lørdag, november 07, 2009

PÅ MIN PIND

Da dagslyset er bestemmende for, hvad landmanden kan lave herhjemme, sov vi længere i dag. Madpakker og te blev puttet i kurven, vi var klar til at tage af sted, men en træthed faldt tungt over os, så en formiddagslur blev indlagt til landmanden, og jeg gik i gang med en bog.

Nu er vi i gang, mapper med bilag er fundet frem, teen er hældt op, 70er vesten er taget med ned på kontoret, hvis jeg nu skulle fryse.

Jeg kan høre landmanden rumstere i de andre rum, der skal sættes de resterende fodlister på de nye vægge.

Mellem mig og resten af huset er et hul, bryggerset; det er vi slet ikke gået i gang med. Landmanden er tidligere tømrer, og han kender sine håndværkere på travet, så han styrer hele slagets gang og gør det godt.


I næste uge går smeden og landmanden i gang med at sørge for gulvvarme, og så taper vi dørene til, så mureren kan svine for sig selv i bryggerset. Af samme grund skal kontoret heller ikke gøres færdig, for alle møblerne herfra skal flyttes ud i bryggerset, når der skal males færdig herinde.

Mine indlæg er ret indsnævrede, de handler om bolig og arbejde, jeg lover, at jeg nok skal løfte mit hoved på et tidspunkt og se længere ud i horisonten ;-)

14 kommentarer:

  1. Lene, jeg synes altså ikke, det gør noget, at dine indlæg for tiden er fyldt med bolig og arbejde - det er jo det, der optager dig pt. Og det er spændende at følge med i jeres hus-projekt - man kan jo nærmest fornemme her, hvordan det ene rum efter det andet bliver færdiggjort :-)
    Og mht. dit arbejde så synes jeg helt personligt, det er spændende at høre om jeres daglige reflektioner, tiltag (man kunne jo blive inspireret, og det er da kun et plus!) og kollegaernes indbyrdes gode relationer til hinanden .... :-)

    Så for min skyld - skriv du bare lyst af alt, hvad hjertet begærer :-))

    Ha' en god dag - her på Djævleøen skinner solen dejligt!

    Kh. Ditte

    SvarSlet
  2. Jamen det er jo det fine ved din blog - du skriver om her og nuet. Bare bliv ved med det.

    SvarSlet
  3. Syns det er spennende å høre om hvordan det går med husarbeidet.
    Syns dere er veldig flinke.
    Lykke til videre.
    Ønsker deg en god lørdag :)

    SvarSlet
  4. Gør ikke noget Lene...jeg kan godt huske den periode...og den fylder
    :-)

    SvarSlet
  5. Tak Ditte, sådan må det være lige nu :-)

    Tak Lone, og jeg kan ikke andet :-)

    Tak i lige måde Astrid :-)

    Anne, og jeg tænker tit på jer, hvor det varede et år eller mere. Men jeg kommer heller ikke andre steder end her og på arbejde :-)

    SvarSlet
  6. Det er godt nok et kæmpe projekt I har kastet jer ud i - det er klart det fylder :-)

    SvarSlet
  7. Miri, det fylder, men det bliver godt :-)

    SvarSlet
  8. Det er jo det gode ved at blogge. Vi skriver om den virkelighed, vi hver isaer befinder os i lige nu.
    Fortsat god arbejdslyst Lene:)

    SvarSlet
  9. Tak Ravheks, ja jeg kan ikke andet :-)

    SvarSlet
  10. Vi skriver jo om det, der fylder i vores hoveder, Lene, og jeg kan godt forstå, at ombygningen fylder hos dig lige i øjeblikket.

    SvarSlet
  11. Da jeg læste overskriften, troede jeg du havde fundet dig en fredelig krog og var begyndt at strikke:)))
    God aften herfra!

    SvarSlet
  12. Indlæg indeholder vel i bund og grund det, der fylder lige nu.
    Det er lidt spændende at følge med - det er en ordentlig omgang I har gang i. Spændende bliver det også at se resultatet :)

    SvarSlet
  13. Det er dejligt, at både kan og vil arbejde med jeres bolig, så den bliver, som I gerne vil. Det er et stort projekt, så det er forståeligt, at det også fylder på bloggen!

    SvarSlet
  14. Madame, og lige nu er der ikke tid til at fordøje andre input :-)

    Tak Hanne, når jeg har travlt er jeg dårlig til at finde strikketøjet frem, det må ændres :-)

    Pernille, der skal nok komme billeder :-)

    Charlotte, visse steder var det tiltrængt, så vi glæder os til det færdige resultat :-)

    SvarSlet