Bortset fra at Windows Live Writer ikke virker, og bortset fra at jeg er så træt, at jeg er svimmel og min kollega var bange for, om jeg nu kunne holde til aftenens program, så har det været en skøn aften.For første gang nogen siden har vi været til konference sammen med en af vore terapeuter, for første gang nogensinde holdt vi tværfaglig faghyggeaften i aften, hvor vi fremlagde nogle af de emner, vi havde hørt om i Glasgow. Jeg havde ikke haft tid til at forberede mit oplæg, så det skulle gøres i eftermiddag, hvor jeg blev på sygehuset. Jeg søgte i øst og vest, jeg læste hist og pist, og til sidst tænkte jeg, det her må gå, som det nu kan gå. Og det gik godt, mine to kolleger havde virkelig gået i dybden og undersøgt deres emne til bunds. Jeg valgte at tage helikopterperspektivet og se på flere emner fra oven, og dermed slap jeg for at gå i dybden. Mine søde rejsekammerater supplerede og på den måde blev mit indlæg kvalitetsoptimeret. Det blev også en succes med gode sandwich som min kollega havde smurt og lækker frugt med søde sager til fra min anden kollega, og mine muffins med lemoncurd blev også taget vel imod.
Heldigvis har min chef accepteret, at jeg holder hjemmearbejdsdag i morgen, så jeg kan få afsluttet min synopsis i fred og ro, før weekendens gæster dukker op, først sønnen og siden datter og svigersøn. Herhjemme er landmanden godt tilfreds, han har skudt en buk, og nu får han den sidste muffin. Det har været en god aften.
|
Der var altid noget at se på undervejs til konferencecenteret |
|
Kan sådan set ikke huske hvad det var jeg så, da jeg ville fotografere - måske broen i baggrunden eller spejlingerne i glashuset |
Jeg håber for jer WLW fans at I finder et passende alternativ for I er da vist ret glade for det program. Har kigget - af nysgerrighed - og kan se at der er mange rundt omkring der savner programmet. Så mange ud over verden at det vil undre mig hvis ikke nogen udvikler et nyt program.
SvarSletOverleveren, jeg havde godt læst at microsoft ikke udviklede eller understøttede programmet mere, det må nok være derfor. Jeg kan godt skrive i blogger, jeg savner bare muligheden for hurtigt at sætte billeder ind og at jeg kan beskære billederne. Jeg var på udkig dengang jeg fik min Macbook air, men har endnu ikke fundet et program - har nok heller ikke orket at lede så meget :-)
SletPrøv eventuelt at teste scribefire der er en udvidelse til firefox, safari eller chrome.. Det er derfor ikke en selvstændig app som WLW men mange er rigtig glade for den løsning og den virker så vidt jeg ved osse til blogger.
SletTak Overleveren, den er også nævnt i et blogindlæg, jeg fandt da jeg hurtigt googlede. Den må jeg undersøge.
SletScribefire ser spændende ud; den må jeg da lige prøve.
SvarSletHanne, det er jeg spændt på at høre, hvad du siger.
SletJeg benytter ikke WLW, kan bruge mit word hvis jeg vil, har da flere skriverier liggende, og det i mit word, ved ikke om det kan bruges for jer her, men fungere okay til wordpress, dog ligger jeg billederne ind i wordpress egen nyt indlæg :-)
SvarSletDejligt med hjemmearbejdsdage.
Abildjyde, jeg må finde på noget, så tak for input :-)
Slet