fredag, maj 11, 2007

EN SYGEPLEJERSKES HVERDAG

7.00
Fordeling af patienter og rapport. Jeg fik tre patienter, jeg skulle pleje, inkl. stuegang og medicin, og tre patienter, jeg skulle gå stuegang på og give medicin.
7.30
Ophældning af medicin, dokumentation på computer, som stadig er langsom og irriterer mig.
7.55
Uddeling af medicin og en snak med patienterne om hvordan de har det.
8.00
Morgenmad, to af mine patienter hentede selv morgenmad, den ene havde det lidt skidt, så vi måtte lige snakke lidt mere sammen.Den tredje patient måtte vente lidt med maden, havde brug for at få tømt blæren, men da min unge kollega ikke kunne nå at være koordinator ved tværfagligt møde med terapeuterne som aftalt, måtte jeg tage dette.
8.15
Aftale tider med terapeuterne for alle 13 patienter. Det er vigtigt for patienter og plejepersonale, at tiderne ikke er for tidlige, hvis patienterne har brug for megen hjælp.


8.30
Nedre toilette og katerisation af en patient (indførelse af et lille rør i blæren for at tømme denne)
8.40
Sammen med portør få patienten højere op i sengen og sat godt tilrette til morgenmad.
8.55
Blande medicin, som skulle gives ind i blodåren. Sætte drop op.
9.00
Prøveklud for en ny form for forstuegang sammen med de to andre sygeplejersker, stuegangslæge og speciallægen.
9.45
Finde tøj og håndklæde frem til en patient, give astmamedicin på inhalator til anden patient.


10.00
Lægge sonde ned på en patient, hvis ernæringssonde var stoppet til.
10.15
Formiddagskaffe, læse post til mig.
10.25
Hjælpe ung kollega med at få fundet papir, som var blevet væk, vi fandt dem.
10.45
Terapeuterne havde ikke tid til at vaske en patient som lovet, fandt en ung vikar, som kunne gøre dette. Patienten skulle være klar til en samtale.
Informere pårørende og anden patient om undersøgelse og nye bestilte tilsyn.
Aftale orlov med en patient og hvad de havde brug for derhjemme.
Skrive mail til kollega fra andet sygehus om et møde.
Tale med patient, som følte sig dårlig, måle blodtryk og puls.
11.30
Hælde middagsmedicin op
11.45
Forberede stuegang, tale med patient. Give patient astmamedicin. Dele medicin ud.


12.00
Ringe til hjemmesygepleje og aftale hjælp under orlov
12.10
Samtale med patient og pårørende sammen med læge
12.35
Give patienten middagsmad
12.45
Købe mad til mig selv og spise den
13.00
Tværfaglig konference med terapeuter, læge, socialrådgiver, neuropsykolog og plejepersonale om alle patienter.
13.40
Stuegang
14.10
Hælde medicin op til 4 dage til patient på orlov
14.30
Dokumentere aftaler og pleje, bestille blodprøver, skrive arbejdsseddel
15.00
Give aftenvagter besked om det jeg manglede at gøre.
15.15
Samtale med patient, som havde ventet tålmodigt på, at jeg havde tid.
15.30
Ud af døren, skynde mig at hente søn.


16.20
Hjemme, brygge te, slappe lidt af, spise en ostemad
17.20
Drøne ind på apotek og videre til Nørresundby med søn, som skulle til afslutningsfest på gymnasiet.
18.30
Hjemme igen, og nu laver jeg ingenting, aftensmaden bliver rester til landmanden, jeg tager et par skiver rugbrød.

13 kommentarer:

  1. Fremragende dokumentation på en, al for travl, arbejdsdag - det er bare for meget, Lene - pas godt på dig selv, Lene :-)

    SvarSlet
  2. Velkommen her 2386, jeg havde brug for at dokumentere over for mig selv, at der var en grund til at jeg har svært ved at slappe af lige nu. Tak fordi du gad læse den lange beskrivelse, og jeg skal passe på, det ved jeg.

    SvarSlet
  3. Uha uha, blev jo helt svedt, mens jeg læste mig igennem dagens lange program. Nyd dine madder og hyg dig her til aften, det må du trænge til. Her står den på sofahygge lige om lidt og "Stolthed og fordum" for 117 gang på dvd'en om lidt, sammen med ældste-tøse-barn.

    SvarSlet
  4. Jeg øver mig i at sidde og strikke og ikke lave noget, Jane. Havde datteren været hjemme tror jeg også vi ville ha hygget os med en film. God fredagsnydning til jer :-)

    SvarSlet
  5. Efter sådan en arbejdsdag kan jeg godt forstå at du trænger til at slappe af, ha en god slappeafaften:-)

    SvarSlet
  6. Hej Lene.
    Med sådan en arbejdsdag må du være helt flad, når du endelig har fri. Jeg er fuld af beundring for sygeplejersker. Altid er I søde og imødekommende og parate med et trøstende ord, selvom I har meget travlt.
    Jeg er sikker på, du gør en forskel, for dine patienter og deres pårørende.
    Håber du kan slappe af ovenpå arbejdsdagen, og blive frisk på at tage en tørn igen.

    SvarSlet
  7. Tak Kaja, jeg er klar til en tørn i morgen igen :-)

    SvarSlet
  8. Puha, jeg bliver helt forpustet :-( Men eftersom jeg selv har ligget på hospitalet flere gange, er jeg desværre ikke overrasket. Til trods for denne helt vilde travlhed, som måske ikke engang var værst der (Nyk.F.) har jeg kun mødt en sygeplejerske, der ikke var sød (hun var til gengæld en heks, og skulle sættes fra bestillingen). Ellers var alle utroligt søde. Dog var jeg ked af at blive smidt for tidligt hjem ovenpå fjernelse af underlivet. Og ingen spurgte, hvordan jeg skulle klare mig, når jeg kom hjem?

    SvarSlet
  9. Jeg er fuld af respekt. 25 minutter ud af en 8½ times arbejdsdag, til kaffe og frokost, hvor du endda samtididig læser post.

    Jeg har fuld forståelse for, at du har svært ved at slappe af når du endelig kan. Sådan hænger det jo desværre sammen.

    Jeg har jo sammen med sønnen oplevet jers arbejde på nært hold og jeg kan kun gentage: respekt!

    Jeg ønsker dig en dejlig weekend med god plads til opladning :-)

    SvarSlet
  10. STOENNI Lene, jeg er smadret- og jeg skulle bare LAESE om din hverdag!

    SvarSlet
  11. Deborah, i dag hvor man hurtigt bliver udskrevet er det endnu vigtigere, at man får snakket udskrivelse og hverdagen derhjemme igennem. Det skete så ikke i dit tilfælde, og det kan godt gøre hjemkomsten meget utryg, desværre

    SvarSlet
  12. Sifka - man fortsætter sommetider i samme spor derhjemme, især hvis man ikke har haft tid til at tænke, om man nu nåede det hele inden man forlader arbejde. Så ligger det som en undertekst på alt hvad man gør derhjemme. Også god weekend til dig.

    Tina, nu kan jeg selv læse det hvis jeg bliver i tvivl om jeg laver nok på arbejde ;-)

    SvarSlet