gav den hele armen i vrik og sang,og sang Long Train Running, og bandet spillede bare godt. Der var så megen glæde og musikalitet, så man blev smittet, og moderhjertet bankede heftigt af stolthed. Holdet havde valgt at præsentere deres evt. eksamensopgave, så de var fire hold på scenen, og de støttede hinanden med klap og dans.

Man kan godt se forskel på 1.g’ernes forsigtige tilgang og så 3.g’ernes gennemarbejdede musikfremførelse.

Det var så sidste år i det regi. Når man har fået sine to børn med 16 måneders interval, så kommer man hurtigt igennem skolesystemet. Nu skal vi så følge vore børn på deres veje til at finde lige nøjagtig den uddannelse og det arbejde, som gør dem glade og giver dem udvikling og inspiration. Det bliver spændende at følge.

TRÆT, TRÆT OG ATTER TRÆT

To dage i træk, hvor jeg skal være færdig kl. 13 med at hjælpe patienter med personlig hygiejne, gå stuegang, forberede udskrivelse og udskrive patienter med en ordentlig information, det er for meget.

Jeg føler ikke, jeg har gjort mit arbejde godt nok.

Er der noget, jeg har glemt, har jeg fået dokumenteret det ordentlig, så min kollega i morgen kan forstå det?

I dag har jeg været til undervisning i værdistrømsanalyser a la LEAN model. Portørerne er i gang med en kortlægning af, hvor problemerne med at nå deres arbejde opstår, og vores afdeling er en af de, der har råbt højt om problemer med at få nok portørhjælp. Derfor skal vi være med i dette kursus.

Portørerne bruger meget tid på at vente på afdelingerne, fordi patienten ikke er klar, eller de leder efter personale, som kan give dem information om den enkelte patient, de skal forflytte eller lejre.

Vi har allerede nu fået en fast portør på afdelingen i tidsrummet 8 – 11, og det har hjulpet gevaldigt. I begyndelse var det et pilotprojekt, men logistikafdelingen(sådan hedder det helt korrekt, ikke portørcentral) har åbenbart kunnet mærke en lettelse også i deres arbejde, for nu er det gjort permanent.


Jeg kunne godt mærke, at jeg ikke var i den bedste udgangsposition for læring, men jeg fik da vejrtrækningen ned og giver det en chance. Portørerne kan ikke gøre arbejdsgangene bedre, uden at vi også hjælper til, men jeg synes ikke lige, jeg har tid til 7 onsdage i træk at gå tidlig fra arbejde.

DET VAR GODT

I søndags var det datteren, der fik hjemve ved synet af morgenbordet på bloggen. I dag kunne jeg godt tænke mig at være i Paris.
Skype er en genial måde at holde kontakt på, så vi fik lige vendt tingenes tilstand.

Pompidou centeret er besøgt og et Monetmuseum lægger rum til tegneøvelser.

Søndagsmarkederne har hun også fundet.

Den danske kirke har nydt godt af lidt frivillig hjælp, og hun og veninden er med i koret.

Parkerne i Paris bliver flittigt besøgt, men som den ægte vendelbo, hun er, savner hun Vesterhavet.

Moster alias min lillesøster kommer snart på besøg, hun har også boet i Paris, så de kan udveksle oplevelser og gå på opdagelse.

Uh jeg gad godt komme derned igen.

TRAVLHED OG PLANLÆGNING

Et gummibånd, der sprang, ændrede planerne i går, så nu er kartoffelsortering gået i gang kl. 6 her til morgen for at nå at blive klar, til lastbilen kommer.

Det sidste gylle mangler at blive spredt ud, det håber vi sker i dag. Storebror, som har afhændet sin gård, er hyret til at tilså markerne, og han er i fuld sving også her til morgen, så jo der skal smøres nogle franskbrødsmadder til eftermiddagspausen, for jeg skal arbejde 8-16 og kommer sent hjem.

Inde på mit arbejde skal jeg også have planlagt dagen godt, for jeg skal til møde i apopleksistyregruppen, den gruppe der har det overordnede ansvar for behandling, pleje og træning af apopleksipatienter i vores afdeling. Jeg er alene om 5 patienter, men jeg kender dem, og de er delvist selvhjulpne, så mon ikke jeg når det inden kl. 13.

Ha en god dag, nyd vejret, regnen skulle først komme i aften her i Nordjylland, så det passer helt fint.

SÅ FIK VI SAT DET PÅ PLADS!

- at roser ikke skal klippes ned før 15. maj ifølge en patient, som lytter til den norske havemand i radioen. Så har det jo ingen hast, trods det at mine roser har en intern konkurrence om at nå tagrenden først.

- at mine fire yndlingsbilleder på afdelingen faktisk er malet af en patient. Det vidste man ikke, da de blev købt, men han måtte da ha nydt synet af sine malerier, da han blev indlagt.

