tirsdag, november 17, 2009

SPÆNDT

Jeg har kun mig selv at takke for, at jeg føler mig som en buestreng, der spændt til bristepunktet.

Landmanden holder en jagt om året, de fleste gange går han uden gevær. Den første weekend i november duede ikke, der skulle være et rum, som der kunne serveres morgenmad og frokost i for jagtgæsterne.

Så starter landmandskonens fejlvurderingsrække:

Landmanden vil gerne anden weekend i november, landmandskonen skal i aftenvagt.

Jamen vi er kommet langt med ombygning, så folkerummet kan bruges (hvornår er ombygninger nogensinde gået efter planen?)

Jamen jeg henter rundstykker og vi køber mad udefra ( der skal jo også laves kaffe/te, dækkes bord, vaskes op etc, det glemte du vist lille landmandskone)

Og du glemte også, fru sygeplejerske, at du ikke havde fri som normalt dagen efter aftenvagterne, men skulle være kursusleder fra 7.30 – 15.30


Så hvem knoklede med at få flyttet ting fra folkerum og få gjort rent fredag og lørdag før aftenvagterne? Landmanden knoklede med bryggers og fodlister rundt omkring.


Hvem drønede rundt søndag for at få enderne til at mødes inden aftenvagt?

Aftenvagterne var de mest rolige, jeg nogensinde har oplevet, og det var godt!


Kurset gik godt, fridagen i dag er blevet brugt på at få køkkenet gjort klar til brug, og aftenen er brugt sammen med min far. Jeg burde ligge i min seng, for i morgen kalder sygeplejejobbet igen, men jeg har brug for lidt tid for mig selv.



Søndagens vejr var pragtfuldt, og jeg nåede at komme ud og trække lidt frisk luft med kameraet.

Nu er det skrevet, det er sagt højt til mig selv, mon ikke jeg husker det næste gang, jeg tror, jeg er superkvinde.

12 kommentarer:

  1. Ja, det lyder som om, der er en eller anden form for læring i den historie! Men det må du nok gemme til en dag med lidt bedre tid:-) - Pyha - og så synes jeg, at jeg har travlt!!!

    SvarSlet
  2. Pyhh sikke et program .... godt du i det mindste havde nogle gode stille aftenvagter!
    Pas på dig selv!

    SvarSlet
  3. Uh, jeg kender det. Landmand. Jagt. Vi havde jagt i lørdags. Heldigvis gik alt som det skulle. Det skulle jo egentlig gerne være en hyggelig dag, men der er jo nogle traditioner, som kræver sin kvinde! Godt gået!
    Også en Lene på landet :0)

    SvarSlet
  4. Hvis min håndværker ville holde jagt - så kom han selv til at lave maden og gøre det hele klar - men jeg er også så strid :)

    SvarSlet
  5. Du er en superkvinde - intet mindre.

    Knus fra engens land ;-)

    SvarSlet
  6. Der er jo noget du har misforstået. du ER en superkvinde. Der er ikke mange af din slags ude i det virkelige liv.... godt de skønner på dig;o) Og i mellemtiden så husk at passe på dig..... OK?

    SvarSlet
  7. Lover at holde dig i ørene til næste jagtsæson - knus og godt klaret superwoman.

    SvarSlet
  8. Man bliver helt svedt... Jeg vil sige som de andre, at du godt nok er noget af en superkvinde. :-)
    Fik de skudt noget god mad til jer?

    SvarSlet
  9. Helt på siden, men hva heter det serviset du har dekket på med der?

    SvarSlet
  10. Jamen, du er da en superwoman. Flot klaret.

    SvarSlet
  11. Pyha - du har haft travlt - godt du/I nåede det :-)

    SvarSlet
  12. Charlotte, jeg skal lære at tage ved lære, det andet holder ikke i længden :-)

    Ditte, tak og ja de vagter nød jeg :-)

    Megan/ Lene velkommen her, jagt er virkelig traditioner på række :-) og de havde også en dejlig dag her :-)Tak :-)

    Helle, jeg lavede ikke mad, men han var jo på jagt, så jeg hentede og rettede an ;-) Strid er du ikke, men bedre til ikke altid at være så serviceminded som jeg er, jeg vil gerne lære af dig :-)

    Tak Jeannette, men superkvinder holder ikke i længden, så derfor kom det på skrift :-)

    Tak fru Koch, jeg øver mig i det med at passe på mig selv, og jeg tror ikke det her er godt i længden :-)

    Tak sister, det får jeg nok brug for :-)

    Ellen, tak :-) Der kom både krikænder, hare og rådyr i fryseren :-)

    Hege, det har snart 25 år på bagen og hedder Desire Selandia, tjek det her link :-) :


    http://www.antikvitet.net/apstort.asp?selbinr=64473

    Tak Betty, jeg vil faktisk hellere være realist :-)

    Margrethe, det er jeg også glad for :-)

    SvarSlet