fredag, maj 22, 2015

Genkendelighed eller uforudsigelighed

Nogle trives med, at hverdagens rytme nogenlunde følger samme melodi hver dag. Andre trives med, at dagen, de går i møde, spiller helt andre takter end dagen i går. Overordnet er det samme genre, men om melodien bliver vild og voldsom, hurtig og hjertebankende eller har langsommere rytme med tid til at fordybe sig i enkelte passager, det vides ikke, før man hører musikken. Sådan er det på mit arbejde, selv om den hurtige, vilde og indimellem ustyrlige musikgenre er ved at være hverdagskosten. Især når man skal i weekendvagt, da har man en forventning om, at der ikke bliver tid til meget andet end at følge rytmen og spille sit instrument det bedste, man kan, så kan man puste ud, når man kører hjemad, og tænke musikkens forløb igennem.

Jeg trives med uforudsigelige dage, jeg trives med ikke at have en femdages arbejdsuge, jeg trives med ikke at vide måneder i forvejen, hvilke dage jeg har fri. Andre af mine kolleger er med til selv at lave et arbejdsrul, så de ved nøjagtig, hvornår de har fri på hvilke hverdage. Midt i uforudsigelig arbejdsdag har de brug for at have styr og kontrol over fridagene. For mig er det nok at kende mine arbejdsweekender, reelt set kunne jeg selv lægge min plan nu i og med, at min stilling indebærer, at jeg til hverdag ikke er med i plejen men er det hver fjerde weekend og da som udgangspunkt i aftenvagt. Men det gider jeg ikke, jeg synes jo, det er spændende at se, hvornår de har sat mig til hverdagsfridage, som jeg har flere af, da jeg ikke arbejder fuldtids.  Denne weekend er arbejdsweekend, og jeg gør mig klar mentalt til hårde og spændende arbejdsdage, jeg planlægger ikke noget udover arbejde, jeg lader dagen i dag starte langsomt med et frisørbesøg og en gåtur. Nyt hår og frisk luft, så er jeg klar. Håber du også er klar til din weekend. Må solen skinne herligt på dig og dine.

Billedet viser den gamle lungeklinik, dengang hvor behandlingen bestod af frisk luft. Når jeg går forbi bygningen, tænker jeg på hvide senge fyldt med patienter og sygeplejersker, som ydede pleje og omsorg.

20150515_120035

12 kommentarer:

  1. Heldigvis har vi forskellige ønsker for vores dage, og på en eller anden måde tænker jeg at vi hver især får vores dage til at være som vi helst vil have dem.
    Hvor er det en fin bygning, er der en rund gård i midten..??

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, vi indretter os :-) Nej der er ikke en gård, terrassen er en halvcirkel for enden af bygningen. Og den gamle bygning drukner nærmest blandt alle de store nye bygninger.

      Slet
  2. Frisk luft har sikkert aldrig skadet nogen, men om den har helbredt nogen, er nok spørgsmålet :-)
    Der er vi meget ens, Lene - jeg bryder mig ikke om forudsigelighed; det er også derfor, jeg arbejdede i en udviklingsafdeling i 35 år. Selvfølgelig var der planer og også visse rutiner, men alt kunne ændre sig på et splitsekund, hvis resultaterne ikke var som forventet, eller der kom noget andet ind fra sidelinjen. Vi har haft folk, der rejste igen pga. samme - de havde behov for at vide præcis, hvad de skulle lave hvornår og hvor længe. Heldigvis er der brug for denne forskellighed, så alle kan være glade for lige præcis deres arbejde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er nok også derfor jeg ikke arbejder i et ambulatorium :-) Frisk luft var vel det eneste man havde dengang. Der var jo også en gang hvor man satte igler på kroppen eller åreladede folk.

      Slet
  3. Jeg er så i den modsatte grøft: Jeg elsker forudsigeligheden, og vil gerne vide, hvornår jeg har fri. Måske har det noget at gøre med min sygdom, hvor der ikke skal ret mange udskejelser til, før det går galt.

    Sikke en smuk bygning du viser. Jeg forestiller mig også patienterne i de hvide senge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, det kan meget vel hænge sammen med din sygdom, men jeg har som sagt også kolleger, der trives med en uforudsigelig arbejdsdag, men de vil vide måneder i forvejen, hvornår de har fridage :-)

      Slet
  4. Havde du det også sådan, da du havde (små) børn? Jeg kan fint leve med, at dagenes indhold er forskelligt, men jeg er (stadig) ret afhængig af at kunne gå til tiden, da vi (læs: Donnaen og Gemalen har, og jeg må bare rette ind) ofte har et ret stramt program helt frem til klokken cirka otte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, jeg vil også gerne gå til tiden, men nu er jeg jo gift med en mand som også har uforudsigelige arbejdstider, så vi har lært at jonglere. Jeg havde for eksempel ikke aftenvagter da børnene ikke havde kørekort, til gengæld havde jeg så nattevagter, det kunne bedre passe med to børn, der skulle køres til aktiviteter om aftenen. Gemalen sad jo ofte på en traktor.

      Slet
  5. Min fredag eftermiddag bød også på frisørbesøg. Det skal nok blive fint, - men jeg hader altså, når mit hår er sat af en frisør. Jeg har lyst til at stikke hovedet under vandhanen med det samme ;)

    God weekendstart til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde, Eva. Jeg gik på arbejde med frisørhår :-)

      Slet
  6. Det er en dejlig måde at beskrive forskelligheden, og hvor er det dejligt mulighederne er der, så de der gerne vil kunne planlægge langt frem i tiden, kan gøre det, og du kan få det som du gerne vil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, det er nemlig dejligt :-)

      Slet