torsdag, maj 03, 2007

MORGENDIS


Solen har svært ved at komme igennem her til morgen, alt er hyllet i gråt tågedis.


Dagens første tur går til mejeriet, for uden ost så går min dag i stykker.


Aabybro mejeri ligger lige ved Ryå, det er et af de ældste mejerier i Danmark. Mejeriet er privatejet, og familien, der ejer det i dag, har haft det siden 1968. Nu er det sønnen, der har overtaget det. RYÅ IS er deres meste kendte produkt, de laver lækker is, som smager som hjemmelavet is. Her i huset har vi gerne en liter liggende i fryseren, så lækkersulten kan stilles med et par kugler is og lidt frugt. De har udviklet energitæt is og fromage til småtspisende, som har brug for mange kalorier i et lille måltid. Vi bruger meget isen på vores afdeling, den er nem at spise og smager dejligt.


Derudover laver de selv smør, rygeost og knapost, men de har også en lille butik med masser af oste, vine, mjød, mælk, honning og pålæg fra Rævhede Naturprodukter.


De laver selv isvafler og små isdesserter, og deres kærnemælkssoftice smager frisk, i dag skulle jeg bare have ost, en 30% og så valnøddeost, en lækkerbisken. Men der smuttede nu også to liter is med, de lange arbejdsdage fordrer lidt lækkert til aftenkaffen.


Hjemme igen er der nok at se til, hus og have trænger, og festtøjet til morgendagens konfirmation skal findes frem og gøres klar.
Ha en god dag.

12 kommentarer:

  1. Jeg må vist huske at køre indenom, næste gang jeg kommer på mejeriets kanter, Lene :-)

    Kan du have en god dag, selvom den bliver fyldt med mange gøremål.

    SvarSlet
  2. Det må du gøre Liselotte,der er lidt for enhver smag :-)

    SvarSlet
  3. Jeg tror faktisk jeg læste en anmeldelse af deres smør med læsø sydesalt i denne måneds TÆNK - jeg må der forbi, næste gang jeg kommer nordenfjords!

    SvarSlet
  4. Det kan meget godt passe Lizelotte, jeg har ihvertfald set det i butikken.

    SvarSlet
  5. I skulle ligeledes prøve Ingstrup mejeri, de laver også ost så Englene synger:

    http://www.ingstrup-ost.dk/menu.html

    SvarSlet
  6. tak for tippet tuavi og velkommen her

    SvarSlet
  7. Uf, hvor det ser godt ud. Jeg kan godt forstå, at det er et must for dig.

    Jeg ønsker dig en dejlig aften og en god fornøjelse i morgen:-)

    SvarSlet
  8. tak Sifka også en god aften til dig

    SvarSlet
  9. Det ser rigtig godt ud, specielt billedet af islagkagerne.Mums:-)
    Ha en god aften.

    SvarSlet
  10. i lige måde Judith, de ikke bare ser godt ud, de smager også godt:-)

    SvarSlet
  11. Ang. nederste bille. Er det sargents æble i knop æller va'?

    SvarSlet
  12. næh farmer, det er en af vore buske, og hvad den hedder, ved jeg ikke. Jeg bringer et billede af busken en af dagene :-)

    SvarSlet