GLÆDEN VED INDKØB

Min mors faster var frøken og afdelingssygeplejerske på en afdeling på Aalborg Amtssygehus, hun var vel fra en tid hvor sygeplejen var et kald; dengang hvor delt arbejdstid var normalt for en leder, så man havde styr på både dag – og aftenvagter.

Hun boede i en lille lejlighed i en af sygehusets bygninger fyldt med frøkner som hende, det blev kaldt jomfruburet. Jeg har også boet i det, da jeg var nyuddannet og ny i Aalborg. I mit hjem hænger et smalt spejl, som har tilhørt faster E., det var meget smalt, det skulle passe til indersiden af de smalle skabe i den lille minimale entre. I min skænk står en kop, som også tilhørte faster E, med sygehusets monogram på.

Jeg er ud af en familie, hvor man ikke købte på afbetaling, det var starten på en rutschetur, som man ikke kunne styre; næh opsparing til det man ønskede sig var den rigtige måde.

Faster E. ønskede sig inderligt et tæppe til gulvet, og der var lange udsigter til, at pengene var sparet op, så hun købte resolut tæppet på afbetaling. Og siden fortalte hun sine niecer og nevøer, hvor godt det var. Det var en stor glæde, da tæppet blev lagt på gulvet i den lille lejlighed, og det var en stor glæde, hver gang hun gik ned i butikken og betalte et afdrag. Hver gang mindedes hun, hvor megen glæde tæppet gav i hverdagen; hver gang kunne hun gå hjem og kigge på det smukke tæppe.

Vore nye vinduer har både i går, i dag og såmænd også i morgen givet anledning til glæde hos mig. Jeg har vasket, skrubbet, gnubbet og skrabet vinduer til den store guldmedalje. Det viste sig i går, at det gummiagtige materiale, man bruger i forbindelse med fremstilling af vinduerne, endnu sidder i rigelige mængder på glasset. Og først i dag har jeg fået fat i glasskraber og super gode mikroklude, så nu er alle 144 små vinduer rene indvendige, i morgen får de udvendige en tur mere, men denne gang med skraber og mikroklud. Jeg har frydet mig over de smukke vinduer, jeg har glædet mig til at kunne stille blomster og andre ting i de brede vindueskarme; ikke mindst har jeg tænkt over gode ting til at pynte vinduerne med til jul.

Og så glæder det mig, at jeg har bedre hukommelse end landmanden, han kan i hvert fald ikke huske, at vi er blevet enige om fremover at få vinduespudser til de udvendige vinduer ;-) det kan jeg!

og billedet? Det var, hvad der lå på den bærbare ;-) Et billede fra datterens ophold i Paris. Godt man ikke skal pudse vinduer i Eiffeltårnet.