Har lige set Sleepless in Seattle og Sig det med Blomster, begge to romantiske film med en happy ending, og som sædvanlig sidder landmanden og holder øje med fruen, for det ender som altid med våde øjne, og så får jeg et lille skub og et drillende grin. Jeg er et gammelt sentimental fjols, men jeg elsker happy endings.
Desværre er det ikke sådan in real life, livet kan være skønt, fantastisk, ubeskriveligt, men også uretfærdig, tungt og hårdt.
Tårerne står i kø i tårekanalen lige for tiden. Julen er jo familiens fest, og vi mangler en, det gjorde vi også sidste år, det gør det ikke lettere.
I dag var jeg inde i en fantastisk blomsterbutik, Kreativ Blomster i Kærby i Aalborg, de er fabelagtige til at lave buketter. Jeg skulle have en dekoration til min nieces gravsted, jeg forklarede den unge kvinde, at det var til en ung piges gravsted, så det skulle være ungt og smart. Hun lavede den lige, som jeg havde forestillet mig den.
Det smukkeste hjerte flettet i grene, og i midten af hjertet var der lyserøde blomster, kugler, kogler, mos, lange flotte blade, som blev samlet med en nål med en lille perle på. Jeg ville så gerne fortælle hende, hvor meget det betød for mig, at hun gjorde sig sådan en umage, men alt jeg kunne få sagt var ”den er meget smuk, tusind tak”
I morgen kører vi sydvest på til gavebyttedag og for at fejre min søsters fødselsdag, og vi vil grine og græde, og sådan må det være.
Lene, så har vi tudet unisont i går. Bruno og jeg så også Sleepless - den anden sprang vi over.
SvarSletJeg sidder altid og hepper på Annie, for hun undgår jo lige præcis at begå den fejl, som jeg selv begik: at gifte mig med en sød, god mand, som jeg nok bare ikke var forelsket nok i og vice versa, fordi jeg troede, at det bare var mig, der var et fjols, når jeg drømte om noget mere...
Og der gik sååå mange år fra jeg mødte ham, der satte så meget i gang hos mig, til vi overhovedet fik snakket om det. Pæne mennesker er man jo. Men jeg fik ham også til sidst, så en slags happy end blev der...
Hvor var det dejligt, at blomsterdamen gjorde noget særligt ud af det. Det kan jeg godt forstå, at du blev glad for. Når jeg tænker på din niece ser jeg på mine egne børn og unge mennesker og er så taknemlig for, at jeg har dem - og husker på at intet er os givet. Mine tanker går til jer - det er forfærdeligt, når sygdom og ulykker rammer de yngste.
Lizelotte, du er så god til at kommentere hos andre, det er dejligt.
SvarSletJa jeg tror jeg ville tude løs, hvis dit liv blev filmatiseret, det er godt, at det blev sådan.
Taknemlighed for livet og mine børn den fylder også her, livet er godt trods modgang
Lene, jeg har været et rodehoved nogen gange, men jeg har prøvet at følge mit hjerte, og mit liv har vist fået den lykkelige slutning, jeg drømte om... :-) Men jeg er sikker på det kunne blive en laang film ...
SvarSletDin nieces hjertepude er rigtig sød - hvis hun sidder et sted og kan se den, bliver hun glad...
Lizelotte, det var lige det jeg tænkte, da jeg så den blive lavet.
SvarSlet