- at støvsugning er godt, når man er godt irriteret, hold da op hvor jeg jonglerede med eksempler og argumenter, men der var jo heller ingen kollega, der sagde mig imod, og nu har jeg fået luft!

- at jeg nu er klar til te og strik, for nu skal vinterens strikkearbejde, trøjen fra Garnstudio, gøres færdig.

SØNDAGSTUR

Så kom dagen, hvor vi skulle afprøve, om vores planlagte tur til sommer med motorcykelklubben var i orden.


Det var den, vi nød det nordjyske landskab endnu engang, og denne gang på motorcyklen. Vandpausen blev holdt ved Sejlstrup Gård, og himlen var høj og blå og lige tilpas med skyer.


Lønstrup var allerede nu fyldt med turister, det gjorde ikke noget, der var også plads til os.



Frokosten blev indtaget på vores yndlingscafé Café Havblik, og navnet fortæller, hvorfor vi kan lide den.



Et lækkert stjerneskud og et glas dejlig fadøl blev indtaget, og så tog vi videre.


Turen var perfekt hvad angår tid, vi lavede en enkelt rettelse, så vi kom forbi Thise Kirke og Thise bakker, det stykke natur skal de også ha lov til at se.

Sådan en tur trætter, der er blevet sovet et par timer inde i stuen, så nu må jeg til at være aktiv, dejen til pizzaen er lagt, nu mangler fyldet at blive lavet.

Sikke en dejlig søndag.

MORGENMAD

Jeg elsker at have tid om morgenen, og i dag har vi ikke ansvar for grise og patienter, så vi kan tillade os at sidde længe ved morgenbordet, læse aviser, drikke te, drømme, bare være til, kort sagt med en lettere omskrivning af Pyrus´risengrødssang:

Lider du af hovedpine,
ka' du ikke læng're grine
af dig selv og alt det andet der er sjovt?
Er du trist og deprimeret?
Er du ikke motiveret
for at hygge med de andre - det er flovt!
For det er simpelthen fordi
at du har brug for ny energi:

Morgenmad - det er den allerbedste kur
Morgenmad - det er det eneste der dur
Morgenmad - det er den bedste medicin
Øllebrøden er rent til grin - hvem har brug for en vitamin?
Morgenmaden er fin!

Ha en god dag

FØR VI FIK BØRN

skete det jævnligt, at jeg tog en tur med traktoren efter arbejde eller om aftenen. I de travle perioder ser vi ikke så meget til hinanden, og så er det hyggeligt at sidde ude på det lille sæde og snakke med landmanden eller være stille sammen.


Nu er jeg begyndt igen. Eftermiddagsmaden blev smurt, og så gik jeg hen til det arbejdende folk. Jeg nyder at køre med, jeg får altid lidt viden koblet på om landbruget, og det er ikke så ringe endda.


I dag opdagede jeg en lille oase med små gule blomster midt iblandt brændenælder og skvalderkål, der blev lige plukket en buket til min lille vase.

LØRDAGENS DONT

Landmanden og hans medhjælpere har været i sving i flere timer nu. Først var de en tur i stalden og nu er det så marken, det gælder. Gyllespredning er ikke noget,der er overstået på to dage, så der kløs på.
En af medhjælperne er i gang med at hente kartofler hjem fra kølehuset til mandagens sortering. Kartoflerne er lige så fine som ny, når de har ligget trygt og koldt i kølehuset. De er skønne at sortere, ingen spirer skal pilles af. Det var en god investering, vi gjorde dengang, selvom fruen her altid lige skal diskutere, om det nu er det værd, men det ser jeg som min opgave at være sparringspartneren, der sætter spørgsmåltegn.



Jeg glæder mig hver dag over at kigge ud af vinduet og så se mine forsythiaer, som vi fik plantet sidste år, de lyser op og gør mig glad.


Om det er frost eller blæst, der har gjort, at to af mine rhodendendronbuske ser lidt pjevsede ud, ved jeg ikke, men jeg kan se friske skud, så det går nok.


Påskeliljerne glæder mig stadig med gule pletter rundt omkring


Den her busk skulle egentlig være klippet ned, men mon ikke også det går, selvom den allerede har sat masser af skud

FREDELIG FREDAG

Når man møder sent, kommer man også sent hjem. Men nu er arbejdsholdet derude forsynet med madpakke og drikkelse. Sønnen skulle i byen og spise, så der er bare Laika og mig i huset.

Laika sover i sin kurv i bryggerset. Jeg slapper af, fuldstændig og totalt, min energi rækker til en bog, lidt te, et kig en gang imellem på computeren. Jeg har ikke noget, jeg skal nå.

Jeg har fri i weekenden, og lige nu er det ocaner af dejlig tid.

Min arbejdsdag har været god i forhold til de patienter, jeg har passet. I næste uge kan jeg se frem til 8 dage med en enkelt fridag i midten, men jeg kan faktisk godt lide sådan nogle dage, for det giver mig chancen for at lære den enkelte patient bedre at kende.


Men først fri i to dage med en herlig vejrudsigt at glæde sig over.

DU ER SKØR, LENE

De ser aldeles måbende ud, når jeg fortæller, at jeg står op mindst 1 time, før jeg skal ud af døren.
Men jeg elsker min morgenstund, mens min familie sover.

Jeg tøffer rundt i morgenkåbe og laver te og smører mad til landmanden, jeg dækker bord, og så sætter jeg mig hen til computeren med min yoghurt med bananskiver og læser blogs. Hvad gjorde jeg egentlig, inden jeg opdagede blogverdenen? Jeg læste vist bøger.

Opvasken fra aftensmaden bliver også tit taget om morgenen, jeg gider nemlig sjældent om aftenen.

Egentlig ville jeg betegne mig selv som B menneske, men mit job har ændret det faktum, så nu er jeg en blanding, svært ved at komme i seng om aftenen, men alligevel tidligt oppe.

Det lysner udenfor, jeg må vist hellere gøre mig færdig.

Jeg tror, det bliver en god dag, det håber jeg også,I andre får.

DET LUGTER LIDT

Men det er kun i nærheden af gyllebeholderen, ellers mærker jeg ikke til, at næste skridt i markarbejdet er i gang.

Markerne er blevet tromlet, så det er lettere at køre med gyllebeholderen.Samtidig hjælper det også planterne til at optage mangan fra jorden.


Den lille traktor med gylleomrøreren er i fuld sving, den sørger for at gyllen er ensartet. Landmanden kører frem og tilbage med gyllesprederen, Laika og jeg tog en tur med i traktoren ned til den mark, landmanden og medhjælperen var i gang med. Laika lugtede lidt, for hun så sit snit til, mens jeg vendte ryggen til, at rulle sig i lidt gylle på vejen ved gylletanken.



Medhjælperen kører og harver bag gyllesprederen for at sikre en effektiv udnyttelse af næringsstofferne og for at hindre ammoniakfordampning. Sidegevinsten er så, at det også nedsætter lugtgenerne. Heldigvis er der ingen naboer, der skal have konfirmation eller runde dage, så vidt vi da ved. Vi har selv prøvet konfirmation et par dage efter gyllespredning, og det var kun landmanden, der kunne lugte noget, når han gik langt væk fra teltet og over bag ved bygningerne, vi andre bemærkede ikke noget.

Laika og jeg valgte at gå tilbage til gården langs kanalen, ned forbi den lille skov, langs den lille sø, hvor andrikken fløj op, men ikke anden, mon hun lægger på æg? Det må jeg spørge landmanden om, når han kommer hjem. Ved siden af søen er fodermarken med majsen, det har været et slaraffenland i vinter for råvildt, fasaner og andet dyreliv, der ligger mange afgnavede majskolber.

Det gjorde godt med en lille gåtur, der har været meget at se til på arbejde, men nu er det aftensmaden, der skal gøres klar.

KOMMUNIKATION

”Var det en god film?”
”Den var OK”

”Var det en god fest?”
”Den var OK”

”Var der mange med fra din årgang?”
”Nogle stykker”

”Gik det godt med terminsprøven”
”Det var vel OK”

”Var det en god koncert?”
”Den var megafed, den var pengene værd”

Mon ikke vi kan antage, at den koncert var helt vild god og fantastisk.

SOMMERFUGLENE FLØJ

Hvorfor de overhovedet var krøbet ind i min mave, forstår jeg ikke, for nu har jeg to gange før mødt to dejlige kvinder, som jeg har lært at kende gennem deres blog, og det gik jo godt.

Ikke desto mindre så var jeg spændt på, om vi nu overhovedet kunne finde fodslawet, når Liselotte og Kenneth kom for at hente sten til haven.

Men ingen grund til bekymring. Snakken gik fra første færd, og når man nu ved noget om hinandens liv, så kommer man lidt længere ind i samtalen end hvis man startede ved 0.

Laika var heller ikke sen til at finde ud af, at hun havde med en hundeelsker at gøre. Hun sad troligt ved Liselottes side, mens Kenneth fik båret sten ind i bilen.

Landmanden nåede også at få hilst på, selvom der er travlhed i marken. Det var en god eftermiddag, og næste gang vi farer vild i Gug på motorcykel, så tror jeg nok, vi gør det i nærheden af Liselotte :-)

ERHVERVSSKADE?

