Mange af vore patienter bliver balanceusikker, enten fordi de decideret bliver ramt i de områder, der sikrer en god balance, eller fordi de får nedsat kraft af et ben eller en arm. Når man bliver ramt et sted, forplanter det sig ofte til resten af kroppen, og har man styringsbesvær af et ben, ja så påvirker det også balancen, evnen til at færdes sikkert. Har man føleforstyrrelse eller nedsat følelse i benet, så gælder det samme. Så når jeg skriver, at patienten er gangusikker, balanceusikker eller går med bredsporet gang (benene godt ud til siden), kan der være mange årsager til dette.
Hvad årsagen var til, at jeg faldt op af en trappe med to skåle æbler ved starten af kurset om mundstimulation i mandags, kan jeg kun gisne om. Fakta er, at jeg nu sidder med en amputeret brille, hvor der er loddet en reservestang på og en hudafskrabning på den ene hånd. Og den nye stang udøver et lille forkert tryk; alle der har briller, ved hvor ondt det kommer til at gøre i løbet af dagen, og hvordan det forplanter sig til hele hovedet.
Min første koncert med koret i denne sæson skal løbe af stablen i aften, så jeg må vist bide i det sure æble og køre til optikeren og få rettet brillen, for en ting er at skulle stå med to forskellige brillestænger, noget andet er at skulle synge med hovedpine, det dur ikke.
billedet er lånt fra vores hjemmeside
Hvor er det et dejligt billede Lene, man fornemmer den glade energi.
SvarSletTil dit tidligere indlæg, vil jeg lige sige, at jeg er fuld af beundring:)
Forhåbentlig får I en god koraften selv om du er lidt ridset i lakken.
SvarSletNogle gange har man bare for travlt og så er uheldet ude.
Godt , du ikke kom mere til skade !
SvarSletned og få rettet de briller :-)
Synd for dig. Det er rigtig ubehageligt, hvis brillen trykker lidt forkert. Håber du går det rettet, så du slipper for hovedpinen. God koraften
SvarSletJeg ønsker dig en rigtig dejlig koncert i aften! Det giver energi at synge - men nok ikke nye briller:-)
SvarSletGod fornøjelse med koncerten :)
SvarSletOg så fik du mig lige til at tænke på dengang jeg som 15-16 årig fik knækket min ene brillestang og legede det resterende var lognetter i laaang tid (sådan føltes det i hvert fald) inden jeg fik nye :D
Tak alle og i stedet for koncert blev det så til en aften på sofaen ;-)
SvarSlet