Tid: efteråret 1970, sted: en lille by et sted i Midtjylland, personer: far, mor og fem børn.
De to ældste piger (13 og 11½) havde glædet sig, først ved at sidde og bladre i det farvestrålende katalog, siden hen med at gå og vente. Den dag skete det så, da de kom hjem fra den nye centralskole, som var bygget lidt udenfor byen.
Der var den, postpakken fra Daells Varehus. Mor syntes, det var den nemmeste måde at ekvipere sine mange børn på, de yngste piger(5 og 1 år) arvede selvfølgelig en del fra storesøstrene og den ene hane i kurven, lillebror på 8 år, var ligeglad med, hvor tøjet kom fra. De ældste piger syntes, der var meget lækkert tøj og ønskede sig det hele, men det var der ikke råd til i lærerhjemmet, og slet ikke nu hvor lærerboligen var blevet for lille, og der, ude på marken ved siden af skolen, var ved at blive bygget et nyt hus.
Tøjet blev prøvet, der blev gået modeshows, og til sidst blev det godkendt af mor, og så drog de ned på værelset i kælderen. Der var meget at glæde sig over og til, nyt tøj og snart blev det julemåned, og de to søstre tog så til Randers på juleindkøb uden forældre, det var skønt, og det bedste var at gå op i Schou-Epas cafeteria og købe klarsuppe med kød-og melboller. Det var jo dengang, hvor det ikke fandtes som frostvarer.
Efter jul kom så foråret, hvor de skulle flytte ud i det nye hus, her ville de få hver sit værelse, og SÅ, storesøsteren kunne næsten ikke vente, for så skulle hun konfirmeres, nyt tøj igen, og det skulle ikke komme med en postpakke. Næh de skulle til Randers og gå i butikker(sådan hed det dengang, ikke noget med at shoppe).
Storesøster kan stadig i dag huske andendagstøjet, de smarte Hot Pants, blå med hvide nister, den smarte råhvide T-shirt, det smarte bælte, flettet af reb med stort spænde og så det allerbedste, hvide støvler, hvor skafterne var stof, der glimtede. Kan stadig i dag huske fornemmelsen af at gå med det tøj, især efter at de lyse, lange lokker faldt efter konfirmationen og en smart korthåret pige trådte frem.
Åh jo, udfordringen ”postpakke” gav en tur tilbage i tiden, lige som kiksekage og redekam.
hvor er det sjovt, Lene. jeg tror ikke, jeg anede, at dallevalle var postordre. jeg elskede også kataloget. at lukke øjnene, stikke en finger ind mellem siderne og så lege, at jeg havde vundet et frit valg på begge sider. sjovest, når det ikke var korsetteringsafdelingen.
SvarSletDalle valle kataloget, det husker jeg ogsaa. Jeg kan dog ikke huske at vi koebte noget derfra, vi boede ved Herning og der var billigt toej at faa og mange fabriksudsalg.
SvarSletÅh jo Regitze, og det var noget særligt, når vi var i København hos familien, hvis vi kom i dallevalle. Der kunne Randers ikke måle sig ;-)
SvarSletOg Herning er vel stadig stedet for tøj, både det dyre og det billige, Susan.
SvarSletDalledalle fra før Sallingtiden i Aalborg - jo jo, der er bestilt mere end en stilig spinlonkjole, til det mødrende ophav.
SvarSletUnderbenklæderne blev købt i Borgporten på Vesterbro :-)
Åhrh Lene, Dallevalle kataloget lærte dette provinsbarn at tale. Bedste tyggede det igennem med mig. Jeg lærte at sige gummistøvler (bummediir) og plantede en lille sort finger bump lige mit på frimærket med Kong Frederik og sagde konstaterende "Færik!", siges det ...
SvarSletDallevalle kataloget var super vokabularietræning!
Ella, jeg har faktisk fået kataloget frem til det blev købt af et svensk firma, så vidt jeg husker. Købet egentlig ike så meget, men hyggede mig med at kigge det igennem
SvarSletIrene, skøn historie :-)
SvarSletDet er de særeste ting, som børn lærer ved. Min bror oplyste min mor om. at Anders And var vældig oplysende, og min søster kunne noget af Londons bygningshistorie fra en Barbra Cartland bog, som min mor havde svært ved at acceptere hendes børn læste ;-)