Når jeg går i min daglige trummerum, så kommer jeg lige pludselig til at tænke på, hvordan hjernen er med i de ting, jeg gør, og hvordan det ville være, hvis ikke hjernen fungerede optimalt.

I dag lagde jeg vasketøj sammen, landmanden har købt en masse sorte strømper til arbejdsbrug. Jeg ved, at der er et par, der ikke er lige som de andre, men jeg kan ikke se forskel, hverken når de er våde eller tørre. Så jeg føler mig frem, for når de er tørre, så er der tydelig forskel i vævningen. Det ene par er hårdere at mærke på, og mine fingre finder hurtig dem, der hører sammen.

Bliver man ramt i hjernen i det område, der har med sanserne at gøre, kan man dels få nedsat følesans, men man kan også få ændret eller forøget følesans. Jeg har passet patienter, for hvem det var decideret ubehageligt, hvis man rørte let ved deres ramte arm. De fik en brændende fornemmelse, hvorimod hvis man rørte med en fast hånd, så kunne de bedre håndtere dette.

Nogle mister evnen til at opfatte med fingrene. Hvis jeg får en nøgle i min hånd, så ved jeg godt, hvad det er uden at kigge. Den evne forsvinder, hvis man bliver ramt i bestemte områder af hjernen.

Jeg har nedsat hørelse, ikke nok til at få høreapparat, men nok til at hvis folk mumler, og der er baggrundsstøj, så hører jeg forkert. Ind imellem så gætter jeg mig til de sidste ord i en sætning, det er typisk her, at folk går ned i toneleje og snupper ordene af. Tit tænker jeg ikke over, at jeg gætter, men når det går galt, så ved jeg også hvorfor. Hvis det folk siger, ikke lige er noget der passer ind i den sammenhæng vi er i, så går jeg galt i byen.

Sådan er det også med folk, der er ramt i sprogforståelsen, de kan godt snakke, men de forstår ikke alt hvad vi siger. Det kan tit være svært at finde ud af, om de er ramt, for i dagligdagen viser vi med vores kropssprog, hvad vi spørger om. ”Vil du ha kaffe”, armen peger hen mod kanden , man løfter måske en kop, og patienten siger ja tak. ”Vil du i bad nu”, armen peger ud mod badet, måske står man med håndklæder, og da de fleste går i bad om morgenen, så falder det naturligt ind i dagsrytmen, så ja tak. Vi kæder hele tiden synet, følesansen og høresansen sammen, uden at vi egentlig tænker over det. Men bliver vores hjerne ramt, så opdager vi eller vore pårørende hurtigt, hvor sammensat hjernen er, og hvor svære almindelige gøremål lige pludselig bliver.

DET ER FORBUDT, SAGDE HUN SÅ

Jeg er meget sjældent alene om aftenen, landmanden er næsten altid hjemme. I aften kører han og pløjer, og så begynder Laika på noget, som vores allerførste hund,Scott, mestrede til UG. Hun ligger og knurrer dybt, og hvorfor gør hun nu det?

Er der nogen udenfor? Keder hun sig? Er det fordi hun passer på mig?

Ja løsningen er ihvertfald, at hun nu er kommet ind i stuen, hvor hun ellers sjældent kommer. Så håber jeg, hun falder til ro, for fruen her er en tøsetøs om aftenen, min fantasi er livlig, jeg behøver ikke gyserfilm for at blive forskrækket, det klarer jeg selv ;-)

Så krimiromanen skal der ikke læses mere i, jeg tror jeg tager mit fagblad. Noget nøgternt og fagligt må være det rette for mig.

Og Laika er holdt op med at knurre, nu ligger hun bag ved min stol, så jeg er godt beskyttet.

EN BØN

Jeg søgte, men fandt ikke helt det, jeg var ude efter. Den bøn, jeg fandt, er skrevet af Reinhold Neibuhr, en amerikansk præst, og den er senere taget i brug i en ændret form af de anonyme alkoholikere.
Den lyder som så:

Kære Gud, giv mig
Afklarethed
til at acceptere det
jeg ikke kan ændre
Mod
til at ændre
det jeg kan
og
Visdom
til at skelne.

Den version, jeg tænkte på, lyder ikke sådan, faktisk tror jeg slet ikke, Gud er nævnt, men jeg kan ikke finde andre varianter, og måske er det min hukommelse, der spiller mig et puds.


Jeg mener, det var i en film med Andy Garcia og Meg Ryan, at jeg første gang hørte bønnen, men jeg vil have, der også skal være linjer om, at det ikke er alt, som vi kan ændre, vi vil ændre.

Kender du en anden version ?

LUCKY ME

2. påskedag blev tilbragt i familiens skød, og jeg fik min fødselsdagsgave fra mine søskende.

