Det kan mor!

Som sagt tidligere er det ofte ord eller historier, der får min hjerne til at finde minder frem. I går var det afhentning af sønnen ved lufthavnen, der udløste turen tilbage i tiden. Sønnen havde købt nyt jakkesæt, han skal til bryllup sammen med sin søster og fik lyst til nyt tøj. Det blev købt i ellevte time inden afgang til barndomslandet, så ekspedienten spurgte til oplægning af bukserne og om nogen kunne gøre det. Hvortil sønnen svarede: det kan min mor.

Denne mor så på ham og fortalte ham, at bukser til jakkesæt burde lægges op af professionelle, og at denne mor faktisk ikke brød sig om oplægning af bukser. Jamen du kan godt, smilede den unge mand. Ja men det bliver ikke så pænt, som når professionelle gør det, de har grejet til det. Denne gang var moderen snu, så den unge mand kom til at stå for skrælning af kartofler og gulerødder samt opvasken efter aftensmaden. Derudover hjalp han også med oprydning på det værelse, som datteren og svigersønnen skulle bo på. Vi enedes om at lave en midlertidig løsning, så bukserne kunne bruges nu, og så måtte skrædderen tilbage i voksenlandet stå for den endelige oplægning. Nu er jakkesættet klar, og det klæder sønnen utroligt godt.
Mens vi kørte hjem, mindedes jeg de utallige gange, mine børn har sagt, når noget skulle ske, når noget skulle ordnes, når noget skulle bages, når der manglede hjælp til noget: det kan min mor! Det er jo ikke uden grund, at de sagde det, jeg har altid været først til at melde mig, altid været først til at sige, det klarer jeg, så hvordan skulle de kunne tro andet? Indimellem sukkede jeg dog dybt, fordi det ikke lige passede mig på det tidspunkt, men tilliden fra mine børn fik mig til at kaste mig ud i ting, hvor jeg følte mig lidt på gyngende grund. Dog sagde jeg fra, da min søn som syvårig mente, jeg godt kunne være fodboldtræner ;-)

Hjemme på gården fik sønnen sin fødselsdagsgave, han ønskede sig ikke noget, og da hans mors spidskompetence IKKE er at være opfindsom, når det gælder gaveindkøb, så havde jeg grublet over gaven. Han er ikke den, der får et gavekort indløst, han er ligesom sin mor, han elsker når andre tager en beslutning og giver en gave. Derfor var det en glæde at se ham blive så glad for vores og morfars gave. En lækker weekendtaske i skind, som også kan bruges som håndbagage på flyveturene. Og moderen tænkte stille: det kan mor!
Nu kan moderen nyde sin te, nyde det er weekend og nyde at vi i morgen alle sammen skal fejre sønnen. God lørdag til dig.

et sløret blomsterbillede er vel bedre end ingen billeder ;-)