fredag, august 02, 2013

PÅ VEJ HJEM FRA FERIE

Mon ikke det er på tide at få afsluttet dette års motorcykelferieberetning?

P1060736

Landmanden har altid ønsket at se området ved Verdun, hvor et af de store slag mellem Tyskland og Frankrig blev kæmpet under 1. verdenskrig. Vi havde ikke tid til at se det hele, så vi havde udvalgt kirkegården ved Douaumont med Benhuset. Stedet er ved at gennemgå en restaurering, og det kunne man se, alt så smukt og velholdt ud.

P1060733

Det gør indtryk, når man ser på soldaternes navne, både dem på kirkegården og på de mange mindetavler inde i Benhuset, mange af soldaterne blev ikke mere end 20 år gammel. I Benhuset ligger knogler fra over 100.000 faldne soldater i gravsteder af granit. Stedet opfordrede til stilhed og det blev respekteret, lige som jeg oplevede i kirken i Lourdes.

P1060735

I nærheden af kirkegården ligger også et museum til minde om 1. verdenskrig, det så også nyrestaureret ud. Mellem de to steder kørte vi gennem en skov med masser af granathuller. Først troede jeg, at det blot var et specielt bakket terræn, indtil landmanden fortalte mig, at det var granathuller.

P1060737

Vi var alle glade for, at vi havde taget os tid til stoppe her. Efterfølgende er jeg blevet klogere på 1. Verdenskrig gennem Kenn Folletts bog Giganternes Fald, den beskriver dog ikke Slaget ved Verdun, men nævner det.

Herefter var det motorvej op til næste destination, som var i Tyskland.

8 kommentarer:

  1. Den kirkegård har jeg før set billeder af, det må være bevægende at være der selv, og opleve historiens vingeslag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, det er det, jeg oplevede det samme i Normandiet, de mange kors og tanken om de ufattelige ting, disse unge mænd måtte igennem, gør én stille.

      Slet
  2. Det virker. Man bliver stille. Netop som du også nævner i forbindelse med Normandiet og alle korsene der.
    Vi så også skyttegrave i Alsace og var nede i dem. Vi kan naturligvis ikke forestille os, hvordan det var - og alligevel lidt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, man kan ikke helt fatte det og alligevel mærker man historiens vingesus.

      Slet
  3. Hvor var det godt, at I tog jer tid til at se Benhuset og kirkegården. Jeg kan forestille mig den særlige stemning, der må herske der. Jeg har også læst Giganterne Fald af Ken Follett og den giver en fantastisk beskrivelse af 1. verdenskrig, dog synes jeg, at den visse steder var lidt tung at komme igennem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, det var vi også glade for. Jeg må gå lidt til og fra hans bøger, og jeg er god til at skimlæse, hvis noget bliver lidt for kedeligt :-)

      Slet
  4. Det er næsten uforståeligt for os i dag, at så mange mennesker blev slået ihjel i de to verdenskrige.

    SvarSlet