torsdag, august 22, 2013

FORKERT FORBEREDELSE eller FULDENDTE FORLØBET

Man kan nogle gange være så forhippet på at gøre det godt, at man mister overblikket og ikke fokuserer på det væsentlige. Sådan er det gået mig i de sidste 2 uger. Jeg læste nye bøger, søgte efter flere teorier til at koble til min opgave, og pludselig i forgårs gik det op for mig, at det måske ville være en god ide at fokusere på de teorier, jeg allerede havde brugt og gå i dybden med dem. I aftes, meget sent, måtte jeg erkende, at jeg følte mig så uforberedt, og at jeg måtte tro på, at det kæmpearbejde, jeg havde gjort i forbindelse med den skriftlige opgave havde sat sig spor i min hjerne, for jeg var blank, totalt blank! Der var ikke andet at gøre end at tage en dyb indånding, gå i seng og så forberede noget mere her i morges. Den sidste time inden jeg skulle ind, valgte jeg at bruge på at fokusere på, at jeg var tilfreds med min opgave, at jeg kunne bruge resultatet efterfølgende og som min datter sagde, eksamen skal man se som en faglig samtale. Så da jeg blev budt indenfor, var nervøsiteten dæmpet, og det blev en spændende fagsamtale. Min censor var konsulent og havde erfaring med sundhedsfremme i praksis. Så da han blev inviteret til at spørge af min vejleder, tog han mod tilbuddet og spurgte ind til teori. ikke det jeg havde brugt i min diskussion, men det jeg havde brugt i min baggrund, og det havde jeg ikke læst mere om, men jeg brugte min praksiserfaring og det, jeg kunne huske. Efterfølgende fik jeg god kritik, men også at jeg med fordel kunne arbejde videre med den teori, fordi den netop var skræddersyet til den perspektivering, jeg havde skrevet. Derfor havde censor også håbet, at jeg havde brugt den mere.

De bedste ord var, at jeg havde demonstreret gode færdigheder på det her område, og kunne bruge min teori i praksis. Jeg havde gået efter et syvtal, men jeg fik ti, så jeg er stjernelykkelig nu og kan nu skrive SD (sundhedsfaglig diplomuddannelse) efter min sygeplejersketitel, hvis jeg nogen sinde skal skrive en artikel. Det betyder ikke noget, det bedste er, at jeg er praksissygeplejerske, jeg tog min diplomuddannelse, og at min opgave kan bruges i praksis. Nu vil jeg nyde mine tre fridage, og forhåbentlig er vejret til høst. Må din dag blive god og dejlig.

DSC06746

44 kommentarer:

  1. Stort tillykke med 10-tallet. Du er da bare for sej!! :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Fruen i midten, jeg føler mig også lidt sej lige nu :-)

      Slet
  2. Stort tillykke, et 10-tal er da bare superflot. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annemarie, jeg er også rigtig glad :-)

      Slet
  3. Stort tillykke, Lene!

    :-)

    SvarSlet
  4. Jeg får ikke kommenteret ret meget i øjeblikket, men jeg har fulgt dine trængsler :-) For helt at kunne forstå følelsen af at have gennemført et projekt som dit skal man vist have prøvet det selv. Jeg bilder mig ind, at jeg forstår hvordan du har det lige nu og derfor skal der lyde et dybfølt HJERTELIGT TILLYKKE og GODT SKULDRET fra mig. Nyd den mentale frihed, der nu kommer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Pollyanna, jeg føler mig allerede flere kilo lettere :-)

      Slet
  5. Tillykke !!
    Du har min store beundring- du er bare sej !
    :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Miri, lidt sej vil man jo gerne være :-)

      Slet
  6. Måske du vil huske den gode fornemmelse, næste gang du vælger at begive dig ud i tilsvarende projekter - har læst lidt med og undret mig over, hvorfor du egentlig gør det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Anonym, godt spørgsmål, men udover det sidste modul har det været en fantastisk rejse. og det klæder mig på til den stilling jeg har :-)

      Slet
  7. Kæmpe tillykke - hvor er der bare godt gået Lene :-))) FEDT og sikke en proces du har været igennem! Nyd de velfortjente fridage - stort kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina, jeg vil nyde :-)

      Slet
  8. Også et stort til lykke her fra, det var flot, og jeg forstår din glæde. Vh. Lykke

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lykke, ja jeg er glad, ovenud glad, for det sidste modul var hårdt men også lærerigt :-)

      Slet
  9. Kæmpe stort TILLYKKE , skal der lyde fra én sygeplejerske til en anden!! Super godt gået. Jeg synes du er så sej!!!

