torsdag, december 07, 2006
DAGENS JULEBILLEDE
Jeg har været meget i tvivl om hvad jeg skulle vælge til Heidis julekalender, men valget faldt på kirken.
Kirken har altid(sådan føles det) stået i mine forældres hjem, min far var sløjdlærer og drengene lavede kirker op til jul.
Da landmanden og jeg flyttede sammen, kom min far med denne kirke til os, den var ikke samlet, ej heller malet, for det mente han nok landmanden kunne finde ud af.
Mine søskende har også fået en kirke, men da har far samlet den og malet den ;-)
Et par år efter fik landmanden så kassen med lys i til sin fødselsdag, for min far kunne godt se, at kirken ville komme til at stå mørkelagt i mange år, inden landmanden fandt tid til at få lys arrangeret.
På toppen af tårnet er en engel, som jeg har fået af min mormor, den er en af tre, de to andre kommer til at hænge på juletræet, når det bliver pyntet juleaftensmorgen.
De to nisser, som læner sig op af kirken fik jeg i julepakke ved spejderpatruljens julehygge, da jeg var blevet storspejder som 12årig, de har fået nogle skår, men jeg nænner ikke at smide dem væk.
Meget af mit julepynt bringer minder frem om mennesker, jeg har været sammen med og som betyder noget for mig, derfor kommer jeg heller aldrig til at have et tjekket julehjem eller juletræ.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor er den fin, din kirke. Hyggelig! Hvad angår det stilrene, så er det jo en komplet misforståelse at julen skal være stilfuld ... håber jeg ;-)
SvarSletLizelotte, det har jeg besluttet, at julen ikke skal være, den skal være "hyggelig og opbyggelig" (citat fra en af Pyrus kalenderne) :-)
SvarSletJuletraer kun pyntet i een eller 2 farver og den slags, kommer heller ikke ind i mit hus. Julen er hyggelig og med alle mulige mere eller mindre koenne hjemmelavede juleting.
SvarSletSusan, i USA har de da rigtige juletræer indendørs? for jeg husker jeg arbejdede i england engang, og da var plastiktræer meget brugt.
SvarSletDet er ikke indremission der trykker kan jeg se på nissebestanden ... ;-)
SvarSletPå Fur fik vi i min barndom tudet huden fuld til julegudstjeneste om at nisser og gaver var synder og djævelens værk. Julen var udelukkende opbyggelig ...
ja og i dag kommer børnene til kirken med nissehue på, men hvad var det Bamse sagde : først kom det lille jesusbarn, siden kom julemanden da han hørte der var fest. Godt at der er plads og rum til nisserne også ;-)
SvarSletmine børn er ikke opvokset med en tro på julemanden, jeg syntes det var synd, men vi har leget meget at julenissen kom på besøg
Du bringer mig tilbage til barndommens jul med den julekirke. Jeg bliver så glad af at se den.
SvarSletVi havde også en - den var af metal, og det er en vi har leget med i timevis sammen med de små piberensenisser som skøjtede rundt på et lille rundt spejl.
Kirken har jeg arvet fra min mor, men den har ikke været fremme de sidste to år, da den desværre er ved at være så blød i metallet at jeg er bange for at ødelægge den næste gang jeg samler den. Men er der noget som siger jul for mig, så er det julekirken.
Tak for et fantastisk billede Lene :-)
selv tak Heidi, god ide du der fik.
SvarSletHer har de allerfleste rigtige juletraeer. Jeg tror ikke jeg kender nogen her der har plastictrae.
SvarSletDer er juletraes-saelgere overalt. Alle de steder hvor der var pumpkin patches up til Thanksgiving er der nu juletraeer, og vi kan koere ud og faelde selv. Det vil vi helst, saa vi maa proeve at finde et sted der har den rigtige slags juletraeer :-) Der er nemlig 2 slags, den rigtige slags og dem der er alt for taette (synes vi).
ja det er noget af en opgave at finde det helt rigtige træ Susan, det er ikke altid vi er enige, så der bliver diskuteret og gået rundt i plantagen, for vi vil også helst fælde selv.
SvarSletVi plejede at tage ud en lille uge foer juleaften og faelde selv, men her har vi ikke gjort det endnu. De plantager vi har set er med den forkerte slags traeer.
SvarSletDa jeg var au pair i Chicago så jeg ikke ET ægte juletræ.
SvarSletDen familie, jeg boede hos, stak dog alt: et sølvfarvet glimmerjuletræ - GYS!!
Men det er mange år siden, måske er rigtige træer mere på mode i dag end de var dengang.
vi kan håbe de er blevet klogere Lizelotte ;-)
SvarSlet