mandag, december 11, 2006

FOR JEG VIL HA MIN JULEGRØD I RO OG FRED

Er det måske for meget forlangt? Jeg ved godt at min pause er betalt, at jeg ifølge min overenskomst vist nok er berettiget til 29 minutters pause, så hvis jeg bruger 10 minutter på en tepause, så er der 19 minutter til frokostpause.

Ifølge radioavisen i morges er der flere og flere, der klager over støj på arbejde, kollegers snak i telefoner, kollegers indbyrdes snak etc. Jeg har et lille ønske, ku jeg bare få 19 minutter med fred og ro, så ville jeg være taknemmelig. Der er ikke et sted på hele afdelingen, hvor der er ro. Telefoner kimer, folk snakker, klokker ringer, folk spørger.

Jeg tror tiden er inde til en ny diskussion, om det ikke kan lade sig gøre at dele os op i hold, der på skift kan gå i kantine i 20 minutter. Jeg får i hvert fald mere og mere brug for det.

Nå det var lidt brok, nu vil jeg glæde mig til julekoncert i aften , hvor vi skal høre datteren synge.

8 kommentarer:

  1. Jeg tror dit problem kan løses med den rette mængde vold.

    SvarSlet
  2. Det mangler da bare Lene! Uro i en pause kan være stressende ad pommern til, så jeg håber meget, at I kan finde en løsning, som kan være til alles fordel.

    Der hvor jeg er, er der faktisk ingen deciderede pauser. Frokosten indtages sammen med beboerne, som dog er selvhjulpne, og de 5 minutter hist og pist, hvor man finder sig en afsides krog at ryge en halv smøg, bliver lynhurtigt afbrudt af enten voldsalarm, en indskrivning, et spørgsmål om medicinering/økonomi/antabus/... eller klokker som ringer.

    Havde det været ethvert andet sted, så havde jeg banket HÅRDT i bordet forlængst, men da jeg elsker dette sted af hele mit hjerte og ved, at det altid vil blive hørt og respekteret, hvis jeg bad om 100% ro! i min "pause", så kan jeg også mærke, at jeg ikke stresser over det.

    Men gør jeg det nogensinde, så vil de også være de første til at høre mig sige det ;o)

    SvarSlet
  3. Det kan jeg godt forstå du trænger til Lene, det burde være en menneskeret, at holde pause i fred.

    SvarSlet
  4. morfar, Lene er en god og omsorgsfuld kvinde - ikke en nordjysk inkarnation af Dolph! ;-)

    Hos os har vi en kantine. Jeg gider bare ikke bruge den, så jeg spiser normalt min frokost mens jeg arbejder (en af fordelene ved kontorarbejde - når telefonen giver lov) - og så går jeg en tur ud, enten på vejene omkring mit arbejde, eller i butikker og køber ind...

    SvarSlet
  5. Og Lene truer med sin store ske, vil i nu se at komme væk !!!!
    Jeg kan da prøve, morfar og velkommen her ;-)

    SvarSlet
  6. Anita, jeg tror også det er blevet værre hos os, før vi flyttede sad vi tit sammen, og da betød det ikke noget at tage en klokke indimellem eller en telefon, men presset er bare blevet værre.

    SvarSlet
  7. Ella, det er lige det vi taler om nu, og jeg tror faktisk også vi ville kunne yde mere koncentreret arbejde bagefter en pause.

    SvarSlet
  8. åh ja Lizelotte, en gåtur ville være dejligt, men det er utopi, så bare lidt fred ;-)

    SvarSlet