onsdag, maj 16, 2007

EN GOD MAVEFORNEMMELSE

Kan man altid stole på sin mave? Min krop siger fra lige nu, jeg sover dårligt om natten, jeg er træt, jeg har trykken og svien i maven og jeg føler mig modløs, trods det jeg har så meget at være taknemlig for.

Så jeg har meldt fra til kor i aften, jeg vil have tid til at nyde aftensmaden med min mand, jeg vil ha tid til at rydde op efter aftensmaden og sidde lige så stille og lade op til morgendagens arbejde.

Jeg får normalt energi af mit kor, men lige nu lytter jeg til min krop og bliver på matriklen.

Aftensmaden er inspireret af Liselotte og hendes kommentatorer, for vi har fået porre dækket med fars og ind i ovnen. Den hvide sovs blev til flødestuvede kartofler og tilbehøret blev blomkål, nemt og lækkert, så her snakkede jeg ikke med mig selv under madlavningen :-)

Ha en god aften

8 kommentarer:

  1. Du må også have en god aften. Håber din energi vender tilbage. Liselotte inspirerer rigtigt, den står vist på farserede porrer i flere hjem lige for tiden.
    Det er ikke sikkert, du kan gå aftentur i dag, her står regnen ned i stænger.
    Pas godt på dig.

    SvarSlet
  2. Du gør klogt i at lytte til din mave, du trænger til at slappe godt og grundig af tror jeg. Jeg har lært at lytte til min krop, og det er jeg rigtig glad for at jeg kan, for det har været svært.
    Pas på dig selv,- og ha en rigtig dejlig aften.

    SvarSlet
  3. tak Kaja og Judith.
    Her er det solskin og vi har faktisk ikke haft regnvejr Kaja, men jeg tror jeg snupper sofaen, men jægeren er på jagt :-)

    Judith, jeg tror faktisk også, jeg skal slappe meget mere af end jeg selv tror er nødvendigt, men det er svært.

    SvarSlet
  4. der skulle stå mens jægeren alias landmanden er på jagt

    SvarSlet
  5. Du trænger til ro, Lene. Godt du mærkede efter og gjorde noget aktivt for det. God aften til dig og dine :-)

    SvarSlet
  6. Tak Liselotte, ja jeg kan mærke at det her er det rigtige.

    SvarSlet
  7. Jeg kan anbefales dig at læse Stress - når kroppen siger fra. Det er en rigtig god bog, positiv trods et alvorligt emne.

    Ha' en god aften.

    SvarSlet
  8. tak for anbefalingen Sifka

    SvarSlet