onsdag, december 27, 2006

DE TOLV JULEDAGE

Er nok en by i Rusland for mange, for efter hvad jeg hører rundt omkring, så ryger julen ud tredje juledag. Sådan har jeg det ikke, julen begynder d.24, hvor juletræet kommer ind, og slutter Helligtrekongersaften d. 6.januar. og næste dag ryger juletræet ud, og julepynten gemmes væk.

Min barndoms jul var ligesådan, bortset fra at det jo var et lærerhjem, og dermed havde alle ferie de fleste af juledagene, og det gav en anden rolig stemning.

I vores hjem med en landmand og en sygeplejerske som forældre, ja så skal dyr og mennesker passes også på helligdage og om aftenen, men alligevel har disse tolv dage altid haft et andet tempo og stemning. Bare det at komme ned i stuen, hvor træet står og lyser smukt selv kl. 5.15 om morgenen, hvor jeg skal på arbejde, det giver en dejlig fornemmelse i maven.
Jeg elsker at sidde i stuen, når det er mørkt, og kun juletræets lyskæde sammen med lyskæden ved englene og stjernerne på troldhasselgrenen lyser stuen op. Går jeg ud i køkkenet, så er det kun adventsstjernens lys, som blødt viser vej. Jo jeg er en sentimental, romantisk julehyggekvinde, og jeg ønsker det ikke anderledes. Der har været hektisk i december, og nu nyder jeg at lade tempoet gå ned herhjemme.

Det har været godt indtil nu med dejlige julegæster juleaften og 2. juledag. Og landmanden og børnene formåede det umulige, nemlig at få købt en dansk julekrybbe hos et gammelt forlag, Sct. Ansgars forlag, i København. Familien der har produceret og håndmalet Peters julekrybbe siden 1943, og jeg forelskede mig i den, da mine forældre fik den, men har altid glemt at ønske den, og man plejer at skulle være ude i god tid, så jeg troede, at jeg igen i år havde forspildt chancen. Men ved fælles indsats så fik søsteren til opgave at hente den i forlaget og bringe den over til Vendsyssel, så nu står den i juleranken og gør mig glad hver gang jeg går forbi den.


4 kommentarer:

  1. Ja, jeg er jo også en af dem, som skal have det ud inden nytår. Det får nu nok lov til at blive et par dage til, men nytårsaften skal julepynten være væk og her skal være gjort grundigt rent. Det gavner både hus og (min) sjæl.

    SvarSlet
  2. Liselotte og moster Tulle - det får I lov til, bare jeg må beholde mit ;-)

    SvarSlet
  3. Jeg holder nu med Lene - julepynten må gerne hænge nytåret over hos os, men det hænger måske sammen med, at jeg holder meget mere af julen end nytåret. Men sådan er der jo så meget..

    SvarSlet
  4. Det er jo godt Pollyanna at vi hver især kan gøre som vi vil ;-)

    SvarSlet