tirsdag, april 10, 2007

DET ER FORBUDT, SAGDE HUN SÅ

Jeg er meget sjældent alene om aftenen, landmanden er næsten altid hjemme. I aften kører han og pløjer, og så begynder Laika på noget, som vores allerførste hund,Scott, mestrede til UG. Hun ligger og knurrer dybt, og hvorfor gør hun nu det?

Er der nogen udenfor? Keder hun sig? Er det fordi hun passer på mig?

Ja løsningen er ihvertfald, at hun nu er kommet ind i stuen, hvor hun ellers sjældent kommer. Så håber jeg, hun falder til ro, for fruen her er en tøsetøs om aftenen, min fantasi er livlig, jeg behøver ikke gyserfilm for at blive forskrækket, det klarer jeg selv ;-)

Så krimiromanen skal der ikke læses mere i, jeg tror jeg tager mit fagblad. Noget nøgternt og fagligt må være det rette for mig.

Og Laika er holdt op med at knurre, nu ligger hun bag ved min stol, så jeg er godt beskyttet.

6 kommentarer:

  1. Måske drømmer hun ?
    En af mine hunde sætter ind med ulvehyl midt om natten!!
    Spooky...Men man vænner sig til det. De andre hunde gider end ikke løfte hovederne mere ;-)

    SvarSlet
  2. Sådan gør Mollie også - der er ingen tvivl om at hun, trods sin lille størrelse, sanser et eller andet, som hun er nødt til at beskytte sin familie mod med denne dybe, dybe knurren, som kommer helt nede fra maven. Og jeg er iøvrigt en lige så stor kylling som dig, og heldigvis også kun sjældent alene hjemme....

    SvarSlet
  3. Uaargh - det er bare saa traels at vaere moerkeraed! Da jeg var barn fik jeg hjertebanken bare ved tanken om moerke - og det kan til tider slaa mig endnu! Vi havde ogsaa engang en hund der lavede den lyd - det blev jeg sgi da ikke mindre bange af (dumme hund!).
    Hyg du dig med dit fagblad. Taend masser af lys - og snup evt en cognac!

    SvarSlet
  4. fivetosix - velkommen her. jeg tror ikke det var drøm, for hun var vågen, når jeg kiggede ud i bryggerset, men jeg tror, hun fornemmer, at vi er alene, hun og jeg.

    moster tulle - Vores gamle hund blev helt vild, når min mand en sjælden gang ikke var hjemme om aftenen, især efter vi havde fået vores datter. Da måtte jeg også ha den ind i stuen.Så jeg tror de fornemmer vores nervøsitet.

    Tina - Det er netop det, at en gang imellem så rammer angsten mig,det irriterer mig, men sådan er det.Som barn sad jeg stiv af angst, i dag da handler jeg, tjekker døre og vinduer og sådan noget ;-)

    SvarSlet
  5. Jeg tror helt sikkert, hun fornemmer, at du er nervøs og passer ekstra på dig!

    SvarSlet