torsdag, november 28, 2013

TIDSSLAVE?

Charlottes kommentar til forrige indlæg fik mig til at tænke over om jeg hænger mig i klokken. Fokuserer jeg for meget på tiden?  Jeg har nærmest aldrig ur på qua mit arbejde, og den vane har jeg så også herhjemme. Jeg kan sagtens have et ur på, hvis jeg er i byen, men det ryger af, så snart jeg er hjemme igen. Men jeg noterer mig altid tiden, når jeg går forbi et ur, det sker helt instinktivt (og jeg har ur i badeværelset og køkken samt selvfølgelig på computeren og mobilen) Og jeg kom frem til, at det må være pga. mit arbejde. Som sygeplejerske har jeg en meget stor koordinerende funktion, og til tider er jeg og mine kolleger dødtrætte af den funktion. For alle andre forventer, at vi har styr på tider til dit og dat, at vi altid rykker vores gøremål, når patienten skal til undersøgelser, skal ses af læge, fysioterapeut, ergoterapeut, talepædagog, socialrådgiver osv. Jeg vil hellere bruge min tid på det, jeg også skal, nemlig at hjælpe patienten med at blive vasket, at komme på toilettet, at få ro til at spise, at få spist, at få hvilet, at føle sig velorienteret om planer og træning, at kunne se et håb i fremtiden. Jeg vil hellere bruge tid på at hjælpe pårørende med at føle sig velorienteret og støtte dem i at kunne hjælpe deres kære i en svær sygdomssituation. Så tiden flyver af sted, og hele tiden bliver tider ændret. Der er medicin, der skal gives på bestemte klokkeslæt, der er stuegangsbeslutninger, der skal udføres, det kan være bestilling af blodprøver, det kan være ny medicin, det kan være kontakter til hjemmeplejen, det kan være aftaler med andre afdelinger, osv. osv. Og alt skal dokumenteres, gerne med klokkeslæt. Så tiden skal jeg have styr på, hele tiden. Og derudover har jeg så også en funktion som vejleder, når jeg er med i plejen. Jeg skal have overblik over, om mine nye kolleger har brug for hjælp, jeg skal have overblik over, om de studerende og elever, jeg er koblet til den dag, har brug for hjælp. Jeg elsker mennesker, der siger til og fra i forhold til det, de bliver bedt om. Det er vigtigt for mig at kunne stole på, at de kender deres kompetencer.

I dag har jeg sagt fra, jeg har aflyst en tværfaglig lærende konference, som jeg skulle stå for i morgen. Selv om det kun var en halv time, var der megen forberedelse til det, det skulle jeg så lave på min fridag i dag. Derudover er vi ikke så mange erfarne kolleger på arbejde i morgen, så jeg følte ikke, at tiden var til, at jeg gik fra. Og der ville ikke blive megen tværfaglighed over konferencen i og med, at mine kolleger højst sandsynligt ikke kunne deltage pga. nok at se til. Modsat ergo og fysioterapeuter kan sygeplejerskerne ikke sige desværre, vi kan ikke nå at give dig mad eller medicin eller bad eller hjælp til toiletbesøg. Terapeuterne er konsulenter på afdelingen, de booker deres kalender med tider, og hvis  de skal til undervisning, bliver det booket ind i kalenderen. De arbejder lineært, “jeg skal det klokken dit og så det klokken dat”. Sygeplejersken arbejder derimod cirkulært, hun ved at der hele døgnet er sygeplejersker, der kan fortsætte arbejdet. Sygeplejersken kan godt planlægge sin dag fra morgenstunden og inde i sit hoved have ca. tider, men mennesker er mennesker, så hvornår fru Hansen lige skal tisse eller har energi til bad kan være forskellig fra i går til i dag, så planer er til for at ændres. Og det bliver de! Hele tiden! Jeg er endnu ikke kommet gennem en dag, hvor alt er gået som jeg planlagde det om morgenen. Det er så også det, jeg kan lide. Mennesker er mennesker, og det er så berigende at få lov til at hjælpe, støtte og vejlede, når mennesker har brug for hjælp og samtidig lære et nyt menneske at kende, som kan lære mig nye måder at se tilværelsen på. Lidt lige som I gør med jeres kommentarer. Se nu bare hvad Charlotte satte gang i af tanker om tid hos mig. God torsdag til jer.

