Søn, du kom ind i mit liv, og lærte mig at smile igen.
Du viste mig, hvordan man slapper af og har det morsomt.
Sammen tog vi ture til Månen og erobrede bjergkæder i haven.
Livet var aldrig et sådant eventyr, inden du kom.
Stuart Macfarlan, fra bogen : En lille bog til min søn
Hjertelig tillykke med de 23 år.
Hvis metaforen for livet er en vej, så bevægede jeg mig siden den smukke skovvej i lørdags med ro og stilhed hen på en hullet vej i mandags.
Hvor alle andre styrede uden om hullerne, røg jeg i dem, og alt var træls.
Senere hen måtte jeg bevæge mig ud på motorvejen, der var flere mål, der skulle nås på kort tid, der var ingen tid til fordybelse, ingen tid til at stoppe op og nyde en smuk udsigt.
I går aftes kl 23.55 sendte jeg modulplanerne af sted. Samtidig gemte jeg mit powerpoint oplæg til denne dags personaledag på usb-stikket. Den gule post-it seddel var fyldt med alle de punkter, jeg skulle huske at gøre klar her til morgen til kurset de 2 næste dage, hvor jeg dels holder fri dels skal i aftenvagt.
Modulplanen bliver godkendt eller forkastet på fredag, oplægget om opfølgningssamtale til pårørende efter dødsfald gik godt, og mine to kolleger, der skal være kursusledere for første gang, er forhåbentligt blevet klædt ordentligt på, ellers har de mit mobilnr.
Nu er jeg holdt ind på rastepladsen, jeg kører fra motorvejen for en stund.
Her hjemme blomstrer æbletræet, og landmanden har plukket liljekonvaller, som fylder bryggerset med deres skønne duft.
Sønnen blev kørt til toget, kammeraten og han skulle til koncert i København, så er det godt at have en søster over there. Landmanden drog af sted på motorcykel, jeg var godt nok blevet budt med, men tre mand på motorcykler, destination Djursland, motorcykel træf, dragrace, traktortræk, det lød mere som en drengetur end med følge af en kvinde, så jeg takkede nej.
Lørdagen skulle være efter mit hoved, men mit hoved ændrede sig, så i stedet for gåtur i Aalborg med tid til at nyde byens cafeer og lignende, blev det en lørdag på terassen, travetur med Laika og i sofaen med bog og strikketøj, da varmen blev for meget.
Helt stille, kun åndedraget og vindens leg i træer og buske har fulgt mig.
Nu er landmanden hjemme, der ses ishockey og senere fodbold. Jeg har bagt bananmuffins og brygget te, nu smutter jeg ind i stuen til lidt mere ro, jeg har en bog, der skal læses færdig.
Lykken er at vågne klokken seks, kigge på uret, sanse at det er fridag, og der ingen planer er lige nu, så jeg vender mig om på den anden side og sover videre.
For noget tid siden var der et læserbrev i en avis af en pensioneret overlæge. Han beskrev, hvordan sygeplejersken var blevet halvakademiseret og studerede, hvorfor liggesår opstod, i stedet for at gå ud og vende patienten hyppigt.
Det var lige før, jeg fløj i blækhuset, nu får I så mit svar i stedet for ;-)
Jeg kan ikke svare på andre afdelingers vegne, men hos os bliver patienterne hjulpet til at skifte side meget hyppigt, det er der tre årsager til:
Når man ikke ligger konstant på samme punkt, nedsættes risikoen for at få liggesår, decubitus. Vi har så at sige aldrig decubitus hos os. De få sår, der er, er patienterne kommet med, typisk fra udenlandske sygehuse, hvor der ikke er samme tradition for hyppige vendinger og gode lejringer.
Når man er ramt af en blodprop eller blødning i hjernen, kan man blive lammet i hele den ene side. Det vi typisk lægger mærke til, er ben og arm, men også brystkassen og svælget er ramt, det øger risikoen for dårlig vejrtrækning og fejlsynkning og dermed også en øget risiko for lungebetændelse, som så kan gøre patienten endnu dårligere. Når man får hjælp til at ligge i forskellige stillinger, hjælper vi også til et bedre luftskifte.
