lørdag, december 29, 2007

UNDSKYLD VI RODER

Datteren synes altså, at min side så kedelig ud, så hun fik lov til at lege lidt, men så havde hun ikke mere tid ;-), så nu sidder jeg her og kigger på det billede, som jeg har fået lov til at låne til mit bloghoved.
Billedet er jeg glad for, det er datterens værk fra gymnasietiden, for hvilket hun fik en pris på dimissionsdagen. Fisker i paradis hedder billedet.

Det er lidt for stort, men jeg er ked af at beskære det, så nu får det lov til at pynte lidt i overgangen til det nye år, og hvem ved, måske bliver jeg et projekt på designlinien? ”Hvordan jeg ændrer min mors kedelige blog udseende”

Dagen i dag bød på jagt efter et par støvler, som datteren havde ønsket sig. Jeg havde fundet dem i Salling, men et nummer mindre end ønsket, så jeg har søgt hist og pist, men tilsyneladende er det kun Salling, som har haft modet til at købe røde Vagabond støvler. Til sidst gav jeg op, datteren fik et gavekort på et par nye støvler, og det var i dag kortet skulle indløses.

Det endte med TO par støvler, for de ønskede støvler kunne hun faktisk passe i et nummer mindre, og de var nu til halv pris, så vi gik lidt længere op af gaden og fandt et par støvler mere, også til halv pris! Helt ærligt, jeg føler mig lidt til grin, når vi køber dyrt tøj eller sko til vore børn dagen før juleaften, og så kan vi komme efter helligdagene og finde det hele til halv pris, men sådan er det åbenbart.

Der er også blevet købt te i lange baner, og landmanden spurgte, om han skulle gå i bad først, før han drak den fra bloggen så berømmede te. Jeg tror ikke, det var den, jeg drak hos Liselotte, eller måske var jeg bare så optaget af det gode selskab, at jeg ikke noterede mig teen, jeg skal i hvert fald lige vænne mig til kanel i min te. Datteren har fået lovning på dåsen, når teen er drukket, Kusmidåsen er jo trendy og samtidig flot design, så den kommer helt sikkert til at pynte på værelset.

Udenfor min dør hænger et par skøjter med grangrene i, det var nyt dørpynt i et blad, og med det samme huskede datteren på mine gamle skøjter, så nu er de kommet i brug.

Mon ikke jeg stadig bliver holdt lidt i ørerne, hvis jeg bliver lidt stillestående i indretningen? Jeg læste om en designer, som tog hjem og julepyntede sin mors og sin søsters hjem. Hvem ved, måske jeg også en skønne dag får mig en personal shopper, som indretter mit hjem og mig ;-)

13 kommentarer:

  1. Lene, jeg synes det er drønspændende med datteren og design. Jeg glæder mig til at høre mere om det :-)

    Det er et fint stykke grafik hun har lavet dengang. Fisker i Paradis er en skøn titel og jeg er vild med det :-)

    Udsalget kan give grå hår, når man betænker prisen mindre end en uge før, men sådan er det jo og det er da dejlig, at hun fandt det ønskede og tilmed endnu mere.

    Jeg vil også gerne have en personlig designer, som kommer forbi og indretter. Det ville være skønt, men tænk om vi ikke kunne finde os selv i alt det nye. Nej, vi bor, som vi er og det er vist godt nok, er det ikke :-)

    SvarSlet
  2. Det er i hvert fald godt nok Liselotte :-) men det er ikke altid datteren synes det ;-)

    Liselotte var det prins vladimirteen jeg fik hos dig?

    Jeg synes det var skønt at hun fik to par støvler, og så må vi bare tænke på om vi vil give gavekort en anden gang til de lidt dyre ting.

    Og tak for rosen til min datter :-)

    SvarSlet
  3. To par støvler...det er jo dobbelt så godt! Men ja, det er ærlig talt et underligt fænomen med udsalg, når gaverne lige er blevet købt til fuld pris. Man kan nemt føle sig bare en anelse til grin. :-)

    SvarSlet
  4. Jeg husker ikke hvilken te, Lene, men det har det formentlig været, for den elsker jeg :-)

    Jeg skal brygge en kande af mandelteen om lidt, for nu må den altså smages - og smides ud, hvis jeg ikke kan med det søde ;-)

    SvarSlet
  5. Behold du bare det store billede i lang tid. Det er ualmindelig flot - og når man kender titlen, kan man jo bruge endnu mere tid på at finde nye nuancer i billedet.
    Jeg har aldrig fundet ud af, hvordan man gør det med billeder i hovedet - bloghovedet altså. Kan det skrives kort i en kommentar eller et indlæg?

    Kusmi-te er pludselig på alles læber. Og tilfældigvis vandt jeg to små 25 grams dåser i pigeadventskalenderen på arbejdet. Den ene var netop Prince Vladimir - uåbnet endnu, og med kanel i så måske uåbnet i lang tid - den anden var en Tchai-te. Også meget krydret, men OK. Tøserne siger, der skal mælk i, men det nægter jeg altså at putte i min te.
    Kan nogen gøre mig klogere på tchai-te - er det noget særligt?

    SvarSlet
  6. Hvor er hun dygtig, Lene - det er et dejligt banner, som øjnene kan finde ro i - det må du gerne beholde :-)

    SvarSlet
  7. Lea, nemligt men i dag var det os, der havde de store smil på :-)

    Liselotte, men så må jeg ha doseret for meget nu, for jeg kunne lide teeen hos dig , og den her kan jeg også li, men nok ikke i store mængder :-)

    Conny,tak for rosen :-)
    Inde i indstillinger er der et punkt med rediger sideelementer. her kan man redigere bloghovedet og indsætte billeder. Jeg har så beskåret billeder i et billedprogram indtil nu for at få den flade aflange form, men jeg er slet ikke inde i det. Så jeg satser på at blive undervist, når datteren kommer hjem på besøg :-)

    Tchai te kender jeg ikke til, håber nogle af de andre kan hjælpe dig.

    Tak Ella :-) det er så dejligt med vore børn, de giver os meget. Jeg kan stadig blive varm om hjertet ved tanken om søskendesamarbejdet hjemme hos jer til jul :-)

    SvarSlet
  8. Jeg synes også, det er et fantastsik flot billede, din datter har designet, Lene - og alene navnet er jo eventyrligt, og man kan lægge så meget i det. Jeg synes også at to par støvler må være herligt for din datter. Det giver jo mulighed for næste år at give et gavekort i stedet for en gave. Her i huset er vi lige nu vilde med Women's Tea. Det er en blanding af nogle skønne urter og krydderier.

    SvarSlet
  9. madame, tak :-) og mens du skrev her, var jeg travlt optaget af over hos dig at få knækket nøden ;-). Det er sjovt så mange tetyper, der er og så forskellig smag vi har :-)

    SvarSlet
  10. Stilig banner!

    http://livetleker.wordpress.com

    SvarSlet
  11. Fedt billede Lene. Med hensyn til udsalget saa er jeg fristet til at udelukkende give penge eller gavekort til naeste aar - af helt samme grund. Det er simpelthen skoert at vi giver saa mange penge og saa kan faa det hele for det halve dagen efter (udsalget starter 26. December her i byen!)

    SvarSlet
  12. Tina, det overvejer jeg også, udsalget starter her d. 27. men som vi også snakker om herhjemme, man kan så risikere, at det, man vil have, ikke er der mere.

    SvarSlet