Der er ikke udsigt til vand eller varme de første par dage, og begge dele må der gerne komme noget af. Midt på ugen bliver landmanden færdig med at sætte kartofler. Så har han også knoklet i 3½ uge fra 6 morgen til 22 aften undtagen søndag, mon ikke han trænger til et par fridage?
Tankerne flyver rundt omkring, har jeg nu fået smurt madpakker til eftermiddagen, er regninger og løn blevet ordnet? Der vinges af i kalender og på liste, indkøbslisten bliver også længere og længere; i dag tør jeg ikke stole på hukommelsen.
Tankerne flyver til København og ud til en af traktorerne i marken, hvor jeg dog ønsker, at mine børn må få lov til at arbejde med det, der glæder dem, det, der giver dem udvikling, gejst, faglighed og mod på livet.
Jeg føler mig så taknemlig for, at det fag jeg valgte, også i længden var en vinder. I dag har jeg kastet mig ud i nye udfordringer, og jeg er nervøs. Jeg håber, at kursisterne får noget med sig hjem, jeg har to af mine unge kolleger med på kurset. Materialet ligger klar til kopiering, og jeg snakker med mig selv, memorerer det, jeg vil sige.
Tankerne flyver videre til en af de blogge, jeg følger. Vedkommende skal i dag opereres for brystkræft, og jeg beder til, at det må gå godt, og at hun snart er hjemme igen. Livet kan pludselig vælte, og når man rejser sig, ser verdenen anderledes ud. Om det er kræft eller apopleksi eller noget helt andet, vi kender heldigvis ikke morgendagen, men må fylde livsglæde på dagen i dag.
Må din dag blive god.
Alt godt med det nye - jeg er sikker på, at du vil opleve glæde i det nye. Det er stort, at få lov at formidle, det stof man holder af. Og vi skal bruge livets muligheder, mens vi har dem, som du skriver.
SvarSletSpændende - nyd din dag :)
SvarSletLivet er dejligt og uforudsigeligt.
Takk for det,Lene og lykke til med foreleseroppgaven din i dag. Skal tenke på deg.
SvarSletEr ganske sikker på at kursdeltakerene dine får med seg mye nyttig og lærerikt i løpet av dagen, hvis du bringer fram flere av de mange faglige refleksjoner liknende dem du ytrer her på bloggen din. Alltid like spennende å lese syns jeg. Vårhilsen fra Larvik.
Det skal nok gå altsammen. Jeg har på fornemmelsen, at du er en meget god formidler - men selvfølgelig forstår jeg dine tanker. Det er nok altid spændingsladet og med lidt blandede følelser, når man skal prøve noget nyt.
SvarSletMen med en ildsjæl som din kan det næsten kun gå godt.
Det er så dejligt at få muligheden for at formidle et stof, man brænder for. jeg er ikke i tvivl om, at du brænder for dit fag. Så brænder du også i gennem til dine kursister. Og nu er du sikkert færdig, så jeg håber du får en dejlig aften:-)
SvarSletÅh ja, livet er så forudsigeligt - men jeg tror på at man bliver bedre og bedre til at nyde hver dag itakt med at man bliver ældre.. Herhjemme har vi ihvert´fald en ide om at hver dag skal være god for os alle 5, uanset hvor meget arbejde eller andre sysler mor og far vil have med i deres liv:o) God dag til dig også Lene.
SvarSletTak Charlotte, undervisningen gik godt, det er så ikke det samme som at de fik noget med hjem, det håber jeg dog :-)
SvarSletHelle, jeg nød og ja livet er skønt :-)
Anonym fra Larvik, tak for dine ord og velkommen her :-)
Tak Ellen, jeg ved jeg kan, men jeg syntes at emnet måske var lidt tyndt i forhold til det, de måske forventede, men jeg prøvede at fylde på med detaljer :-)
Tak Ravheks og jeg er lige på en time her til morgen, men det har jeg ingen problemer med :-)
Tak i lige måde Betina, og at dagen skal være god for alle i familien er en flot og fin målsætning :-)