mandag, oktober 27, 2008

EN SVENSK HERREGÅRDSFRØKEN

”undskyld jeg kigger sådan på dig, men jeg synes du ligner en svensk herregårdsfrøken”

jeg rankede mig lige lidt, mens jeg stod og gav sondemad, det forpligter at ligne sådan en frøken.

Aftenvagten har været stille, indimellem har der været nok at lave, men der har været tid til ting, jeg normalt aldrig når.

Den meget gamle dame har været hos os længe, hun er elsket af mange på afdelingen, og i går fik vi os nogle lange gode samtaler, ikke altid helt relevante, men for det meste var det kloge og vise ord, hun delte.

Om eftermiddagen fortalte hun om dagens TVprædiken, som var så værdifuld, den fyldte meget i hende, men der havde været larm på stuen, bl.a. skulle hun have hjælp til at komme af med vandladning og afføring, så prædikenen havde ikke fået lov til at finde sin plads hos hende.

Vi kørte kørestolen ind på kontoret, men desværre var prædikenen endnu ikke lagt ud, og jeg kunne heller ikke få hendes øretelefoner til at virke sammen med vore computere.

Senere fandt jeg prædikenen og printede den ud. Samtidig skrev jeg til DR1, om man kunne få den på CD for jeg kunne mærke, at den prædiken betød meget for patienten.

Over aften efter patienten var kommet i seng, satte jeg mig ved sengen, kun de små lamper var tændt. Der lå en patient mere på stuen og hun sov. Alt var stille, døren var lukket ud til gangen og mine kolleger vidste, at jeg ikke tog klokker det næste stykke tid.

Jeg læste prædikenen højt, og ordene fik lov til at sætte sig både hos den ældre dame og jeg. Det handlede om, at vi alle er værdifulde som den vi er, at vi ikke behøver at bidrage med noget for at være elsket. Og som patient føler man ofte at man volder ubehag (patientens ord), og så kunne jeg jo henvise til prædikenen, at dette at få lov at gøre noget for andre også er betydningsfuldt, at få lov til helt konkret at være næstekærlig, når jeg skal hjælpe andre med de for den anden ydmygende ting, det er en gave. Så kiggede den lille dame på mig, og sagde, den tale er virkelig værdifuld, den skulle alle høre.

Du kan læse den her.

PS DR1 skrev, at de ville undersøge, om de undtagelsesvis kunne lave den som en mp3 fil og lægge den over på en skive. Verden er fyldt med gode mennesker, som, når de får lov, gerne vil være næstekærlige.

15 kommentarer:

  1. Hvor var det smukt at læse, Lene!!!
    Jeg har været på blandt andet et psykologikursus i weekenden, og der fik vi at vide, at det vigtigste for os mennesker er vores følelsesmæssige testamente - at videregive vores tanker osv til de næste slægtsled. Det er ikke noget med at være produktiv i samfundet, så den gamle dame kan bare fortælle løs :o)

    SvarSlet
  2. madame, det var så godt at lytte til denne kloge dame, som ind imellem også slog over i engelsk, ja hun fortalte endda starten af den lille pige med svovlstikkerne på svensk ;-) Og så er jeg så imponeret over en af dine kolleger, at hun svarede så hurtigt tilbage, det var flot.

    SvarSlet
  3. Hvor var det dejligt at læse, jeg sidder tilbage med tårer i øjnene. Det betyder så meget, at I har tid til de mennesker, I skal tage jer af. Også til det, der ikke er rent sygdomsrelateret. Jeg har for nylig mistet min far, og vi havde også nogle dejlige sygeplejersker omkring os i den sidste tid.

    SvarSlet
  4. Helle, det er ikke så tit at vi har tiden dertil, så for mig var det også en dejlig oplevelse at få lov til at følge en gammel dames tanker en hel aften.
    Og så velkommen her, jeg er lidt usikker på om du har kommenteret her før, men et velkommen kan man vel aldrig få nok af :-)
    Jeg kan se hos dig at vi lige har haft fat i samme bog :-)

    SvarSlet
  5. Det er meget smukt at læse om din og patientens fælles oplevelse - og ikke mindst dit arbejde for at den gamle dames behov kunne realiseres. Du er en dejlig sygeplejerske, der forstår at komme rundt om det hele menneske.

    SvarSlet
  6. Som patient tror jeg, at man altid vil føle, at man volder andre ubehag. Også min egen oplevelse i et epileptisk anfald. Så kan et andet menneske overbevise en patient om det modsatte, er det næstekærlighed på højeste plan.
    Hvor har det været en smuk og givende aften for begge parter, Lene. Jeg er rørt...har også læst den prædikenen.
    Tak fordi du og den gamle dame deler med os.

    SvarSlet
  7. Kære Lene
    Du er et unikt menneske. Din ældre patient har følt at hun var i centrum og hun har fået forståelse og indføling, som hun kan holde gejsten oppe med i lang tid.
    Jeg kommer nu i tanke om at en a vore beboere så gudstjenesten på tv og lidt senere var hun meget grådlabil da et par af hendes nærmeste pårørende ikke taler sammen(mor og datter) som hun havde meget svært ved at forstå. Nu forstår jeg hvorfor hun havde det sådan igår..prædikenen - som har sat gang i tanker.
    Jeg tror jeg vil have en samtale med beboeren idag...
    Tak.

    SvarSlet
  8. Tak Betty, i går skulle jeg ikke være gruppeleder, så jeg kunne bruge min tid inde hos patienterne :-)

    Johanne, selv tak, og den gamle dame satte mange tanker i gang hos mig, det er det jeg synes er så godt ved mit arbejde. Jeg bliver hele tiden konfronteret med livet i alle dens afskygninger :-)

    Selv tak Anette, hvor er det godt at den gamle dames tanker, som hun så fint gav udtryk for, nu forplanter sig til din beboer. Du gør en beboer glad i dag, tror jeg :-)

    SvarSlet
  9. Godt du fik tid til den ældre dame,hun har fået en god afslutning på søndagen .Men det også fint at dine kollegaer kan tage over, så du kan få sammenværet i ro og fred med den ældre dame .Det er sådan det skal være

    SvarSlet
  10. Lene, det var en usædvanlig smuk og rørende historie. Både for prædikenens budskab, men sandelig også for din handling. Det var en meget smuk ting, som uden tvivl har gjort din patient glad... og det viser jo pudsigt nok, at ordene i prædikenen kan henvise til mange ting - mere eller mindre behagelige.

    SvarSlet
  11. Conny, det er sådan det skal være, det har du helt ret i, jeg synes jeg er så heldig, at jeg har gode kolleger :-)

    Nille, at yde til fællesskabet får en til at føle sig værdifuld, og faktisk tror jeg den gamle dame også følte, at hun bidrog ved at give mig muligheden for at læse den prædiken og snakke med hende om den, og det var jo lige nøjagtig hvad hun gjorde :-)

    SvarSlet
  12. Du er noget helt særligt, Lene - og det samme er den gamle dame - I har sendt på samme frekvens denne aften.

    SvarSlet
  13. Ella, tak og vi var virkelig på samme frekvens :-)

    SvarSlet