Endelig er der velvære, jeg kunne vende mig om på den anden side i morges, det kan mange af vore patienter ikke, så er det dejligt, at andre hjælper til, så man ligger godt, at arme og ben ikke ligger i uhensigtsmæssige stillinger, og at lagenet og tøjet bliver glattet, så man ikke ligger på en fold.
Så kære overlæge, vi er stadig nogle sygeplejersker, der laver en god basal og speciel sygepleje, og studier og forskning er med til at give os en forståelse for hvorfor og hvordan vi yder en god sygepleje.
At man så kan vænne sig til at sove længe, det er en helt anden sag :-)
God pinselørdag
Når jeg nu ikke kan gå i de vante sko, og sommeren pludselig er her, så måtte der handles hurtigt.
I betragtning af at jeg normalt er et år om at beslutte mig til at købe sko, så er jeg ret stolt over, at jeg på 15 minutter købte to par sko, som kan bruges med indlæg, i to forskellige butikker.
På arbejde er der forrygende travlt, men jeg gemte mig igen i dag, og nu er første projekt sendt til gennemlæsning. Jeg holder fri i pinsen, og med forhåbentlig høj sol og varme så bliver det vist et par skønne fridage.
Mens Laika og jeg tager dagens travetur, tikker en sms ind fra landmanden, som er på jagt:
“Jeg sidder og nyder synet af en rå med næsten nyfødt lam, tæt på hende går en fin buk, men jeg lader ham gå for ikke at forstyrre hende og lammet”
Det var jo ham, der skulle have haft kameraet med sig!
Men mest af alt, den sms siger alt om en mand med et ægte jægerhjerte, det er nemlig ikke kun trofæet, der er vigtig for ham, men lige så meget alle de oplevelser han får i naturen.
I dag gik jeg simpelthen væk fra afdelingen, fandt et ledigt kontor i ambulatoriet (det er sjældent, at ledige rum findes). Souschefen gjorde det samme, vi havde begge deadlines, som efterhånden kom lidt for tæt på.
Der blev skrevet og skrevet, og jeg håber, at jeg kan lave samme forsvindingsnummer i morgen, så er der nemlig håb om, at jeg er færdig med første opgave.
Da hjernen på et tidspunkt stod stille, tilllod jeg mig en lille bitte overspringshandling, jeg gik på min blog for at se, om der var kommet nye kommentarer. Det var der, bl.a. denne her:
“Mor, det er bare ikke i orden, at du ikke har skrevet herinde i HALVANDEN dag! Du er jo min eksamens læsnings oversprings handling! ;o)
Ihh, jeg savner den have..”
Mon det virkelig står i Morhåndbogen, at man skal hjælpe eksamensopgaveskrivende døtre til overspringshandlinger?
Havde jeg boet alene, havde jeg taget strikketøj, bøger og en kandefuld te med mig og gået i seng igen, for det gode humør var forsvundet her til morgen.
Nu bor jeg jo ikke alene, og gården skulle have besøg af en motorcykelklub til aften, så i stedet for
fik jeg handlet sodavand, pølser og brød
fik jeg bund i vasketøjet, tørret det og lagt det sammen
fik jeg vasket krukker og plantet blomster
fik jeg gjort huset rent
og da motorcyklerne stod parkeret, og alle var bænket ved borde ude på gårdspladsen med grillede pølser og lune brød, så havde humøret fundet mig, og alt var godt.
Solen har skinnet, og jeg har endda kunnet gå tværs over gårdspladsen i T-shirt uden at fryse.
Jeg har gået 6 km sammen med Laika, hjernen er blevet luftet, og trætheden skyldes nu god motion, og det er en skøn træthed.
Håber solen også skinner på dig.
Eftermiddagen blev brugt på motorcyklen, og jeg skal hilse og sige, at det var koldt, og at jeg havde for lidt tøj på.
Men vi kom til Grenå, hvor gode motorcykelbekendtskaber også var forsamlet, her blev vi bænket i en varm stue omkring et veldækket kaffebord med hjemmebagte boller, kage og æblekage.
Snakken gik livligt, og selvfølgelig blev der også sparket dæk og beundret maskiner, helt som det plejer at være.
Den ekstra trøje blev iført, og så drog vi op gennem Jylland i silende regnvejr, jeg holdt varmen, men herhjemme er der tændt op i brændeovnen, det er jo som en kold efterårsaften.
