mandag, januar 12, 2015

Og så gjorde jeg lige

Misundelse er noget, man ikke taler om, men det gør jeg så nu. Jeg er vildt misundelig på dem, der bare lige, når stormen raser udenfor, rydder op i skuffer og rum og lige springer på at bage lidt til fryseren eller laver mad til flere dage eller syr en kjole eller strikker en trøje eller … Mig? Jeg brygger te, lægger mig på sofaen og ser serier og tjekker bloggen. Det gør jeg også, selv når det ikke stormer eller vejret faktisk er til udesysler. Det er derfor, jeg siger, at jeg er doven. Når jeg arbejder, er jeg arbejdsom. Når jeg lander inden for husets fire hjørner, går jeg i hi! Lene, nu som hulebjørn .

Og du får lige en sommerfugl, når jeg nu ikke har et billede af en slumrende bjørn.

P1040127

P1040127

P1040127

22 kommentarer:

  1. At gøre hvad MAN lige har lyst til - det er sådan det skal være.
    Jeg kan meget nemt følge dig i at være i hi og være hulebjørn - det er en skøn følelse og oplevelse.
    Dejligt at være doven og give sig selv rum til at være doven.
    Du er jo rimelig meget på, når du er på job - så der skal være rum til at lade batterierne op, ikk?

    SvarSlet
    Svar
    1. Kisser, jeg er rigtig god til at argumentere for afslapning :-)

      Slet
  2. Når jeg læser med på din blog er det ALDRIG faldet mig ind at tænke på dig som doven. I mine øjne er du lige lovlig selvkritisk i det her indlæg - klap lige dig selv på skulderen for at finde ro når der er brug for det KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette, men husk nu, det indtryk du får af mig, er jo det jeg vælger du skal se ;-)

      Slet
    2. Lene - det ved jeg da godt - apropos din kommentar neden for om julepynt - så kan jeg anbefale dig bogen: Sæt dit rod på plads. Det har ændret nogle af mine vaner. KH Anette

      Slet
    3. Anette, den bog må jeg absolut have ;-)

      Slet
    4. Jeg er blevet meget mere bevidst om at det tager mental energi når mit rod slår rødder - en del i tråd med din fars input - dog skal man finde sin egen form. Jeg startede med at låne den på biblioteket og så købte jeg den bagefter og min mand var overrrasket over hvad der lige skete der. KH Anette

      Slet
    5. Anette, bogen er hermed reserveret :-) Tak.

      Slet
  3. Stop du bare den selvkritik, Lene :-) - jeg tror stadig, der sidder noget i kroppen på dig, og dem der når alt det, du er misundelig over, har nok enten ikke noget arbejde eller også er de ikke så meget på som du er, når de er på arbejde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det var egentlig ikke tænkt som et selvkritisk indlæg, men snarere som en konstatering af hvem jeg er, og jeg er bare ikke sådan en, om jeg har været syg eller ej, der synes jeg slapper af med at sy en kjole eller strikker en trøje. Det er noget, jeg skal overtale mig selv til ;-) Bagefter har jeg det megafedt :-)

      Slet
  4. Altså Lene, nu må jeg vist lige minde dig om, at du både arbejder ude og hjemme. Hvem er det nu lige der vasker, køber ind, laver mad, ordner regnskaber, har både gård og sommerhus og en far der får besøg af dig hver uge, selv om der er langt at køre. Slap du bare af med god samvittighed når det passer dig. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, jeg ved det, og tak :-) Men hvis du vidste hvor meget jeg skubber foran mig, ting som jeg lige så godt kunne få ordnet. F,eks ligger al min julepynt nede på et værelse, det er ikke pakket ned og om få dage skal det værelse bruges til overnattende gæster ;-)
      Min far sagde altid til mig, at hvis jeg nu gjorde ting med det samme, så skulle jeg ikke bruge så meget mental energi på at tænke på det. Han har ret, men jeg har stadig ikke lært det. Og det er ikke selvkritik, blot konstatering :-)

      Slet
  5. Altså, det kender jeg ... Jeg havde tid til at rydde op i en reol i dag. Først gjorde jeg alle overspringshandlinger med computeren ;-) Da jeg så kom i gang med oprydning, blev jeg optaget af at læse noget af det, der lå der. Så der blev kun ryddet op på 1 hylde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, det kan jeg i den grad genkende :-)

      Slet
  6. Du er da langtfra doven! Adskillige har allerede argumenteret for hvorfor ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, når jeg arbejder, er jeg absolut ikke doven, men jeg er rigtig god til at skubbe ting foran mig, som ikke er arbejdsrelateret :-)

      Slet
  7. Når det stormer og pisker ned, går jeg rundt om mig selv med skuldrene oppe om ørerne og får lavet absolut ingenting. Ingen oprydning, syning, bagning, - eller hygge for den sags skyld. Jeg bliver bare lidt utilpas og venter på, at det går over.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, da det stormede fik jeg slet ikke noget lavet, jeg er desværre også rigtig god til ikke at lave noget, når det ikke stormer :-)

      Slet
  8. Jeg vil nu kalde det for a lade op til en ny super aktiv samt streng arbejdsdag.

    Jeg kørte selv helt ned, fordi jeg aldrig gav mig selv lov til at slappe af samt lade op, så nyd dine hyggestunder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tine, tak :.-) Din sidste sætning er faktisk årsagen til at jeg har slækket på kravene til mig selv herhjemme, for der skal lades op. Jeg har nemlig set, hvordan andre går ned, fordi de selv i travle tider, tror de kan overkomme det samme hjemme. Det er mere, når jeg har flere fridage i træk, at jeg undrer mig over, hvorfor jeg dog ikke lige får tingene gjort med det samme, for jeg får dem gjort, blot med en masse overspringshandlinger og i sidste øjeblik ;-)

      Slet
  9. ... og det er derfor, vi så godt kan li' dig, Lene :)
    Mette

    SvarSlet