Lykken er at vågne klokken seks, kigge på uret, sanse at det er fridag, og der ingen planer er lige nu, så jeg vender mig om på den anden side og sover videre.
For noget tid siden var der et læserbrev i en avis af en pensioneret overlæge. Han beskrev, hvordan sygeplejersken var blevet halvakademiseret og studerede, hvorfor liggesår opstod, i stedet for at gå ud og vende patienten hyppigt.
Det var lige før, jeg fløj i blækhuset, nu får I så mit svar i stedet for ;-)
Jeg kan ikke svare på andre afdelingers vegne, men hos os bliver patienterne hjulpet til at skifte side meget hyppigt, det er der tre årsager til:
Når man ikke ligger konstant på samme punkt, nedsættes risikoen for at få liggesår, decubitus. Vi har så at sige aldrig decubitus hos os. De få sår, der er, er patienterne kommet med, typisk fra udenlandske sygehuse, hvor der ikke er samme tradition for hyppige vendinger og gode lejringer.
Når man er ramt af en blodprop eller blødning i hjernen, kan man blive lammet i hele den ene side. Det vi typisk lægger mærke til, er ben og arm, men også brystkassen og svælget er ramt, det øger risikoen for dårlig vejrtrækning og fejlsynkning og dermed også en øget risiko for lungebetændelse, som så kan gøre patienten endnu dårligere. Når man får hjælp til at ligge i forskellige stillinger, hjælper vi også til et bedre luftskifte.
Endelig er der velvære, jeg kunne vende mig om på den anden side i morges, det kan mange af vore patienter ikke, så er det dejligt, at andre hjælper til, så man ligger godt, at arme og ben ikke ligger i uhensigtsmæssige stillinger, og at lagenet og tøjet bliver glattet, så man ikke ligger på en fold.
Så kære overlæge, vi er stadig nogle sygeplejersker, der laver en god basal og speciel sygepleje, og studier og forskning er med til at give os en forståelse for hvorfor og hvordan vi yder en god sygepleje.
At man så kan vænne sig til at sove længe, det er en helt anden sag :-)
God pinselørdag
Godt brølt! Han er da dum, den overlæge....god pinse til dig!
SvarSletDet er en meget fin kommentar til overlægens anklage, Lene. Den burde ud i et større forum.
SvarSletDesværre er der jo også nogen sandhed i det han siger. Ikke at sygeplejerskernes akademisering er årsagen, for der er sosu-assistenter mange steder, der tager sig af basal sygepleje. Men det kræver en stærk og engageret sygeplejerske faglighed at holde fanen højt og inspirere medarbejderne.
Dine indlæg vidner om, at det er sådan på din afdeling. Det er rigtig dejligt at læse om. Og sådan et engagement, som du har, kan jo kun smitte.
Lejring og hyppig vending er helt uvurderligt både for at forebygge komplikationer og for patientens velvære.
Jeg vil gerne på din afdeling, hvis jeg var patient. ;-)
Tak Lavendel :-)
SvarSletTak Betty, jeg synes det er så sørgeligt at man i hjemmeplejen efterhånden har fået smidt sygeplejerskerne ud, viden og praksis skal følges ad. Og sygeplejersker skal ikke sidde fjernt fra praksis, det giver jeg ham ret i, sygepleje er hos patienten og udvikling af sygeplejen skal foregå med det for øje.
Tak for din uddybende kommentar :-)
tjaaa på et hospital i det storkøbenhavnske område fik min svoger dog et liggesår i løbet af ingen tid...man glemte at vende ham...troede vel at en ung mand selv kunne dreje sig rundt...
SvarSlethvad årsagen er ved jeg ikke, men god sygepleje var det ikke ...
som gammel travhest i det system, ville jeg nu være flov..
God pinse og slutteligt ...svogeren er på benene igen og i fuld sving :-)
Anne, uf det lyder ikke godt, tænk jeg ville blive så flov hvis noget sådan skete hos os. Vi har ældre med nedsat blodgennemstrømning og andre sygdomme, hvor der let blive trykmærker, og vi vender og drejer og i sidste ende bestiller vi luftmadras. Vi gør det ikke som det første,fordi det er en dårlig kombination sammen med nedsat kraft og følelse i kroppen. På en luftmadras får man ingen stimuli, men vi kan blive nødt til det.
SvarSletGod pinse til jer og godt at svoger er på benene igen.
Det ved jeg du ville Lene...for man skal altså sætte en ære i sit job og det ved jeg du gør :-)
SvarSletOg i lige måde god pinse til jer...
(du kan ved en senere lejlighed få en laaaang fortælling :-)der ikke egner sig til kommentarfelter... )
Hej Lene.
SvarSletJeg syntes det er et dejligt svar du giver overlægen. Jeg sætter også en ære i at ingen af de ældre på "min" demens afdeling har noget decubitus. Dette på trods at jeg sjældent er den der selv vender og drejer - men istedet er den der formidler, udvikler og oplærer :-) God pinse, Betina.
Anne, jeg glæder mig til at der bliver tid til at jeg kan få en lang fortælling af dig :-)
SvarSletBetina, men netop ved at være rollemodel, være værdimarkør, så er du også med til at sætte dagsordenen hos jer :-)
Kære Lene, jeg ved at I lejrer patienterne og modvirker liggesår på den måde. Ole fik ikke antydningen af liggesår i de tre uger han var hos jer - og jeg husker tydeligt hvordan især du var mester i at lejre ham, så han lå fantastisk godt og afslappet til natten. Det er så træls når han generaliserer på den måde.
SvarSletTusind tak Ella :-), generaliseringer kan vi ikke bruge til noget, men som Anne jo skriver, så er liggesår åbenbart desværre ikke en by i Rusland.
SvarSlet