mandag, august 26, 2013

VI ER IKKE SÅ UNGE LÆNGERE

lød min kollegas kommentar til mig. Og så drak vi et glas vand, som hun havde hentet til os. Afdelingen er fyldt med patienter, dårlige patienter og knap så dårlige patienter, men patienter med behov for megen hjælp og støtte. Med en større afdeling, hvor der gås mange flere skridt hver dag, og en følelse af aldrig at være helt med, ja så har jeg en tendens til at glemme, at jeg har behov for væskepåfyldning. Denne gang sørgede min kollega for det, og det gjorde godt og sikrede, at hovedpinen ikke dukkede op i dag.

At vi ikke er så unge længere mærkes på forskellig vis. På arbejdet mærker jeg, at erfaringen gør, at jeg hviler i mig selv, selv om jeg er dødtræt, når dagen er slut. Jeg nyder at være i plejen igen, jeg nyder at bruge hele mit repertoire som sygeplejerske, og jeg synes, jeg fik brug for det hele i dag. Information til en patient, der skulle overflyttes. Guiding af en patient, som var hårdt ramt på sproget og forståelsen. Basal sygepleje i form af hjælp til toiletbesøg og bad. Guiding i spisesituation. Stuegang med læge. Samtale med pårørende, hvor der skulle sættes ord på en svær situation. Sparring med kolleger.

Når jeg kommer hjem efter en nitimers arbejdsdag med meget få pauser, så er jeg brugt. Alle de planer, jeg tror, jeg lige kan klare om aftenen, bliver pænt pakket ned. Der skal lades op til næste dags arbejde. Det er nok den meste tydelige måde, jeg mærker, at jeg ikke er så ung længere.

P1060978

Men se lige hvordan solen pludselig brød frem af tågerne i morges, da jeg kørte på arbejde. Så smiler jeg og nyder, at nu er det tid til solopgangenydelse på vej til arbejde.

P1060981

10 kommentarer:

  1. Hvor er det fantastisk med tågen der letter. Jeg hører i mit indre øre Carl Nielsens melodi som var noget af det første jeg selv lærte mig at spille på min tværfløjte. Det er bare vigtigt at huske at vores krop også skal følge med i arbejdet og plejes ligesom alt det andet, der skal plejes på dit job, så den fungerer efter hensigten og ikke tørster, så dejligt du har en god kollega der hjælper med at holde kroppen fit, så du kan hjælpe dine patienter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, hun kom med et gals vand på det rette tidspunkt :-) Og det var bare så smukt i morges.

      Slet
  2. Næh ... jeg husker det så godt, det med at konstatere i forskellige sammenhænge, at man ikke er 20 år længere ;-)
    Og ja: det bliver skønt den næste måneds tid med alle de solopgange, du formentlig kommer til at se.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, på mange andre måder har det sin fordel ved at have den alder vi har :-) Og jeg vil nyde solopgangene, for inden længe kører jeg i mørke på arbejde, det har også sin charme, så kan de andre ikke se, hvor vildt jeg synger ;-)

      Slet
  3. Jeg kan godt forstå, at du ikke er til pænt brug efter sådan en arbejdsdag. Det er godt, når kolleger kan passe på hinanden, som I åbenbart kan.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, jeg synes vi er gode til at passe på hinanden :-)

      Slet
  4. Det er jo egentlig smart indrettet, - vi har kræfterne, når vi er unge og mindre erfarne, og efterhånden som kræfterne forsvinder, kommer erfaringen. Jeg kender til fulde, at man er brugt helt op efter arbejdsdagen. Og tænker tit på, om det mon er nødvendigt, at arbejdet fylder SÅ meget. Men jeg holder meget af mit arbejde.
    Skål i vand (og så skyller jeg altså ned med kaffe....)

    SvarSlet
    Svar
    1. Skål Eva :-) Et eller andet sted synes jeg at det er i orden at arbejdet fylder, det er jo nu vi kan give den fuld skrue. Børnene er jo flyttet hjemmefra, vi har erfaringen osv :-)

      Slet
  5. Jeg mærker det også !
    Dejligt at have kollegaer der er omsorgsfulde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Miri, det kan ikke undgås at vi mærker det :-)

      Slet