Et gavekort til Bindestuen i Saltum, en rigtig lækker garnbutik, så nu skal jeg op og snuse til mønstre og garntyper. Jeg er jo ikke den store strikker, men de gange jeg har været deroppe, så har jeg fået en venlig og kompetent betjening. Sådan noget sætter spor og giver lyst til et nyt besøg.

Jeg drømmer om en lille bluse med korte ærmer, så min vinternederdel kan blive transformeret om til sommernederdel. Nu får vi at se, det kan være, det ender med noget helt andet.

Hverdagen mødte så også sønnen i dag, tidlig op og med bus. Vi ser ham først i morgen eftermiddag, han og to kammerater flyver til København i eftermiddag for at komme til koncert. Og hvem er allerede begyndt at bekymre sig for turen hjem, hvor de skal ind på hovedbanegården og tage et nattog til Nordjylland? Fruen, som har læst alt for mange tekstnyheder/blogs med unge, der bliver slået ned, men som sønnen fastslog, så kan Aalborg jo desværre også være med i den statistik.

Solen skinner, markerne er sorte og nypløjede, klar til at blive tilsået, men der er stadig kartofler, der skal sorteres, og grise, der skal passes. Så dagen i dag skal vist tilbringes inde.

Jeg har et momsregnskab, der skal ordnes, og så var der lige de der stauder.

HVORFOR – DERFOR

”Mit ønske for mig og min blog er, at jeg bliver bedre til at formulere mig på skrift… Derudover håber jeg, at jeg også bliver bedre i min sygepleje ved at beskrive min hverdag…

Jeg bliver nok ikke en haveblogger eller strikblogger eller for den sags skyld madblogger, men feelgood blogger vil jeg gerne være. Der kommer nok til at stå en del om sygepleje, jeg er nemlig vild med at være sygeplejerske…” (Citat fra starten af min blog)

Jeg føler, at det skriftlige er blevet bedre, men en sidegevinst har også været, udover at skærpe min opmærksomhed på sygeplejen, at hverdagens små glæder er blevet tydeligere for mig.
Og når jeg rammes af tristesse(herligt ord, lidt Maudeagtig), så er det godt at sidde og læse på min egen blog om MC ture, tranedans, Parisertur(måske ikke lige hverdagen), læse dejlige kommentarer og er det rigtig slemt, så læser jeg da lige kommentarerne til Blogtjek 07.

TAK fordi I gad svare på, hvorfor I læser hos mig, jeg bliver simpelthen så glad og rørt, hver gang jeg går ind i det rum.

Må I alle få en god dag.

NÅR NU …

jeg alligevel ikke kan sove mere pga. hoste, så kan jeg jo lige så godt påskemorgenblogge inden jeg skal gøre mig klar til dagens vagt.

Endnu er det mørkt udenfor, men når jeg kører hjemmefra kl. 6.15 er lyset ved at tage magten, og når jeg parkerer bilen ude ved sygehuset, så er lyset brudt igennem.
Sten Kalø forbinder jeg med nogle specielle bøger, jeg læste tilbage sidst i 70erne, så stor var min overraskelse, da jeg i min FDFtid fandt ud af, at han også er salmedigter. Den her salme, synes jeg, er passende på en påskemorgen til minde om håbet, der blev født på ny.
Og jeg elsker linierne:
Hver gang at jeg syns jeg ku helt la vær at være, står du her med livets nu, Jesus du min Herre.

God Påske


Mel.: Hans Dammeyer 1990
1
Du kom til vor runde jord,
barn, på bare fødder,
midt i engles julekor,
med Himlens frakkeskøder.
Du var dreng i Nazareth,
stod i tømrerlære,
skar dit navn i stort og småt,
Jesus, du min Herre!
2
Du sprang kådt i dåben ud,
ingen ku' dig kue,
Helligånden fløj fra Gud,
Johannes så en due.
Var der ondskab, folk som led,
djævelsk atmosfære,
du gav al din kærlighed,
Jesus, du min Herre.
3
Dagligt håb du tømred os,
vildt fra korsets planker,
døde for at være hos
din Far, med vore tanker.
Røveren fra Golgata
loved du at bære
med til Paradis den dag,
Jesus, du min Herre!
4
Påskemorgen stod du op,
du kan ikke bindes,
gravens sten er ikke nok,
og døden overvindes.
Hver gang at jeg syns jeg ku'
helt la' vær' at være,
står du her med livets nu,
Jesus, du min Herre!
Sten Kaalø 1990.

HVORFOR FØRST NU?

Småkagedej har jeg i flere år lavet i foodprocessor, tærtedej ligeså.