DSC05167

8 kommentarer:

  1. Det må da også forvirre hovedet og gøre ekstra træt, at du på én gang ikke har lyst til at have styr på klokken og på den anden side være nødt til hele tiden at vide, hvad den er! Med en overgangsalder inde i billedet til at forstyrre yderligere.
    Det lyder også som om du er splittet mellem gerne at ville have en koordinerende og lidt styrende funktion, samtidig med, at du egentlig helst bare ville bruge tiden til at tage dig af dine patienter.
    Lommepsykologen her påstår, at det også er med til at gøre dig ekstra træt.
    Jeg har lagt mærke til fra mig selv, at alene det at VIDE, at jeg skulle tidligt op, da jeg arbejdede, kunne bevirke, at jeg ikke kunne falde i søvn, og så var den onde cirkel der. Det problem har jeg overhovedet ikke haft efter at være jobstoppet. Bortset fra min speed, altså :-) ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, du kan ligefrem få det til at lyde tillokkende med at stoppe med arbejde :-)
      Jeg kan også godt lide den koordinerende funktion som alle sygeplejersker har på afdelingen, men af og til fylder den mere end jeg synes godt er. Det er bare ikke så nemt at lave om på. Vi hylder jo princippet at knytte sygeplejersker til hver enkelt patient og ikke som i gamle dage med rundepleje, hvor en sygeplejerske tog sig af stuegang, medicin og andre koordinerende funktioner for alle patienter, mens resten så passede patienterne. Vores påstand er jo at vi kender vores patienter bedre ved at vi også er med i plejen, men indimellem slår dagens timer bare ikke til.
      Det der gør mig træt lige for tiden er dels det høje tempo i afdelingen ( mange patienter ind og ud hver dag med masser af information, koordinering og pleje), dels at der er så mange uafklarede punkter i forbindelse med omorganiseringen og at jeg ikke kan sige som min mand siger, jeg skal sige: det her er ikke mit problem, det er ledelsens. Så må jeg hellere tage en sovepille :-)

      Slet
  2. Som stuegangsgående læge er det så dejligt når sygeplejerskerne kender ikke bare patienternes sygdom og medicinering, men også mennesket bag med funktionsniveau, tankesæt og ønsker, så jeg ville ønske at flere gjorde som jer og knyttede plejepersonalet til patienterne, i stedet for som det sker de fleste steder, til funktionerne.
    Jeg er i øvrigt meget tids eller klokkeslets-slave. Jeg kan blive helt stresset hvis ting ikke foregår på det tidspunkt jeg havde forestillet mig at de skulle. Jeg ved ikke hvorfor, men sådan har jeg haft det i mange år. Jeg holder af at vide hvad jeg skal hvornår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Laura, jeg blev faktisk overrasket over dine ord, jeg troede alle brugte tildelt patientpleje. Vi bliver nødt til at gå tilbage til rundepleje til foråret, indtil alle nye kolleger er uddannet til at være trombolysesygeplejersker.
      Det må da af og til være svært, når du har vagt og så gerne ville vide ca hvornår ting sker :-)

      Slet
    2. Onkologisk afdeling havde klart den mest velfungerende stuegang jeg har oplevet. Fordi sygeplejerskerne havde hver deres patienter, og fordi den samme læge gik på et afsnit en hel måned af gangen. Det skabte kontinuitet og mulighed for at prioritere opgaverne over flere dage.
      På både hæmatologisk og lungemedicinsk går en sygeplejerske stuegang på en hel gruppe, og kender dem derfor ofte slet ikke. Det giver med mine øjne en dårligere stuegang, men jeg tænker det er et produkt af hvad der kan lade sig gøre med de sparsomme sygeplejeressourcer afdelingerne har til rådighed.
      Jeg har faktisk efterhånden lært at tage tingene som de kommer på vagterne, men det har bestemt taget nogle år. Nu er det mest privat at jeg holder af en hel del struktur. Min datter på fem har det på samme måde, så det er ofte nemmere for mig end for hendes far at forstå når hendes verden ramler fordi planerne ikke lige kan overholdes.

      Slet
    3. Laura, jeg tror også det er ressourcerne, der ikke slår til det man gerne vil, desværre.
      Og ja det er dejligt for et barn at en af forældrene kan genkende frustrationerne :-)

      Slet
  3. Ja, der kan man bare se! Jeg går ikke gerne med ur. Jeg har efterhånden et par stykker men mange års træning med ikke at gå med ur gør, at jeg næsten altid ved hvad klokken er + - 5 minutter. Det er som regel godt nok - men ikke til at nå toget:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, jeg ville aldrig stole på mit indre ur i forhold til fastlagte tidspunker, når jeg arbejder smutter tiden nemt for mig :-)

      Slet