Jeg havde ikke behøvet at have så travlt

Det er vel unødvendigt at fortælle, at vi har forrygende travlt på arbejde, der kommer langt flere patienter (desværre) end forventet. En tredjedel har ikke apopleksi, det svarer meget til det, man også har andre steder. En del ældre mennesker kommer ind med noget, der ligner apopleksi, men det viser sig at være en infektion (ofte blærebetændelse eller lungebetændelse). Andre kommer for sent ind til at få den akutte blodpropopløsende behandling, og det er dem, der i min hjerne fylder. Jeg ved jo, at livet efter en apopleksi kan være barsk for patient og pårørende. Men vi ved også fra os selv, at vi også kan være tilbøjelige til at bagatellisere symptomer hos os selv, så det er ikke nemt. Jeg håber, at hvis jeg pludselig får føleforstyrrelser eller nedsat kraft i den ene side (måske bare nogle fingre), at jeg reagerer. Den dag, hvor jeg vågnede med svimmelhed, da tænkte jeg faktisk over, om jeg kunne have fået en blodprop i hjernestammen eller lillehjernen, men jeg syntes så alligevel, at symptomerne passede bedre med virus på balancenerven (det er i øvrigt en af de diagnoser, vi sommetider udskriver folk med).

I dag skyndte jeg mig hjem fra arbejde, for jeg havde en fystid til både skulder og hæl i dag, inden jeg skal til kor i aften. Den fystid var så i morgen eftermiddag, så nu får jeg travlt i morgen med at få alle ender til at nå sammen. Heldigvis har vi aftalt, at jeg har hjemmearbejdsdag, så jeg kan få gang i et af de projekter, jeg skal være færdig med inden sommerferien.

God aften til dig.