Men troligt har jeg købt frosne butterdejsplader til min vildtpie, først sidste gang, hvor jeg havde glemt det, kom jeg i tanke om, at det kunne man måske også selv lave (ja jeg tænker ikke altid lige hurtig)

Frk. Jensen blev nok engang min redning, og den skønneste mørdej uden sukker blev rullet ud, så god at arbejde med, ikke som det der slatne butterdej. Og vildtpien blev helt bestemt ikke ringere af det.



Nu er der så kun tilbage at nyde resten af lørdag aften, det bliver ikke så svært, solen skinner herligt ind af alle vinduer.

TRANEDANS

Når ens elskede indbyder en til en køretur, så siger man ikke nej, så bevæbnet med kamera steg jeg på traktoren og vi drog ned i marken, hvor tranerne huserer.


Dyr og fugle registrerer med det samme, når vi mennesker prøver at nærme os dem, men en traktor er de vant til, den må gerne komme tæt på.


Så jeg så to smukke fugle danse, ja det vil jeg kalde det, det så forunderligt ud, når de baskede med vingerne og lettede lidt fra jorden.


Tænk at få lov til at se det, bare 300 meter fra min døråbning. De er her hver dag på samme mark, gad vide hvad de har fået smag for?

EN BETTE STEN

Sten i marken kommer alle landmænd ud for, vores er ikke af de mange små slags, men de større enkelte slags, de kan fjernes med en traktor med frontskovl. Landmanden havde stødt på en, som ikke kunne fjernes sådan, så storebror med rendegraver kom i dag.

Stenen var også noget kun større, end de havde vurderet den til, så der skulle både traktor med slæbetov omkring stenen og rendegraver til at få den op.

Nu ligger den hjemme ved det ene kartoffelhus, engang var den en sten fra Norge, som vandrede herned under istiden. Nu skal vi så have fundet en plads, hvor vi kan nyde synet af denne store sten (ca. 3 tons lyder landmandens bud)

JEG GIDER IKKE

Og det er sagt højt til mig selv og landmanden, og vi er enige om, at det er OK.

Resten af denne dag holder jeg fri fra udendørs pligter, jeg har weekenddagvagterne på sygehuset, så jeg vil strikke, læse, dase og så selvfølgelig sørge for, at ingen sulter her på matriklen.

Vi tog det sidste læhegn her til morgen, men i dag kørte jeg traktor, så jeg er ikke så forblæst som i går.



Inden landmanden gik ud efter formiddagsteen, kigger han ud af terrassedøren og siger: ”Har du fået flyttet de stauder?” NEJ JEG HAR IKKE, han mente nu heller ikke, jeg skulle gøre det nu. Måske så det ud til at være gjort, men det er kun fordi, jeg har fået klippet stauderne ned og ryddet for ukrudtet, så vi kan nyde de små påskeliljer, men opgravning og deling af stauderne får vente, for som sagt: jeg gider ikke, punktum.

DINNER FOR TWO

Vi nåede det! Landmanden blev sendt i bad, mens jeg dækkede bord i stuen. De sidste to år har vi skærtorsdag deltaget i gudstjeneste kl. 17 og spisning efterfølgende i sognegården. Det havde vi ikke tid til i dag, men middag skulle vi have, selvom sønnen drog til svendegilde.

I fryseren lå et halsstykke fra en kronhjort, slagteren og jægeren, der parterede den, havde sagt, at det blot skulle helsteges. Jeg valgte svigermors opskrift til dyreryg: en god opbagt sovs hældt over og så ind i ovnen, hertil små vildmosekartofler, kogt og pillet. Oprindelig var planen Waldorfsalat, fordi det er sønnens favorit, men nu valgte jeg i stedet for min favorit: snittet salat overhældt med friskpresset appelsinsaft og så masser af æbletern og hakkede nødder. MØF (min ønske favorit)

Landmanden trak en god flaske rødvin op, som vi havde fået i går af en vinkender som tak for en tjeneste. Casa Mayor, cabernet sauvignon, Colchagua Valley 2006, Chile, den kan absolut anbefales.

Nu er resterne sat i køleskabet og er klar til at blive til vildtpie på lørdag. I morgen skal vi prøve røget kylling, vi har fået et par stykker i fryseren. De skal bare varmes i ovn eller grill, men hvad skal tilbehøret være? Har du nogle ideer, så er jeg åben for forslag.

FØJ FOR EN VIND

Morgenen startede med et vindblæst arbejde, godt nok er solen fremme, men der er hundehamrende koldt udenfor.

Vi skulle flise de udtyndede grantræer fra et 500 meter langt læbælte, så marken kunne blive pløjet. Vi, landmanden, medhjælperen, sønnen og jeg startede kl. 7.30. Sønnen kørte traktoren med flisemaskinen, landmanden kørte traktoren med vognen, hvor træflisen blev blæst over i, og vi to andre gik og slæbte træerne hen til flisemaskinen.

