BARNDOMMENS LÆSNING 2

På frokostbordet i dag stod der hjemmelavet leverpostej, hjemmelavet rullepølse og hjemmelavet sylte, men ingen hjemmelavede rødbeder eller nybagt brød. Her i huset er det kun, når jeg føler, jeg har tid, at der bages. Det er begrænset, hvad der kan nås i en travl hverdag. Men når jeg bager, så nyder jeg selve processen, det at ælte er en ren fornøjelse, og der er noget særligt ved at sætte noget på bordet, som er hjemmegjort.

Den samme følelse har jeg, når jeg en sjælden gang syr eller strikker, dette med at arbejde med noget og bagefter kan præstere et resultat, som man kan bedømme, er det et godt stykke arbejde eller kunne man ha gjort sig mere umage?

Rengøring hører ikke ind under den kategori, jeg synes det varer for kort til at jeg kan nyde det, og det bliver sjældent lagt mærke til. Sygepleje er også svær at bedømme, for man er aldrig færdig, der er altid noget mere, der kunne gøres.

Som barn og ung nød jeg at læse Laura Ingalls Wilders bøger, alle beskrivelserne af hvordan maden blev lavet, hvordan tøjet blev syet osv. ramte noget i mig. Jeg elskede den familie, der var sammenhold, men samtidig blev det heller ikke for rosenrødt, hvad jeg syntes TVserierne blev.

Stadig i dag husker jeg nogle af stofnavnene, calicokjoler, jeg har prøvet at slå det op, men jeg ved stadig ikke hvad slags stof det er, men den omhu alting blev lavet på, det var kvalitet og omhyggelighed, det vakte genklang hos mig.

Min datter har aldrig syntes, bøgerne var noget særligt, men vi har dem alle, og det sker, at jeg tager en af dem ned fra reolen og skimmer dem igennem, de har en ro og tryghed over sig, som jeg stadig holder af.