Egentlig har jeg gået med følelsen af at være hypokonder, haft lidt dårlig samvittighed, men ret beset betaler jeg jo for behandling og vejledning, men i mindre grad når det er lægehenvist.
Min ryg har det sidste trekvarte år gjort opmærksom på sig selv, og hvor jeg før aldrig mærkede til ryggen på arbejde, blev det nu hver dag, jeg lige fik en snert af smerter, andre dage varede det ved, indtil jeg kom hjem og fik gået en tur. Og den nye stilling med halvt administrative opgaver gjorde det ikke bedre. Ryggen synes ikke, det er sjovt at sidde foran en computer hele dagen.
Det har aldrig været så voldsomt, at jeg måtte tage smertestillende for det, endsige sygemelde mig; det er der til gengæld flere af mine kolleger, der har måttet.
Jeg tænkte forebyggende tiltag, men hos lægen følte jeg mig lidt snylteragtig, men overbeviste mig selv om, at det var bedre at gøre noget nu, end når skaden er sket.
Det har mit møde med den lokale fysioterapeut ikke ændret på. Hun var så dejlig og positiv en person, forstod at tage udgangspunkt i min viden og alligevel få fortalt på almindelig dansk sammen med vores fælles fagsprog, hvorfor jeg fik ondt, og hvad jeg kunne gøre.
Og så roste hun mig! Jeg var helt høj, da jeg gik derud fra, Du har en god fornemmelse for din krop, du har godt fat i dine indre mavemuskler (man synger jo!), du skal bare lære at bruge din fornemmelse og din krop på en anden måde, så nu står der øvelser på programmet til næste gang vi ses. Det her vil jeg lykkes med!
Hvordan har du lige fået fat i dem - altså de indre mavemuskeler? Nå spøg tilside, det er rigtig godt at du er ved at tage hånd om dig selv. Held og lykke med det.
SvarSletMidt i al min elendighed ;) så har jeg aldrig ondt i ryggen - 7-9-13 eller noget.
Da jeg læste dit indlæg, kom jeg til at tænke på min mand, han havde også et frygtelig bøvl med sin ryg, men da han begyndte at cykle til og fra arbejdet, fik han styr på det, det gik simpelthen væk, og hvis han en dag fik en antydning af det på arbejdet, så fjernede cykelturen hjem eventuelle smerter, men det var meget sjældent, at han fik ondt.
SvarSletAt det så lige var på en cykeltur hjem, at han blev ramt af en bil og døde, gør naturligvis, at jeg ikke har lyst til at cykle. men jeg tænkte, når du alligevel går tur, så kunne du måske prøve med cyklen, for som han sagde, man fik fat i nogle helt andre muskler, og det gjorde at rygsmerterne forsvandt.
Knus
Vibeke
Hvor ER det godt, at du lytter til din krop! Og lab du roligt rosen i dig, du har fuldt fortjent den!
SvarSletGodt, du lytter til din krop - og dejligt, at der er noget at gøre. Det erunderligt, som man langsomt begynder at mærke forskelligt ved sin krop, som man aldrig har mærket før. Og hvornår er det, der skal gøres noget?
SvarSletDet ville sandelig have undret mig hvis du ikke lyttede til din krop;o) Dejlig læsning og godt med øvelser på programmet. Har prøvet med problemer med ryggen og det er ikke sjovt ..... klem herfra!
SvarSletEfter sådan en gang ros, kan du gå med ret ryg og oprejst pande ;o)
SvarSletGod bedring med ryggen:o) Hvad er det for noget med sang?
SvarSletDet er skønt at møde personer/ behandler man klinger med og som giver en gaver i form af positiv indstilling.... Dem kan vi ikke få nok af, vel Lene
SvarSletHelle, godt nok har jeg fat i dem ;-) men særlig veltrænet er de ikke!
SvarSletVibeke, jeg forstår godt at cykling ikke lige er det du har lyst til.
Jeg har en rygsøjle der er for meget visse steder og for lidt andre steder, så der skal træning til at få løsnet de forkerte stillinger :-)
Lotte, jeg labbede og så har jeg i øvrigt ikke haft tid til øvelserne, men det skal jeg nu! :-)
Charlotte, du satte fingeren på det ømme sted, for vi mærker jo mere og mere til vores krop og hvornår skal vi reagere? Det er spørgsmålet! :-)
Fru Koch, rygproblemer er ikke sjovt, så det skal tages inden det bliver alvor. Knus :-)
Tak Lone og hvordan var det nu at jeg fik rettet den ryg ;-) på med øvelserne :-)
Charlotte, jeg synger normalt i et gospelkor, men er ikke startet efter sommerferien, der arbejder vi meget med at få mavemusklerne til at understøtte vejrtrækningen :-)
Marianne, det kan vi nemlig ikke :-)