Vi må have lavet for meget larm, for pludselig kom traneparret flyvende hen over os med store brede vingefang. De kunne nok ikke få madro på marken ved siden af.

Den anden medhjælper startede med at pløje midt på marken, da vi gik i gang, så her holdes ingen påskeferie. Vejret er perfekt til markarbejde, så snart kan der tromles og spredes gylle, men gyllen venter vi med til efter påske.

ARBEJDSPROCESSEN

Som sagt byttede vi jo arbejde i formiddags, og jeg var tilbage i kartoffelhuset, hvor jeg har tilbragt mange timer igennem de 11 år, jeg arbejdede med på bedriften.
Mens jeg prøvede at komme ind i rutinen igen, tænkte jeg over, hvad det er vore to børn får med hjemmefra, når de nu begge har valgt at være landbrugsmedhjælper et halvt års tid efter studentereksamen.

Mit job i dag var at sørge for, at de store 1000kg kartoffelsække blev fyldt på den rette måde. Dvs. at de stod lige på pallen, at pallen var nem at flytte og at pallen kunne stå tæt ved andre paller, det er ret så vigtigt, når de skal transporteres videre med lastbil. Derudover skulle jeg gøre nye sække klar, lægge pallen på vægten, hænge sækken op, så landmanden og jeg sammen kunne køre faldtrappen ned i sækken.

Jeg skulle også holde øje med 500kg kasserne, hvor pillekartofler og bagekartofler kommer i efter at være sorteret fra af maskinen. Affaldskassen var det også vigtigt at holde øje med. Ja og så indimellem smuttede jeg op i sorterhuset og hjalp landmanden med at sortere kartoflerne, dvs. tage de grønne og revnede kartofler fra.
Den første sæk stod ikke ordentlig, det kunne jeg se, hældte lidt for meget, så landmanden blev rådført, og heldigvis kunne han give kort og klar besked: du har ikke sat pallen lige på vægten, og du har ikke sørget for, at sækken er sat lige på pallen. Så havde jeg nogle tjekpunkter at gå efter. Hele tiden prøvede jeg på at have sans for detaljen og bevare overblikket, og lidt efter lidt kunne jeg overskue mere og mere.

Vores råd til børnene er, stå ikke stille, prøv at se dig omkring, om der er noget, du selv kan sætte i gang ellers spørg. Der er ikke noget værre end en, der bare står og hænger, når de har gjort det, man har bedt dem om. Det er guld værd med en medarbejder, der tør være selvstændig og samtidig selv har fornemmelsen for, hvornår de skal spørge om råd og hjælp. Det gælder også i mit fag.

Vore børn får en god ballast med sig fra landmanden, han har været glad for at have datteren herhjemme, og han glæder sig til at få sønnen i arbejde fra august.

TAK PÅSKEHARE

En lækker hårshampoo er kommet med posten, duften lover godt.
Tak lille påskehare (Bolette)

INGEN KÆRE MOR

Eller bytte bytte købmand – bytte aldrig om igen. Sønnen så godt lidende ud ved tanken om at skulle sortere kartofler en formiddag samtidig med konstant næsepudsning, så han var hurtig til at slå til, da jeg foreslog, at han gjorde rent, og jeg sorterede kartofler.

Da jeg var færdig, var han ikke kommet så langt, sms og fjernsyn havde snuppet lidt tid. Jeg kender ham, og jeg kender ikke mindst hans kære mor, så jeg kom hurtig ud igen efter frokost, for ellers kunne jeg godt skrive drejebogen til den eftermiddag: vi ville begge gå og gøre rent!

Nu har jeg så fået fjernet de store grene i haven efter landmandens udtynding. Der skulle også saves grene af for at kunne slæbe dem hen til flisemaskinen, men jeg nød det, der er vist gemt en lille skovhugger/tømrer i mig.

De sidste æbler fra efteråret er blevet sorteret, de halvrådne har jeg smidt ud nede ved søen til fasaner og andet godtfolk. Resten skal nu omkonverteres til en æblekage med smuldredejlåg og en portion æblegrød.

Og sønnen er færdig med den private del af huset og holder en lille pause, nu mangler han folkerum og tilhørende bad. Jeg skal nok finde på ting, jeg skal lave, for herinde skal jeg ikke være. :-)

KOMPETENCE

= Faglig og saglig indsigt og kunnen på et bestemt område.
Når man starter et nyt sted, så er det altid hårdt. Hovedet er fyldt med nye ting, det kan være praktiske ting, som hvor man finder det og det. Det kan også være faglige ting, man ikke er inde i og derfor må spørge kolleger til råds. Man længes efter den dag, hvor man kan klare sig på egen hånd, hvor man føler sig kompetent og ikke som novice.