Gudstjenesten måtte jeg kigge langt efter, biluheld på motorvejen betød alenlange køer og sen hjemkomst, i stedet for læser jeg en bog , mens landmanden er gået på jagt.
Og ferieplanerne begynder at rumstere, jeg kigger på campingpladser i Normandiet, jeg kigger på andres hjemmesider om steder i Normandiet, og lige pludselig falder det hele på plads, og allerhelst da med godt vejr :-)
Sådan en søndag aften ved brændeovnen er slet ikke så ringe endda.
Søndagen er, ligesom jeg vil have den.
Først morgenmad med søn og svigerdatter; de ville i kirke i dag, og så må man tidligt op. Jeg satser på at finde en gudstjeneste i aften, jeg har ikke energi til at gøre mig klar og se pæn ud fra morgenstunden af ;-)
Så jeg strikker, drikker te (den opmærksomme læser vil nu have indset, at te fylder meget i mit liv) og bloglæser. Telefonen ringer, det er datteren, så vi får en lang snak om alt mellem himmel og jord, inklusive at vi ser Youtube sammen, for datteren har været til Allstars live i fjernsynet, vi så lige et glimt af hende, og nu skulle vi finde veninden på Julies team.
Aviserne ligger klar til at blive nærlæst, der er flere rundstykker i posen, jeg kan vist fint få søndagen til at gå i mit tempo.
Ha en god søndag.
Andre døjer med, at sokkerne forsvinder på mystisk vis i vaskemaskinen, det døjer jeg ikke med. Måske er mine sokker ikke så frihedssøgende?
Til gengæld er de uvenner med gummistøvler. Andre går rundt og ser bysmart ud i gummistøvler.
Jeg kan end ikke gå en tur ud og kigge på et blomsterbed eller ænderne nede i søen, førend sokkerne demonstrerer deres manglende samarbejdsevne med gummistøvler. De drøner ned af anklen, og i løbet af ingen tid er de krøbet sammen om tæerne, og jeg får en særlig gangart.
Jeg har prøvet at sætte dem udenpå bukserne, jeg har prøvet at tage ragsokker ovenpå, lige lidt hjælper det, mine sokker og gummistøvler bryder sig ikke om hinanden!
Men blomster til vaserne fik jeg hentet!
Nattevagten gik godt, forbavsende godt; der var stille og roligt, og normalt ville det medføre en træthed og søvnighed, som ville styre nattens forløb. Sådan gik det ikke i nat, måske var det de 5 timers søvn på forskud, der gjorde udslaget, det har jeg i hvert fald aldrig kunnet før.
Jeg var så heldig, at jeg havde en rutineret nattevagt ved min side, og vi fik en del snak om, hvordan det var at være fast nattevagt. Hun trives med det, havde aldrig prøvet det, før hun søgte en stilling hos os. Planen var dengang, at hun ville prøve at komme på dagholdet, når først hun var kommet inden for murene, men det har hun slet ikke lyst til nu. 7 dages arbejde, 7 dages fri giver en frihed i forhold til det at være familie med børn i skolealderen.
Powernap er blevet en af de måder, der giver en bedre tilværelse som en af nattens arbejdere. I nat nåede vi begge 45 minutter i en god hvilestol, jeg sov faktisk ikke, men slappede af.
Til gengæld har jeg ikke kunnet sove i dag, det er blevet til 3 timer, så jeg tager det stille og roligt, går stadig rundt i morgenkåben. Jeg kender mig selv, jeg ved, at sådan en dag kunne jeg sagtens ryge ned i et dybt mørkt hul, jeg får svært ved at se de lyse sider, så jeg siger ingenting, drikker te, læser aviser og skyder alle selvnedgørende tanker væk.
Udenfor bliver det grønnere og grønnere, regnen fremkalder det bedste i planterne. Nede ved søen har et rørhanepar bygget rede sammen med alle ænderne. Landmanden ser meget, når han kører på traktoren, rådyrene gider ikke flytte sig, ænderne svømmer videre i søen, han har i sandhed fået opbygget et dejligt område for dyr, fugle og mennesker.
Måske skulle jeg tage regntøjet på og gå en tur?
