Sådan kan dagen vel bedst beskrives, der skal en rekonvalescens periode til for at kunne køre på fuld kraft igen. Der er sovet, der er vasket tøj, gået tur, handlet ind, lavet mad. Alt det som ingen gider, men som skal til, for at hverdagen hænger sammen.
I aften har jeg og mit kor deltaget ved en adventsgudstjeneste, det gik godt, og igen igen må jeg sande, at kirkerummet er et godt meditativt rum, klangen, orglet, fællessang, jeg får energi af at være der.
Nu skal jeg på hovedet i fryseren, for dybt nede ligger et grisehoved, nogle skanker, slag fra gris og krondyr, lever og spæk, og så skal jeg lege landmandskone i morgen. Det er det eneste tidspunkt på året, hvor der produceres sylte, rullepølse og indimellem leverpostej. Måske skal jeg lade være med at spænde buen for stramt og så starte med sylten.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar