søndag, august 18, 2013

FORYNGELSESKUR eller jeg tror jo egentlig ikke på det

Morgenen startede med at jeg kørte til byen og købte rundstykker og bagefter i LOOPcenteret for at træne. I dag fik jeg mit bodyage-tjek. Jeg ved jo godt, at fagkyndige siger, at man slet ikke kan regne med de udregninger sådan en lille vægt kommer med. Hvis man virkelig skal udregne bodyage, fedtprocent, abdominal fedt, muskelmasse osv., så skal der helt andre instrumenter til. Men det var da en herlig morgenstart at få at vide, at min kropsalder er 52 :-)

Vi hygger os med en søndag formiddag, hvor vi bare kan slappe af. Landmanden er ved at redigere i de mange optagelser fra motorcykelturen. Jeg har bestilt billet til datteren, om lidt lander hun i Danmark efter 14 dage i USA, og planen er, at hun rejser videre til os. Hun har fået en uges arbejde i landbruget, så der kan tjenes lidt penge igen. Jeg har ringet til afsnittet og tilbudt at afspadsere, hvis der stadig er få patienter. Hele regionen har færre apopleksipatienter, det er skønt for patienterne, vi ved at det vender, og hvorfor der er de svingninger, ved ingen. Mine andre kolleger vil ikke afspadsere på en søndag, det vil jeg normalt heller ikke (det er en dyr dag at afspadsere på), men med en datter på vej og en eksamen ligeså, så kan jeg nok udnytte min søndag anderledes. Nu får vi at se, dagvagterne tager beslutningen omkring middagstid.

Nu vil jeg finde bær i fryseren fra sidste år og bage en kage. Jeg har fået at vide at det kaldes en sukkerbrødstærte, uanset navn elsker jeg den kage, den er nem og den smager himmelsk med cremefraiche til. Og så er det en herlig måde at få brugt mine ribs og solbær på.

Frugttærte:
200 g. smør
200g. sukker
3 æg
150 g. mel
2 tsk bagepulver
400 - 500 g. frossen frugt. (ribs, solbær, jordbær, blåbær, brombær)
Smør og sukker piskes godt, æg tilsættes. mel og bagepulver røres i og dejene bredes ud i en smurt tærteform. Frossen frugt fordeles ud over dejen, bages ved 150 grader (varmluft) i ca. 50 minutter. Cremefraiche evt med vanillesukker i /flødeskum/vanilleis er alle tre skønt tilbehør.

Har du en god kageopskrift til ribs/solbær? God søndag til dig




12 kommentarer:

  1. Uhm, det var sådanne tærter, min mor bagte et utal af, da jeg var barn ... jeg elskede dem og nåede aldrig at blive træt af dem.
    Fin kropsalder du har ... jeg tror ikke, jeg har lyst til at vide min ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, mine kolleger nød også kagen højlydt i går :-)

      Slet
  2. Sådan en kage kunne jeg godt fristes af, og den ser heller ikke vanskelig ud. Nu skal jeg så bare finde nogle bær ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Henny, kagen er overhovedet ikke vanskelig, ærgerligt at du trods alt bor et stykke vej fra mig, ellers kunne du få nogle bær af mig :-)

      Slet
  3. Ja det må jo være en bra start på dagen
    å høre at en har en kroppslig alder som
    en mindre enn de årene en faktisk er.
    Tror nok min hadde bikket ganske mye
    andre veien, dessverre. Men det går det jo
    ann å gjøre noe med.
    Ønsker deg en herlig uke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Astrid, jeg havde ikke forventet at være yngre, nok lig min alder :-)

      Slet
  4. Man skal labbe de gode nyheder i sig. Tænk at være yngre end man er.....

    Ingen opskrifter her fra. Jeg bager så godt som aldrig kager, - kan have et kilo sukker i 2 år eller mere.
    Til gengæld SPISER jeg kager, så min bodyage er nok ikke helt så pæn. Men jeg kan jo lade være at få den målt ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg labbede også :-) Kager er altid godt, men det er også sjældent at jeg bager. Mit sukker bliver brugt til syltetøj, som vi bruger meget på ost.

      Slet
  5. Hej Lene :). Jeg vil gerne bidrage med en kage,som jeg har fået af min mor. Og en som min svigerfar altid bagte om sommeren. De er affotograferede og fylder derfor op i din mailboks. Men da du jo har en Gmail, kan den sagtens sendes, selvom den fylder. Så jeg vedhæfter 3 billeder og du må endelig sige til, hvis der bliver problemer. Gode tanker og god weekend :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak hyggetrold, jeg vil holde øje med posten ;-)

      Slet
  6. Hej Lene!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Elin, nu har jeg ikke særlig mange opskrifter, så jeg vil ikke betegne mig som madblogger :-)

      Slet