Stadig har man brug for mere erfarne kolleger, hvis der opstår specielle problemer, så man tænker, hvornår bliver jeg den, andre henvender sig til i problemsituationer. Hvornår bliver jeg den, der kan overskue en kompleks situation, og som ud fra viden og erfaring kan handle som en ekspert i sit fag.

Da jeg startede på neurologisk afdeling var jeg knap 43 år, jeg havde været væk fra faget i 11 år og følte mig på mange måder som novice. En dag kommer en ung sygeplejerske og beder mig gå ind til M, en ung men mere erfaren sygeplejerske, hun har brug for min hjælp.
Jeg kommer ind på stuen, M ser undrende på mig, jeg siger, at de havde sagt, at hun havde brug for mig. M begynder at grine, hun havde bedt om en gammel sygeplejerske, det fik hun, men det var gammel af alder, ikke gammel i gårde. :-)

Kompetencen kommer egentlig snigende, man erkender den ikke med det samme. For mit vedkommende kan jeg huske lige nøjagtig, hvornår det gik op for mig, at nu var jeg en kompetent neurologisk sygeplejerske.
Jeg var i nattevagt, min anden nye kollega kalder på mig. Hun har en patient med vejrtrækningsstop og vil kalde hjælp. Jeg kigger på patienten og siger vent lidt, jeg tror det er kramper. Vi får patienten over på siden, og jeg står ved patienten og observerer stille og roligt, og ganske rigtigt efter kort tid trækker hun vejret normalt. Det der snød kollegaen var, at det, vi forbinder med kramper, er de rykvise trækninger i arme og ben, men denne patient havde den krampeform, der tit går forud, hvor patienten spænder op i hele kroppen og dermed også i vejrtrækningsmusklerne, og bliver helt stiv og nogle gange blå om læberne. Det går over, men et minut føles som lang tid.
Bagefter havde jeg det godt, jeg følte, at jeg havde kunnet bevare roen og overblikket, at jeg havde vurderet rigtigt.

I går aftes manglede jeg en erfaren kollega, en der var ældre i gårde end jeg. Jeg havde 5 dejlige kolleger med i vagt, alle var tættere på de 25 end de 30, flere af dem var kompetente sygeplejersker, andre var novicer. Jeg stod dog med en patient, hvor jeg følte, at min viden ikke slog til, eller rettere sagt, jeg manglede en med samme viden som jeg, som jeg kunne diskutere med, om det vi så, og hvad vi kunne gøre. Det drejede sig om lejringerne og altså ikke om noget akut, så jeg skrev til dagvagterne, om de ville inddrage terapeuterne i et løsningsforslag. Ellers så starter jeg på en frisk i dag og prøver at tænke nye tanker.

OVER NATTEN

MEDDELELSE:

Brillerne med den positive vinkel på er blevet væk, det skete som en tyv i natten.
Vi anbefaler derfor genbrug af weekendens indlæg, indtil fruen får fundet positivlisten.

KØR EFTER NÆSEN

Det var kørselsvejledningen, da vi skulle hjem fra åbent-hus arrangementet i Aalborg. Vores næse må have mistet lidt stedsans, for pludselig kørte vi rundt på villaveje i Gug, som alle endte blindt, måske ikke alle, vi kom da ud.
Herefter gik det gennem Gug mod Nøvling og Gunderup. ”Har du været i Torderup?” ”næh” så tog vi den vej, videre mod Vårst, Gudum, Mou og endte i Egense ved færgen.


En lille smuttur over Limfjorden og i Hals fik vi pandekager med creme bruleé flødeis, bananer og ananas, hertil varm kakao med flødeskum.
I gavebutikken fandt vi nogle smukke figurer, som vi ikke havde set før. Lavet i keramik, håndmalet, men formene er lavet ud fra træfigurer. Jeg måtte have Happiness, pigen som er åben over for hele verden og som nyder hvert et sekund.



Vi kørte til Asaa og tværs over Vendsyssel hjem, nu var jeg også ved at være træt. Jeg kan sove på alt med hjul på nær cykel, desværre også på motorcykel, så landmanden har sit hyr med at holde mig vågen. Selv på den tyske motorvej med 140 km i timen kan jeg blunde hen.
Nu er stegen i ovnen, sønnen hentet hjem og søndag aften er for længst i gang. Det har været en god dag.

VIL DU SE TRANER?

Landmanden kom og hentede mig, jeg havde aldrig set traner før, så nu skulle det være. Jeg listede mig over gårdspladsen, ned igennem maskinhuset og der stod de, høje og flotte og udstødte de særeste skrig.


Da vi prøvede at komme tættere på, fløj de over trætoppene til næste mark. De fik lov til at være i fred, for vi havde andre planer.


I dag er motocyklen hentet ud af vinterhiet, og vi skal til hele to MC arrangementer, kan I ha en rigtig god søndag.