tirsdag, maj 15, 2007

AFTENTUR

I alt for lang tid har jeg ikke fået gået min motionstur, hvor jeg går til og tømmer hovedet for tanker og bliver ladet op igen. I aften tog jeg mig sammen, Laika dansede vildt omkring mig, allerede da skoene blev fundet frem, og da hundesnoren kom ned fra knagen, så blev der en hylen og en hoppen.

Skyerne danner deres egne billeder, og alt efter humør danner jeg mine billeder.




Grøftekanten er ved at skifte fra den gule farve (mælkebøtterne) til den hvide farve (vild kørvel), senere bliver den lilla, når gederamsen blomstrer.




Kroppen har det godt efter sådan en gåtur, nu skal det gøre godt med en kop te med kiks og ost til.

6 kommentarer:

  1. Uhm, kiks med ost. Det er vel den gode fra mejeriet?
    Det virker, som en god ide med sådan en aftentur. Skøn himmel.
    Sov godt, når det nu bli'r aktuelt:-)

    SvarSlet
  2. Lyder som vores aftentur - endelig kom vi afsted, men desværre uden kamera, men en smuk solnedgang fik vi med "hjem".....ups, nu stjæler jeg jo egentlig din historie ;-)

    SvarSlet
  3. det er okay moster tulle, for jeg er jo blevet hørt og så må du gerne fortælle videre ;-)
    Jeg glemmer også tit kameraet, men det gør jo ikke oplevelsen ringere.

    SvarSlet
  4. Godt at du kom i gang igen.
    Så fik vi andre også lige en hvid billedserie :-)

    SvarSlet
  5. Det gjorde godt og tak for inspirationen Conny :-)

    SvarSlet