torsdag, maj 14, 2015

En glad morgen

Jeg har skiftet plads, jeg har snuppet landmandens plads ved spisebordet i køkkenet. På den måde har jeg udkig til haven og til fugletræ og foderbræt. Jeg kan se æbletræets blomstring, jeg kan se mejsernes akrobatiske evner, når de nipper af mejsekuglerne. En tur over gårdspladsen med affaldsposerne får mig til at stoppe op på vej tilbage, min bryggersdør ser indbydende ud, som den står åben og byder mig ind i varmen. Gennem vinduet opdager jeg, at den brændende kærlighed, som egentlig var stillet derud for at blive smidt ud, blomstrer igen. Det her er ikke den perfekte verden, her er ikke masser af smukke krukker med masser af forårsblomster, her ligger kasketter på bryggersbordet og der står en underlig fodermaskine (spreder majs ud til fasaner) på min terrasse, der kom den op, da der skulle slås græs. Den er aldrig kommet videre, landmanden har travlt i marken og jeg har travlt ved computeren, så den får lov at stå lidt endnu. Hostaen breder sig og mine "bluebells" dukker hovederne under hostabladene.
Mens billederne uploades, sorterer jeg vasketøj og sætter den første maskine i gang. Istvan sover på bryggersgulvet, landmanden kan ikke have ham med i traktoren i dag, så må man tage til takke med et varmt flisegulv og en dør åben ind til landmandsfruen, som forsøger at finde hoved og hale i prioriteringerne på denne Kristi Himmelfartsdag. Om lidt skal bollerne til landmandens formiddagspause lunes, inden da snupper jeg en bid mere af den spændende doktordisputats.
God helligdag til dig, jeg får lyst til at synge for dig, det skal være det vers, som jeg synger solo sammen med en anden korven til vores koncert i juni (hele sangen kan du høre her og nyde billederne af en familie på pilgrimsvandring):

Må din dag se mange timer,
og må natten skænke dig sin fred,
og må mørket læge dine sår,
og må lyset leve i dit blik,
indtil vi ses igen,
må Gud holde, holde dig - i sin hånd.






20 kommentarer:

  1. Dejligt med sådan en glad og smuk morgen Lene.. :-) god helligdag i mosen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Inge, døren står åbent, det er dejligt :)

      Slet
  2. Jeg er så vild med den varme gule/orange farve, jeres stuehus har. Jeg bilder mig ind, at den hedder Svaneke-gul. Jeg prøvede at google, men fandt bare nogle ølreklamer, så den hedder nok ikke Svaneke-gul alligevel.

    Skønne billeder du viser!

    Hav også selv en dejlig helligdag.

    PS: Hvis du kigger ovre hos mig på mit svar til dit svar :-) vil du se, at jeg vil begynde at fejlsøge det problem, at du gå i SPAM-fælden hver gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne, jeg kan ikke huske navnet på farven, det vil jeg undersøge. Og så vil jeg kigge over til dig :-)

      Slet
  3. PPS: Det er pludselig blevet næsten umuligt for mig, at kommentere hos dig. Det skyldes, at der kommer et billede - måske noget reklame - der lægger sig oveni det sted, hvor man skal oplyse at man ikke er en robot. Hvis man alligevel vinger af, kommer billedet bare igen, og så slettes vingen.

    Har du andre læsere med dette problem, eller er det bare hos mig?

    Jeg kører med AdblockPlus, men har prøvet at slå det fra på din side, men det hjælper ikke, og det ville i øvrigt også være den omvendte verden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, jeg ved ikke hvad der sker ved kommentatorfeltet, men jeg har selv oplevet et lidt sløret billede med tal eller bogstaver på, hvor jeg skriver tal/bogstaver før jeg har overbevist blogger om at jeg ikke er robot. Fornylig oplevede jeg at jeg skulle vælge billeder, der viste vin for at vise jeg ikke var en robot :-)

      Slet
    2. Tak for dit svar. Jeg tester lige igen - jeg får nemlig også vin eller måske sushi op. Kors hvor er det dog irriterende.

      Nå nu var det der ikke længere. Sært med godt. :-)

      Slet
    3. Selv tak Hanne, det er nemlig irriterende

      Slet
  4. Ahhhh, bluebells og alle mulige andre blomster i hobetal - kan godt forstå, at du er glad :-) - det er jeg også ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg har jo ikke rigtige nogle bede, så mine rododendronbuske og de få hostaer, høstanemoner og bluebells gør mig glad :-)

      Slet
  5. Jeg har tidligere i dag skrevet en kommentar til dit indlæg om husholdningsbudgettet. Enten har jeg ikke sendt det eller måske er det havnet i spamfilteret. Skal nok skrive det igen, hvis det er forsvundet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen, kommentaren er hermed fundet i spamboksen - hvorfor ved jeg ikke, men dejligt at du skrev om det :-)

      Slet
  6. Dejlig udsigt med smukke blomster. Jeg synes "Må din vej gå dig i møde" er sådan en dejlig sang. Du kommer sikkert til at gøre den endnu smukkere. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Betty :-) min mor introducerede mig til sangen, de sang den i hendes kor. Og koret sang den i kirken til min mors begravelse.

      Slet
  7. Dine billeder er da også lige til at blive i godt humør af; det ser så hyggeligt ud med den åbne dør :-) Hvor stor er jeres have? Den ser kæmpestor ud! Hvor spændende med den doktordisputats og at du "sådan bare" fik hul igennem til USA :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, tak, vores have består nærmest kun af græsplæne og er stor, men kan heldigvis klares med en havetraktor, som jeg ikke har forstand på at køre ;-)

      Slet
  8. Jamen, du ser ser jo ud på DIN have... og følger årets gang på din plet på denne jord. Skulle det se anderledes ud?
    Dejlige forårsbilleder ... Frodige maj.... Fuglesang og farver overalt.
    Med pilgrimssangen i baggrunden bliver det ikke bedre...
    Jeg synes, den er svær at synge. Men smuk! Jeg er glad for, at jeg lærte den at kende af Vera....

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, nej, det er sådan det skal være :-) egentlig synes jeg ikke den er svær at synge, men det er måske jeg har sunget den så meget.

      Slet
  9. Vidunderlig morgenstemning, og en fantastisk pigrims sang/film.

    SvarSlet