Bare rolig, jeg skal nok lade være med at skrive om alt det, jeg ikke ved. Så kunne jeg vist skrive fra nu af og i al evighed. Som med kameraet har jeg det med at blogge. Jeg har ikke sat mig ind i alle funktioner eller muligheder. Jeg ville blogge, så fandt jeg blogger og så gik jeg i gang. Senere hen fandt jeg windows live writer (WLW), som hjalp mig med at få lidt flere muligheder i min måde at sætte et indlæg op. Da jeg så fik en Mac, måtte jeg sætte mig lidt mere ind i bloggers egen indlægsopsætning, så jeg kunne bibeholde mine store billeder. Herhjemme skriver jeg dog altid på den stationære computer, så jeg kan bruge WLW. Og når jeg er i sommerhuset, bruger jeg bloggers indlægsfunktion.
Hele vejen igennem har jeg brugt bloggers egen reader, dvs. når jeg ønskede at følge en blog, så kopierede jeg adressen og satte den ind i bloggers reader. Jeg har aldrig brugt Google, bloglovin eller hvad de nu alle hedder. Jeg har set, at mange af jer har en knap med bloglovin, men jeg har ikke vidst, hvorfor I har det. Det har ikke interesseret mig. Nu har Mona spurgt mig, hvordan hun kan tilføje sig som fast læser af min blog, og jeg kender kun min egen metode. Er der en anden måde, jeg kan hjælpe jer, der gerne vil være faste læsere her på bloggen?
En anden ting, jeg længe har tænkt på, er muligheden for at få at vide, når folk svarer på ens indlæg. Oprindelig havde jeg sat flueben i muligheden for at få kommentarer sendt til min email, men det stressede mig helt vildt, og jeg syntes ikke, det var sjovt at læse kommentarer i mailform, jeg ville læse dem under det indlæg, jeg havde skrevet. Og det fyldte op i min mailboks, så jeg havde vsært ved at overskue andre mails. Derfor har jeg heller ikke valgt at vinge af hos jer, så konsekvensen er, at jeg klikker rundt for at følge med i jeres svar til mine kommentarer. Det er så heller ikke altid, jeg når det eller kan huske, hvor jeg lagde en kommentar ;-) Hvordan håndterer I det?
Jeg har valgt at følge de ønskede blogge via bloglovin. Så er der kun et opslag for at se, om der er nye indlæg. Når jeg har kommenteret, markerer jeg indlægget med et "like", og så kan jeg manuelt klikke ind på de indlæg med et like, for at se om der evt. skulle være en opfølgning.
SvarSletPå min egen blog har jeg kommentarsystemet Disqus, hvor jeg får en mail, når nogen har kommenteret. Via et link på den mail kan jeg komme direkte til kommentaren på min blog. (At Disqus så har visse ulemper, bl.a. at det kan være svært at komme til at kommentere, kommer jeg slet ikke ind på her).
Jeg ved ikke, om det her hjælper dig overhovedet, men det var det, jeg tænkte på, da jeg læste dit indlæg.
Tak Conny, læser du så indlægget på bloglovin? Smart at du hurtigt kan se, hvilke indlæg du har kommenteret på. Jeg klikker mig ind på hver enkeltes blog,ikke på det enkelte indlæg for så har jeg har deres indlæg samlet. Og Disqus vil jeg slet ikke kommentere, jeg er nemlig træt af det ;-)
SletNej, jeg læser ikke indlægget på bloglovin, men klikker ind på bloggen. Man kan fra Bloglovin klikke ind enten på selve indlægget eller på hele bloggen.
Slet(For at blive ved med at træde i Disqus, så var det den eneste mulighed, jeg umiddelbart kunne finde til at få kommentarer. Min blog ligger på Tumblr, som i virkeligheden nok er lavet til et andet formål, men det var lige, hvad jeg kunne overskue.)
Conny, tak for dit svar og Disqus får mig ikke til at opgive din blog ;-)
SletJeg bruger Feedly til at følge de blogge jeg vil læse, og når jeg er på bloggen næste gang klikker jeg ind på det forrige indlæg og ser om der er svaret på min kommentar..
SvarSletJeg får mails når der er kommentarer på min egen blog, men melder mig aldrig til på andres blogge, det giver alt for mange mails, og jeg er jo dybest set kun interesseret i svaret på min egen kommentar. :-)
Inge, jeg må prøve at kigge på Feedly, men egentlig fungerer det fint lige nu med blogger. Den driller blot nogle gange, hvor den ikke vil acceptere en blogadresse :-)
SletJeg bruger, som Conny, bloglovin. Har efterhånden vænnet mig til systemet...brugte google-reader førhen. Bruger også "like" funktionen, hvis jeg har kommenteret :-)
SvarSletAnne, sjovt at I har fundet på samme ide :-) og med bloglovin kan man, som jeg forstår, vælge at have en knap på sin side, så andre blot kan trykke på den og dermed følge en?
