onsdag, maj 05, 2010

FORPLIGTELSE

Jeg blev en gang undervist af en filosof, som kunne sige ord, så man hørte dem på en ny måde, ord som man havde sagt og skrevet tusinde gange. I Sofies verden sammenligner forfatteren en filosof med et barn, begge undrer sig, begge ser verdenen som forunderlig. I bogen gives et eksempel på en hverdagssituation, hvor far og toårigt barn spiser morgenmad, mor vasker op. Pludselig svæver far op under loftet, barnet kigger på far og siger forundret; se far flyver. Mor vender sig, skriger højt, taber tallerkenen og bryder helt sammen. Barnet er endnu i gang med at udforske verdenen, der er så meget, der er underligt og mærkeligt, og at far flyver, er som meget af det andet. Mor er vant til verdenen, den undrer hende ikke, så når hendes mand flyver, bryder det med det vante, det kendte, så hun bliver bange og forskrækket.

Lang smøre for at komme til ordet forpligtelse, jeg smager lige på det.

For mig betyder det at have pligt for nogen eller noget eller pligte sig for. At det er en pligt siger noget om at have ansvar for og at man ikke kan afvise det ansvar.

Gruppearbejde har jeg altid kunnet lide; jeg tænker allerbedst, når ord brydes, når meninger mødes, når der diskuteres, det sætter min hjerne i sving. Men hvis nogen ikke føler sig forpligtiget til at bidrage, men kun vil modtage, så bliver gruppearbejde en pestilens for den, som føler sig forpligtiget.

Lige nu skal jeg omformulere vores generelle beskrivelse for de studerende på de sidste moduler, og jeg er helt ideforladt. Den ide, jeg selv havde foreslået, synes jeg ikke fungerer, og jeg føler, jeg er forpligtiget til at komme med et forslag i morgen, når jeg mødes med en anden undervisningsansvarlig. Lige lidt hjælper det, min hjerne er gået i stå, jeg drømmer om det om natten, det fylder i min mave, men hjernen vil ikke komme med ideer.

Mine søskende og jeg har forpligtiget hinanden til, at min far får besøg hver uge og gerne også hver weekend. Vi turde ikke lade det komme an på tid og lyst, for så vidste vi godt, at det nemt ville smuldre, trods det at vi alle 5 elsker at være sammen med vores far. Så vi planlægger, sender mails og sætter i system (godt jeg har en søster som er lægesekretær)

Nu vil jeg glemme mine ordproblemer og køre ned til min far med rundstykker og kage, jeg vil nyde at kunne gå i hans dejlige have, og måske når vi også en tur på kirkegården, inden jeg vender næsen nordpå igen over middag.

DSC01578

6 kommentarer:

  1. ... og så kan det være at hjernen har holdt så meget fri at der er plads til at gode ideer kan få lov til at poppe op ;o) Rigtig god dag til dig herfra!

    SvarSlet
  2. Hvor er det godt, at I kan forpligte hinanden til at være med til at give jeres far et godt liv. (Mon I alle bor i en overkommelig nærhed?)
    Det med gruppearbejdet er straks sværere at forpligte hinanden på - det kan jeg godt huske, selvom det er længe siden, jeg gik i skole. Mine piger brokkede sig meget i deres skoletid over "de blinde passagerer".
    Jeg håber, du får bearbejdet nogle tanke, mens du nyder besøget hos din far.

    SvarSlet
  3. Jeg synes "Kokkens" kommentar er helt rigtig! Når vi spekulerer for meget - bliver overansvarlige på det vi er forpligtet på - så er den bedste hjælp at tage en pause! Håber teorien virker!

    SvarSlet
  4. Tak fru koch, jeg prøver at lave alt muligt andet i håb om at du har ret :-)

    Tak Conny, vi er 3, som bor i Jylland, henholdsvis 30, 75 og 100 km væk og så er der 2 i København. De sidste er kun med i weekend ordningen :-)

    Tak Charlotte, det håber jeg også, nu tager jeg til kor :-)

    SvarSlet
  5. Ordet forpligte sig, hinanden osv fortæller, hvad det handler om.

    Jeg kom til at tænke på, om det vil gøre en forskel at sige:

    "at alle både kan og skal bidrage" til fx glæde, familiebesøg osv

    Min tanke er, at erstatte "forpligte" med "kan og skal bidrage".

    Meningen er den samme, men "bidrage" er blødere end "forpligte" :)

    SvarSlet
  6. Søren, du kan have ret i at bidrage er blødere, men jeg ser ikke det at forpligte sig som noget negativt :-)

    SvarSlet