MAN KAN NÅ MEGET PÅ 2½ TIME eller man kan tage det stille og roligt

Søndagens første timer er tilbragt hos min far. Turen til Viborg tager en time og ti minutter, så jeg bruger tiden til at synge eller tænke. jeg kunne jo lytte til lydbøger, men den trend er endnu ikke kommet ind i mit univers.

Egentlig ville jeg have øvet en morgensang på klaveret hjemme, men jeg faldt i en bog i går aftes, så vi tog lige fem skarpe fra Højskolesangbogen med etfingersystemet på min fars klaver, min far sang melodien, jeg stod for teksten. Alt i mens fik jeg brygget te og så indtog vi plejehjemmets terrasse, hvor en kanelsnegl fra den lokale bager blev nydt sammen med teen. Det blæste ind imellem, men med et tæppe om min fars skuldre, kunne vi fint sidde derude. Hønsene kaglede, så det var en fryd, og lysthuset er flyttet for at gøre plads til en tilbygning med plads til 14 beboere mere. Det under jeg gerne de beboere, jeg ved, fra da min far blev skrevet op, at der er venteliste. det er ikke så sært, for det er et godt sted med høj faglighed og menneskelighed.

Så var der tid til en travetur, jeg får min motion, for min fars kørestol er ikke af de letteste, så der skal skubbes til, når det går opad og holdes igen, når det går nedad. Min far stod for musikken undervejs, og jeg prøvede at få ham til at lægge mærke til små ting undervejs. Meget af tiden er han i sin egen verden, men han nyder at komme ud, han nyder at være sammen med os, og så snakker jeg med, som om jeg forstår det, han siger. Jeg griner sammen med ham, jeg kigger interesseret den samme vej som ham, når han fortæller noget. Jeg gentager nogle af hans ord, som så får ham til at sige mere, som jeg kun sjældent forstår. Det er dog heller ikke det vigtigste, det vigtigste er, at min far føler sig hørt og set og føler, at vi er sammen om oplevelserne, og det tror jeg faktisk, at han oplever.

Efter gåturen hjalp jeg min far med middagsmaden, og så var han træt, og jeg kunne køre hjem, mens han blev hjulpet i seng. Hjemme er der travlhed i marken. Inden aftensmaden er de færdig, så i aften kan landmanden og jeg vist nøjes med rester fra i går. Foran venter en uge med fuld vagtskema, bagefter venter den sidste uge af min sommerferie. Og vores børn er heldige, de ved, at hvis de har brug for ekstra arbejde, så kan deres far næsten altid bruge dem, så i næste uge er det sønnens tur til at komme hjem og trække i arbejdstøjet. Det har hans mor da ikke spor imod.

God søndag til dig.