Nattevagten gik hjem med feber i morges, så vi var godt klar over, der skulle findes en afløser til i nat. Der er en sygeplejerske og en assistent på vagt, så sygeplejersken skulle være en af vore egne og ikke en af de nyeste på afdelingen.
Jeg bliver ofte skånet i ekstravagter, fordi jeg har møder og undervisning på hverdage. Normalt er jeg aldrig i nattevagt, det er vist knap 2 år siden, jeg sidst prøvede, men jeg ville hellere i nattevagt end tage en dagvagt i morgen.
Dagvagten gik sin gang, jeg nåede alt, inklusive stuegang inden jeg gik hjem 13.30, dvs frokosten nåede jeg ikke, den tog jeg herhjemme, og så gik jeg i seng.
Jeg er lige vågnet, knap 5 timer har jeg sovet, landmanden slår græs udenfor, solen skinner, og nu er der lavet små bøffer, lunet boller og skåret grøntsager til en omgang burgere.
Om 2 timer kører jeg på vagt igen, ha en god aften.
Det er sådan set en overdrivelse, det jeg skriver. For ordet vil passede ikke, men sygeplejersken ordinerede en travetur på 5 km til kvinden, som bare lå i sofaen.
Men da jeg var derude under åben himmel, så nød jeg det, nød luften, nød skyernes formationer på himlen, nød det sparsomme lys, de lod slippe igennem.
Det ser ud som om mine 5 aller sarteste rhododendron buske klarede frostnatten, knopperne står i hvertfald på spring. Resten af rhododendronbedet står også klar til udspring.
Mirabelletræerne kappes om at vise det smukkeste hvide blomsterflor.
Kroppen fik sin medicin både motorisk og sanseligt, slet ikke så ringe sådan en halvkold majaften.
Ha en god dag om du som jeg skal arbejde eller du holder fri.
Jeg har haft en dejlig dag på arbejdet, vi har grint og hygget os OG vi har knoklet, skønt når det sidste ikke udelukker det første.
Herhjemme har jeg været på langs med en bog i hånden.
Aftensmaden(en kylling i ovnen, en håndfuld eller to fra en pose kartoffelskiver fulgte trop og tomatsalat dertil) blev nydt med et glas rødvin.
Men indlæg efter indlæg er blevet slettet, store lange indlæg, små korte indlæg, der er ikke noget der dur.
Sådan en dag er det nemlig også.
Og så så mine unge kolleger den gamle sygeplejerske danse en sejrsdans….nå nej det var jo et andet indlæg, men danse gjorde jeg nu alligevel.
Jeg havde glemt at sætte telefonen på lydløs, så derfor fik jeg en datter i telefonen, hvis stemme boblede, så jeg var slet ikke i tvivl om, hvad var sket. Hun er optaget på den uddannelse, hun ønskede og var gået til optagelsesprøve for. Det er SÅ GODT!!!
Kort forinden tikkede en sms ind med beskeden: FINITO :-)
Nu er kornet sået, kartoflerne sat, og landmanden kan holde en velfortjent Kristi Himmelfartsferie. Jeg skal arbejde de næste dage, så jeg forstyrrer ikke.
Nu mangler vi bare, at søn og kæreste finder lejlighed i København og kommer ind på deres ønskeuddannelse, så falder der ro over hønemor.
Morgensolen kl 5.30, inden den forsvandt :-)
Overskrifter kan være svære at finde på, i hvert fald for mig. De skal gerne dække indholdet i indlægget, samtidig skal de også gerne være en lille appetitvækker til det, man skriver om.
Når jeg ser på den valgte overskrift, kunne den nok dække andet end det, jeg vil skrive om.
Måske noget om at tænke sig om, før man udgiver et indlæg, noget om at læse en ekstra gang før indlægget lægges ud til offentlig læsning.
Måske kunne det være noget om at rejse sig fra stolen, trykke på knappen til fjernsynet og gå ud i det virkelige liv, det kunne for den sags skyld også dække computeren og blæglæsning (nej vel, det er jo rigtige mennesker, man læser hos :-)
Men det handler om, at I inspirerer mig med bogtitler, lige så gør blade og aviser, og så søger jeg lidt på mit biblioteks hjemmeside og så trykker jeg på knappen reserver.
Og så tikker det pludselig ind med mails fra selv samme bibliotek, at nu kan jeg hente, og nu kan jeg hente, og det er nu jeg skal hente osv.