SletJeg bruger Feedly til at holde styr på indlæg fra de blogs jeg gerne vil læse. Jeg vil helst læse på selve bloggen og få hele oplevelsen med den enkeltes bloggers opsætning og layout. Feedly på computeren giver mig mulighed for at komme videre til bloggens forside. Men på min tablet kan jeg kun komme til selve indlægget. Det er voldsomt irriterende og jeg har prøvet flere forskellige readere for at finde en der virker...jeg er ikke sikker på jeg har fundet en endnu.
SvarSletJeg glemmer tit at jeg har kommenteret... din beskrivelse lyder uhyggelig kendt :)
Pernille, det med kun at kunne læse indlægget på tablet har jeg også oplevet, men det handlede om at bloggene var sat op til mobil, tror jeg nok, det ændrede sig i hvert fald, da jeg ændrede min opsætning inde i bloggen, og når jeg bad andre om at gøre det :-) Det sidste må være fordi vi er flittige til at kommentere ;-)
SletAltså det var lige et indlæg jeg kunne bruge. Jeg er så oldschool, at jeg bare skriver blog navene ned og så klikker på dem. Nu vil jeg da lige prøve mig lidt frem :-)
SvarSletMarianne, vi må prøve videre :-)
SletNå ble jeg nysgjerrig på svarerne her hos deg, for jeg har det akkurat som deg.
SvarSletHåper du har gode sensommerdager der sør, Lene.
Tak Elisabeth, jeg har det fint, håber også du nyder hverdagen, som nu er tilbage :-)
SletSamme strategi som Inge.. læser på feedly og har nogenlunde styr på hvor jeg har kommenteret, men glemmer naturligvis altid nogle undervejs. Kigger som regel efter svar på mine kommentarer..
SvarSletHar ikke verdens bedste erfaringer med blogsystemernes egne readere. De er ikke prioriteret så højt i deres programpakke og er ikke ligefrem kerneydelsen. Derfor foretrækker jeg et system som feedly der alene laver en reader og derfor er afhængig af at den fungerer (hvad den gør oftest)..
Og så forresten... i feedly kan man lave en tag eksempelvis K på de enkelte indlæg.. og så genfinde dem igen.. hvis man endelig vil være sikker på at se de indlæg man har kommenteret på tidligere... det er jo ikke altid man "liker" et indlæg bare fordi man kommenterer på det :-)
SletOverleveren, og det er måske fordi du netop er inde i de her ting, at du kan se og mærke forskellen, for jeg har normalt ikke problemer med bloggers reader, kun ved enkelte blogadresser. Og hvis man vælger like til at vise man har kommenteret, så må man lade være med at bruge den til andet :-)
SletJeg bruger også Bloglovin til dem jeg ønsker at følge :-) Resten klikker jeg bare på efter tid/lyst. I min mailboks har jeg lavet en seperat indboks til OddStyle for at skille det ad, ellers ville det også blive noget rod for mig!
SvarSletJeg har det ligesom dig, jeg begiver mig også ud i tingene og redigere efterhånden som viden og erfaringer kommer til. Jeg lærer bedst ved at havde det i hænderne/fingrene :o)
Håber du har nydt sommeren...
Er du helt færdig med eksamen?
God dag - kram fra OddStyle
Tina, og tænk jeg anede ikke at jeg kunne lave en separat indboks ;-) som du kan høre er der meget jeg ikke ved eller har sat mig ind i :-) Jeg har nydt sommeren og velkommen hjem :-) Jeg skal op til afsluttende eksamen næset torsdag.
SletDa Google Readeren blev nedlagt, prøvede jeg mig frem. Bloglovin blev jeg hurtig træt af. Så installerede jeg Feedly og slettede den igen. Derefter SharpReader, men den har jeg mistænkt for at have døbt mig som spam. Jeg læser fra den, men prøver at lade være at kommentere den vej. Jeg har efterfølgende igen hentet Feedly fordi den automatisk også kommer til min iPad.
SvarSletNogle gange sætter jeg flueben og får en mail, andre gange tjekker jeg selv op. Det afhænger lidt af hvor, hvornår og hvor flittig jeg er til at lægge en kommentar.
Pia, tak for din kommentar, jeg må kigge lidt på Feedly også :-)
Slet