    SvarSlet
  10. TILLYKKE med det flotte resultat. Det virker, som om du har fået rigtig meget ud af din uddannelse og er klar til at bruge den ude i praksis også. Det må være så dejligt og tilfredsstillende for dig.
    Nyd nu de velfortjente fridage. Gå ud at spise, eller forkæl dig selv på anden vis.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, jeg synes selv at hele forløbet har givet både mig og min afdeling meget. Det bliver forhåbentlig høstvejr i morgen, så jeg vil nyde at være herhjemme og hos min far :-)

      Slet
  11. Ej, hvor er det godt gået. Du er altså bare så sej: TILLYKKE.

    Hilsen Joan M.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Joan, og nu har jeg fået mig en god powernap, så jeg er klar til at nyde aftenen :-)

      Slet
  12. Hvor er det dejligt Lene. Stort tillykke herfra.

    SvarSlet
  13. Stort Tillykke, jeg er overbevist om at dit 10-tal er fuldt fortjent!
    Ja, jeg følger skam stadig med her fra sidelinjen selvom det er lydløst og usynligt, men sådan er der så meget . . .
    Håber du får en dejlig weekend, og din far ligeså! KH, E

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elin, og jeg følger skam også med hos dig, også lydløst :-)

      Slet
  14. Stort tillykke og godt gået :-) KH Anette

    SvarSlet
  15. Nej, hvor flot! Hjerteligt tillykke! Det er fuldt fortjent med et så flot resultat, du har jo haft det her i hovedet i meget lang tid og arbejdet meget hårdt på det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Henny, og det bedste er jo at jeg synes at ikke blot har jeg fået noget ud af det, men det kan også komme min afdeling til gode :-)

      Slet
  16. Et meget stort og varmt tillykke herfra . Marianne

    SvarSlet
  17. Tillykke :) Jeg har fulgt kampen den sidste måneds tid, måske halvanden, så jeg er glad for, at det gik så godt til din eksamen. Det bedste er, når det ikke bare er teori for teorien skyld, men teori der kan bruges i praksis. Det er jo der, der er brug for det.
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette, det er i hvert fald min kæphest, at teori og praksis skal supplere og berige hinanden,

      Slet
  18. Kære Lene, hjertelig tillykke. Jeg ville have ærgret mig, hvis du ikke blev belønnet for at være utrolig reflekterende og nærværende, Dit ti-tal er SÅ fortjent. Hip Hip... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Liselotte, reflekterende og nærværende er egenskaber,jeg gerne vil stræbe efter :-)

      Slet
  19. Det var sgu da superflot, Lene! Stort tillykke herfra.
    Husk, at en ekspert er en, der ved rigtig meget om lidt ... det var vist lige før, du prøvede at blive en ekspert, der ved rigtig meget om meget ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen, ja jeg spredte mig alt for meget og når jeg så tænker på det, vi snakkede om, så var der meget, jeg end ikke havde tænkt på kunne komme på bordet :-)

      Slet
  20. Hjertelig tillykke Lene. Hvor må det være dejligt at være færdig med SD
    Mange hilsner fra en tidlige medkursist
    Bettina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Bettina, hvor er det dejligt at høre fra dig. Kan det passe at vi gik forbi hinanden en dag på syd, hvor du nikkede til mig? Det var nemlig først bagefter jeg tænkte, gad vide om det var Bettina? :-)

      Slet
  21. Hvor er det bare lækkert. Tillykke med resultatet. Det har du arbejdet hårdt for og jeg synes det er fuldt fortjent :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pernille, jeg nyder også at være færdig :-)

      Slet
  22. Nej det var ikke mig, men vi møder nok hinanden - nu da I er flyttet ;-) Håber det går godt med dette.
    KH Bettina

    SvarSlet
    Svar
    1. Bettina, det gør vi helt sikkert, og flytningen er gået rigtig godt og vi nyder at være tæt på vores samarbejdspartnere. Vi får ligefrem tilsyn med det samme, det var vi sandelig ikke vant til på Nord ;-)

      Slet
  23. Stort tillykke til dig Lene - jeg var slet ikke i tvivl om at du ville klare det godt, du virker som en meget dygtig sygeplejerske, når man læser her på bloggen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak simpelsyning :-)

      Slet