Så nu har jeg en stak bøger liggende og ingen tid til at læse dem, så kære Lene tænk før du trykker på knappen!
Og titlerne?:
Det første jeg tænker på af Ida Jessen
Münsters sag og Carambole af Håhan Nesser
Hildegard af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
De burde måske være under opsyn, 32 noveller af 5 mennesker, der er ramt af blodpropper i hjernen eller hjerneblødninger.
Og jeg er jo stadig i gang med Sofies verden.
Egentlig var jeg ikke klar over, hvor spændt jeg havde været på denne undervisningsseance før bagefter.
Jeg faldt sammen som en slatten karklud og sov ½ time på den ene side, og før jeg fik vendt mig om på den anden side, gav uret signal om, at det var aftensmadstid. Nu er den ene landmand fodret af, den anden kommer ind senere.
Landmanden har også sørget for lidt arbejde til mig til at få varmen på efter sådan en lur, de lover frost i nat, så der er nogle roser og rhododendronbuske, der skal have lidt overtøj på. Heldigvis ligger der bjerge af flis bag gården, så nu vil jeg tage min trillebør, gå ud i aftensolen og den skarpe vind og få dækket de sarte planter til. Forhåbentlig klarer mirabelleblomsterne sig, de har netop foldet sig ud og er et smukt syn mod den blå himmel.
Der er ikke udsigt til vand eller varme de første par dage, og begge dele må der gerne komme noget af. Midt på ugen bliver landmanden færdig med at sætte kartofler. Så har han også knoklet i 3½ uge fra 6 morgen til 22 aften undtagen søndag, mon ikke han trænger til et par fridage?
Tankerne flyver rundt omkring, har jeg nu fået smurt madpakker til eftermiddagen, er regninger og løn blevet ordnet? Der vinges af i kalender og på liste, indkøbslisten bliver også længere og længere; i dag tør jeg ikke stole på hukommelsen.
Tankerne flyver til København og ud til en af traktorerne i marken, hvor jeg dog ønsker, at mine børn må få lov til at arbejde med det, der glæder dem, det, der giver dem udvikling, gejst, faglighed og mod på livet.
Jeg føler mig så taknemlig for, at det fag jeg valgte, også i længden var en vinder. I dag har jeg kastet mig ud i nye udfordringer, og jeg er nervøs. Jeg håber, at kursisterne får noget med sig hjem, jeg har to af mine unge kolleger med på kurset. Materialet ligger klar til kopiering, og jeg snakker med mig selv, memorerer det, jeg vil sige.
Tankerne flyver videre til en af de blogge, jeg følger. Vedkommende skal i dag opereres for brystkræft, og jeg beder til, at det må gå godt, og at hun snart er hjemme igen. Livet kan pludselig vælte, og når man rejser sig, ser verdenen anderledes ud. Om det er kræft eller apopleksi eller noget helt andet, vi kender heldigvis ikke morgendagen, men må fylde livsglæde på dagen i dag.
Må din dag blive god.
Her i huset har landmanden og jeg altid været af den holdning, at mors dag, fars dag, valentinsdag og andre dage, der nu måtte være, ikke behøver at skulle markeres.
Det er dejligt at få en gave, et kys, en tanke, en handling, der viser, at andre tænker på en, at andre værdsætter en. Det behøver blot ikke være på de dage, som andre har fastlagt.
Så jeg forventer ikke noget på denne mors dag, faktisk er jeg så glad for begge mine to dejlige børn og min svigerdatter, at det i sig selv er gave nok.
Pludselig kører en blomsterbil ind på gårdspladsen og afleverer en gave til mig.
Smukke roser, god vin, lækre chokoladehjerter og et sødt kort med smukke ord, tusind tak til søn og svigerdatter, vi vil nyde chokoladen i aften, og vinen skal vente til en dag, hvor vi er samlet hele familien.
Solen skinner udenfor, dagen begynder langsomt, der er ingen vækkeure, som kalder til aktion klokken meget tidlig.
Boller fra fryseren bliver lunet, avisen fra i går læses.
Et brusebad, en tur til byen med et telegram, naboens søn skal konfirmeres. Nye aviser kommer med hjem.
Solen skinner stadig, vasketøj kommer ud at hænge.
