Så sidder jeg her midt iblandt barndommens og ungdommens minder.
Huset har ikke forandret sig meget, siden vi flyttede ind for knap 39 år siden. Som jeg husker det, fejrede vi min 14 års fødselsdag i nybyggerhuset midt ude på marken; min konfirmation blev den første familiefest i huset.Overfor lå den nye fællesskole, hvor jeg startede i 7. klasse og hvor min far fik titel af skoleinspektør, før det var han førstelærer på den mindre skole. Nu skulle han have tre skoler med elever og lærere til at fungere som et hele, og efter hvad de gamle lærere siger, så gjorde han det godt.
Vores hus fik nu ikke lov til at være alene herude i udkanten af landsbyen, snart fulgte andre huse trop, og i dag hænger landsbyen sammen igen.
Min far er ikke den, han var en gang, sygdommen har sat sine spor, men slet ikke i den grad, som vi havde frygtet, da min mor døde. Han er stadig den varme og omsorgsfulde far, han kan også stadig være den stædige og påståelige far (man siger jeg ligner ham ;-), og jeg nyder disse timer hernede. jeg kan godt ind imellem tænke, åh nej hvordan skal jeg nå det, men når jeg er her, falder roen over mig, så er jeg her.
Der var gamle gulerødder i køleskabet, nu er de blevet til fyld i bolledejen, der står og hæver. Min far sover, og vi er inviteret ned til æbleskiver hos min gamle regnelærer fra de små klasser, frk. R, på 88 år. Jeg glæder mig til en hyggelig eftermiddag.
Hvor maa det vaere dejligt at kunne komme i sit barndomshjem. Jeg voksede op i Nyboder. Min far gik ud af sovaernet og blev praest, men da var jeg flyttet hjemmefra, saa jeg har ikke noget barndomshjem.
SvarSletJeg tror, at det giver en dejlig ro, naar man som voksen har kontakt til sine rodder, men det er jo ogsaa det du selv giver udtryk for. God eftermiddag til dig Lene og din far.
Hvor er det et dejlig indlæg Lene,jeg bliver helt varm om hjertet ved at læse det.Din beskrivelse af området der ude ved skolen er interssant læsning for mig, da jeg kun kender det som det ser ud dag.
SvarSletDine varme ord om dit barndomshjem giver mig et stik i hjertet. Ikke siden den dag, jeg rejste hjemmefra, har jeg haft et barndomshjem at vende tilbage til. Nu er begge mine forældre døde for mange år siden, og jeg har ingen søskende.
SvarSletJeg ved godt, din far af og til giver dig søvnløse nætter af bekymring...men jeg fornemmer også hvor meget du værdsætter ham. Og så har du ham endda tæt på.
Og - så er han altså smadderheldig at have dig.
Et dejligt og menneskeligt indlæg.
Fortsat god søndag. Knus.
Lene, tak for et dejligt indlæg.
SvarSletTak ravheks, jeg har jo ikke prøvet andet, men jeg kan godt fornemme at den tætte forbindelse bagud er en gave :-)
SvarSletTak Conny, det er lige før jeg heller ikke kan huske tidligere :-)
Tak Johanne, faktisk er bekymringerne ikke mange lige nu. Min far har nogle gode hjemmehjælpere og vi har fundet en måde at være der for ham, så det fungerer godt :-)
Selv tak Anette :-)
Dejligt at læse om dit barndomshjem og om din far. Jeg fulgte linket "sygdommen" - åh ja! Har du læst bogen "Stadig Alice" Jeg fik den anbefalet i går, af en som kom til at tænke på min mor, og på hvordan jeg havde haft svært ved at tackle, at hun var syg.
SvarSletCharlotte, jeg googlede den og fandt ud af at jeg havde læst om den, så nu er den reserveret på biblioteket :-) Tak :-)
SvarSletDet var dejligt at læse, Lene! I morgen er et min tur til at tilbringe en dag med min gamle far i mit barndomshjem. Jeg bliver dog altid lidt stresset, fordi alt er så forsømt. Jeg farer gerne rundt med kost og spand. Vi får dog også altid en lang og god snak om gamle dage.
SvarSletMadame, sådan som du har det, har min søster :-) Min tredie søster og jeg ser ikke snavset på samme måde som hun :-) men ind imellem gør jeg dog også rent :-) I går tænkte jeg på at græsset burde have været slået, det bliver det så nok ikke.
SvarSletHa en rigtig god dag hos din far :-) knus
Jeg hører gerne, om du synes om den. Har du set filmen "En sang for Martin" af Bille August?
SvarSlet