onsdag, maj 13, 2015

Så bliver jeg så glad!

Dagen har budt på vanskeligheder, ikke store, bare sådan noget med at alle de søgninger, bibliotekaren og jeg havde lavet i en database, ikke var blevet gemt. Nu har vi lavet en ny søgning, og jeg er kommet igennem første runde af finsortering.

I dag har jeg overvejet, hvorfor jeg har holdt mine projekter tæt ind til kroppen, hvorfor det kun har været få, der har hørt om dem. Højst sandsynligt fordi jeg var/er bange for, at jeg ikke kan gennemføre dem. Nu har jeg skrevet på vores telefonseddel, at jeg ikke tager ekstravagter frem til min ferie, ikke fordi jeg er uvillig, men fordi jeg har tre projekter, jeg gerne vil være færdig med inden da. Jeg har endda skrevet lidt om de tre projekter, så nu er der ingen vej udenom!

Første projekt har været længe undervejs, jeg har endda skrevet om det her på bloggen, men ikke at jeg aldrig fik det gjort. Nu er jeg i gang, ikke helt så færdig som jeg havde ønsket mig det, men det er så også det projekt, der kan vente, da det ikke har en deadline: en artikel om mit afgangsprojekt i diplomuddannelse.

Andet projekt er en synopsis, det er den, jeg er i gang med at indhente baggrundsviden til, og som meget gerne skulle være færdig inden næste "rigtige" arbejdsdag.

Tredje projekt hvisker jeg om, for jeg har stadig ondt i maven over, at jeg sagde ja til at skrive et udkast til et kapitel om sygepleje til apopleksipatienter, beregnet til en bog - nøj hvor jeg ikke kan lide at se det på skrift. Udkastet skal være klar midt i juni, og det er jeg slet ikke startet på endnu, men jeg har besluttet at tage det som en mand* og sige, det der kan jeg godt klare. Jeg har arbejdet med sygepleje til apopleksipatienter i mange år, jeg har læst og skrevet side op og side ned om det, så det skal prøves, og så må jeg gå ned med et brag, hvis det mislykkes!

Tilbage til overskriften.

I min søgning efter viden om udskrivelse direkte hjem fra det akutte apopleksiafsnit fandt jeg et abstrakt på en doktordisputats af en amerikansk sygeplejerske, lige nøjagtig med noget af det, jeg gerne vil vide noget om. Frisk som jeg er, skriver jeg til vedkommende, om hun har publiceret noget, for jeg har ikke været i stand til at finde andet end ovennævnte. Kort tid efter var der svar med vedhæftet disputats og en opfordring til, at jeg bare skulle skrive, hvis der er noget, jeg vil have at vide. Det gør mig så glad. Så nu vil jeg dykke ned i næste runde af finsortering, mens jeg hvisker til mig selv, at jeg kan, jeg vil og jeg gør det!

Og som min kollega sagde, da vi talte om at udfordre vores hjerne for forebygge forekomsten af Alzheimers sygdom, ja det er lige nøjagtig derfor hun går i gang med et nyt studie. Det at min far gennem et langt liv arbejdede fysisk i sin fritid, men så sandelig også mentalt i form af sit arbejde, gjorde ifølge demenssygeplejersken, at han fik en meget langsommere nedadgående spiral i forhold til udvikling af symptomer på Alzheimers end andre. Jeg har tænkt mig at udfordre min hjerne og krop, jeg behøver ikke at skrive en doktordisputats eller læse til en kandidatgrad, de her tre projekter får så sandelig mine hjernenerveceller til at rotere.

Nu er der gået en lang tur, hjernen har fået tilført ny ilt og jeg er klar til en aften med titler og abstrakter. God aften til dig.

* her forstået som den fordom/forforståelse, at mænd bare kaster sig ud i ting uden at overveje, om de nu reelt har viden nok til opgaven, hvor kvinder er så gode til at påpege alt det, de ikke kan.

P1020993

16 kommentarer:

  1. Jeg hepper fra sidelinjen, du både kan, vil og tør gøre det Lene.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. TAK Inge :-) jeg kan mærke at du hepper

      Slet
  2. Det har jeg ikke prøvet før... så det kan jeg sikkert godt.
    Pippi Langstrømpe; en stærk pige.

    SvarSlet
    Svar
    1. TAK Anne, den sætning havde jeg glemt, den vil jeg sige højt tre gange hver dag :-)

      Slet
  3. Du er bare så sej! God vind!

    SvarSlet
  4. Det er en anden side af det dogme, vores kvalitetssikringsdame altid prædikede for os: "Hvis det ikke er skrevet ned, har det ikke fundet sted!"
    Nu har du skrevet det ned, og så er det nødt til at finde sted; det forpligter nemlig, og det er sikkert derfor, du nu synes,det skulle nå dertil.
    Jeg ønsker dig et godt og lykkeligt udfald med alle dine projekter :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. TAK; Ellen, du har helt ret, nu er det skrevet,så skal det også finde sted :-)

      Slet
  5. Den amerikanske sygeplejerske blev garanteret mindst lige så glad. Tænk hvilken tilfredsstillelse det må give at vide at ens arbejde har impact helt herovre i et hjørne af Europa.

    SvarSlet
    Svar
    1. Laura, jeg ved det, men jeg bliver så benovet, når en med mange flere titler end mig reagerer på min henvendelse :-)

      Slet
  6. Det er så imponerende, at du bliver ved med at udfordre dig selv, og som Ellen skriver, nu har du udtalt det, og så bliver det også gjort med god nordjydsk stædighed. Vi er mange der hepper på sidelinjen. Kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Marianne, ja nu er der ingen vej tilbage :-)

      Slet
  7. Sætningen du kan hvad du vil, passer perfekt her.
    Jeg ønsker dig god arbejdslyst med dine spændende projekter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Abildjyde, og jeg siger din sætning stille for mig selv :-)

      Slet
  8. Selvfølgelig kan du det. Man kan hvad man vil, og da ikke mindst, hvis der skulle komme et lille grynt et eller andet sted om du ikke kan. Med stædighed når man langt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tiltroen, Pia, jeg kan være stædig, jeg kan også være opgivende, men nu skal det være :-)

      Slet