Jeg vil nyde den første kop te på terrassen i år, før computeren kalder.
I morgen skal jeg undervise sygeplejersker og enkelte terapeuter på et efteruddannelseskursus , hvad jeg vil sige, har jeg inde i hovedet, nu skal det udmøntes i undervisningsmateriale. Og bagefter skal jeg på jagt i Hune efter tøj; jeg er på usikker grund i morgen, så vil jeg ikke stå og tænke på mit gamle udslidte tøj, derfor SKAL jeg have fundet noget pænt hverdagstøj.
God søndag til jer, forhåbentlig med masser af sol og muligheder for at være udenfor.
Midt i trivielle ting som oprydning og rengøring fangede mit øje et nyt syn ved terrassen.
Den første rhododendron er sprunget ud!
Fluks blev havesaksen fundet og nu fryder den lille buket mit øje, hver gang jeg går gennem stuen.
Jakob Birkler, en filosof, som har skrevet mange bøger om etik i sygeplejen, har fulgt sygeplejersker i deres dagligdag undervejs i sin forskning. Han fortalte, at når han spurgte erfarne sygeplejersker, hvorfor de ændrede planer undervejs i en handling, så havde sygeplejerskerne svært ved at begrunde det; når de så prøvede at sætte ord på, endte det med, at de godt kunne fortælle, hvorfor de gjorde det. Det var tavs viden; ikke noget de til hverdag gik og satte ord på, men de havde faktisk observeret noget, som fik dem til at ændre planer. Vi registrerer mere, end vi tænker over.
I forgårs prøvede jeg sammen med min kollega at sætte ord på komplekse patientsituationer, hvad forstår vi ved det? Hvad er det, den studerende kan opnå af viden og kunnen hos os?
Jeg skulle sætte ord på en situation, og mens jeg fortæller om den, bliver det synligt for mig, hvad der fik mig til at handle, som jeg gjorde. Netop derfor er det vigtigt, at der er tid til at tale om sygepleje, tale om de situationer vi oplever; det gør os klogere på os selv, det gør os klogere på sygeplejen, det gør os klogere på mennesker, som bliver ramt af sygdom, og det gør os klogere på de pårørendes reaktioner.
Jeg var i aftenvagt, vi sad og spiste aftensmad, der var besøgstid, så af og til gik der mennesker forbi døren og hilste på os.
Jeg skulle hente noget længere henne på gangen og kommer forbi en stue, hvor to pårørende står. På det tidspunkt ved jeg ikke, hvad jeg reagerer på, men jeg fornemmer en hjælpeløshed. Patienten er tungt sovende, der har ikke været kontakt med patienten hos os, familien ved ikke, om de skal prøve at snakke til patienten, er det ikke synd at forstyrre?
Vi snakker om, at vi jo ikke ved, om patienten kan høre os, men da patienten ligger sådan hele tiden, så er det helt i orden at snakke til patienten. Jeg lægger mærke til, at vejrtrækningen ændrer sig hos patienten, måske fornemmer vedkommende vores snak. Jeg går hen til patienten og tager vedkommende i hånden og fortæller, hvem der er besøg af. De pårørende stiller sig hen ved siden af mig, og den ene rækker hånden ud efter patientens hånd. Jeg går videre.
Nu ved jeg, at det, jeg reagerede på, var, at de pårørende stod for enden af sengen i en vis afstand fra sengen og kiggede hen på patienten. De stod ikke langs siden eller havde taget en stol og sat sig ved siden af hovedgærdet. Ved at stå dernede i fodenden med afstand fra sengen signalerede de, det her ved vi ikke hvordan vi skal forholde os til.
Og snakken og arbejdet sammen med min kollega den dag gjorde mig klogere på, hvordan vi skulle sætte ordene sammen, vi er på vej ;-)
Jeg sidder på stolen foran computeren.
Lukker øjnene, tager en dyb indånding og puster langsomt ud. Den rolige vejrtrækning fortsætter, mens jeg mærker mine fødder, de står begge solidt på gulvet. Og langsomt går jeg op gennem kroppen, mærker hver del, sørger for at finde en god stilling, hvor jeg er i neutral. Åbner øjnene og er klar igen til at være på.
Morgensolen i går, da jeg mødte en time før.
